MRF 2025.161
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 4. november 2025, j.nr. 22/10024
Ophævet og hjemvist Rebild Kommunes vedtagelse i 2022 af tillægsregulativ for Simested Å, der i regulativ fra 1992 var udlagt som naturvandløb, da der i forhold til tidspunktet for opmåling af hidtidigt naturvandløb med fastsættelse af krav til vandføringsevne ud fra dets teoretiske skikkelse efterfølgende var foretaget oprensning, hvorfor der for afgørelsen ikke var taget udgangspunkt i et retvisende billede af vandløbets faktiske tilstand.
I august 2022 vedtog Rebild Kommune tillæg til regulativ for det offentlige vandløb Simested Å for en delstrækning, der i regulativ fra 1992 var henlagt som naturvandløb. Af tillægsregulativet fra 2022 fremgik, at tillægsregulativet alene erstatter bestemmelser om vandløbets skikkelse og vandføringsevne på den pågældende strækning i regulativet. Det fremgik af afgørelsen fra 2022, at da delstrækningen som naturvandløb hidtil havde henligget ureguleret, var angivelsen af dimensionerne for den teoretiske skikkelse baseret på opmålinger udført af delstrækningen i perioden fra 2019 til 2021. I forhold til tidspunktet for opmålingerne blev der for en del af delstrækningen efterfølgende foretaget opgravning af materiale aflejret i vandløbet. Afgørelsen blev påklaget af en bredejer, der bl.a. gjorde gældende, at regulativet lovliggjorde en ulovlig tilstand, at der var foretaget oprensning på en del af strækningen, som ikke indgår i den opmåling, der dannede grundlag for tillægsregulativet, og at tillægsregulativet vil medføre en forringelse af vandløbets vandføringsevne. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) konstaterede ud fra ortofotos, at der efter tidspunktet for opmålingen havde foreligget oprenset materiale langs dele af delstrækningen, og at oprensningen havde været af et sådant omfang, at der var foretaget en egentlig oprensning. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at afgørelsen derved led af en væsentlig retlig mangel, da der ved fastsættelsen af vandløbets skikkelse med tillægget til regulativet således ikke var taget udgangspunkt i et retvisende billede af vandløbets faktiske tilstand. På den baggrund ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling.
Kommentar: Der savnes i afgørelsen oplysning om den juridiske baggrund for vedtagelsen i 2022 af tillægsregulativet, som på strækningen erstattede det tidligere udlæg som naturvandløb. Folketingets Ombudsmand fastslog således helt tilbage i 2001, at der ikke vandløbsloven er hjemmel til i et regulativ at udlægge et offentligt vandløb som naturvandløb, jf. FOB 2001.248. Dette er ligeledes lagt til grund i klagenævnets praksis, jf. MRF 2023.167 Mfk, MRF 2024.27 Mfk og MRF 2025.66 Mfk. Man kan således undre sig over, at kommunens forsøg på lovliggørelse af det ulovlige regulativ først sker mere end 20 år efter ombudsmandens tilkendegivelse. Hertil kom i den foreliggende sag, at tillægsregulativets kvoter var fastsat ud fra tilstanden før kommunens oprensning og dermed ikke afspejlede vandløbets faktiske tilstand, hvorfor tillægsregulativet blev ophævet. Se tillige MRF 2025.171 Mfk, hvor et nyt regulativ for Skovåen tilsvarende blev ophævet, fordi det var baseret på en overvurdering af åens vandføringsevne, og tilsvarende MRF 2025.160 Mfk, hvor vandløbsregulativet for Resen Bæk blev ophævet.