MRF 2025.149
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. september 2025, j.nr. 23/14446
Ophævet og hjemvist Miljøstyrelsens tilladelse til at foretage klapning af 7.500 m3 materiale fra Dybvig Sejlrende i Smålandsfarvandet grundet overskridelse af miljøkvalitetskrav for bly og cadmium, da klapningsområdet var i ikke-god kemisk tilstand. En stigning i et enkelt repræsentativt overvågningspunkt kan udgøre en forringelse, og der kan ikke opstilles en generel antagelse om spredning af klapmateriale, da spredningen er afhængig af klapteknik, strøm- og bølgeforhold, geografiske forhold, klapmaterialets typiske kornstørrelse og de enkelte stoffer bionedbrydelighed.
Miljøstyrelsen meddelte i november 2023 tilladelse til Lolland Havne efter havmiljølovens § 26 til i en 5-årig periode at foretage klapning af 7.500 m3 materiale fra oprensning af Dybvig Sejlrende i vandområde nr. 34, Smålandsfarvandet Syd, på klapplads i vandområde nr. 206, Smålandsfarvandet åbne del, hvor begge vandområder er målsat til god kemisk tilstand. Efter vandområdeplanerne 2021-2027 er den kemiske tilstand ikke god for vandområde nr. 34 og vandområde nr. 206 grundet overskridelse af miljøkvalitetskravene for bly, cadmium og kviksølv i biota. Miljøstyrelsen havde i tilladelsen vurderet, at koncentrationen af bly og cadmium i klapmaterialet ikke overskred miljøkvalitetskravene for god kemisk tilstand, og at tilladelsen derfor ikke ville medføre en forringelse af vandområdets tilstand. Afgørelsen blev påklaget af foreningen Borgergruppen for minimering af miljøskader, der bl.a. gjorde gældende, at tilladelsen ville medføre en forringelse af vandområdernes tilstand, og tilladelsen derved var meddelt i strid med indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3. Under klagesagsbehandlingen fremsendte Miljøstyrelsen supplerende oplysninger, hvor det ved beregning af påvirkningen af vandområdet for klappladsen var lagt til grund, at der ville ske en spredning af 25 % af klapmateriale fra samtlige tilladte klappladser i kumulation til vandområdet, så der ikke skete en forringelse af det samlede vandområde. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at hvis miljømålet ikke er opfyldt for et vandområde, kan myndigheden efter indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, ikke meddele tilladelse, der medfører en forringelse af tilstanden eller hindre opfyldelse af miljømålet for et målsat vandområde. Bestemmelsen implementerer forbuddet mod forringelse i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, hvilket efter EU-Domstolens dom i sag C-461/13, Weser, alene forudsætter, at mindst et af kvalitetselementerne falder et niveau. Af sag C-535/18 (MRF 2020.5) fremgår, at der foreligger en forringelse af tilstanden, når et kvalitetselement ikke overholdes på et enkelt overvågningspunkt i vandforekomsten. Nævnet henviste til, at det ligeledes fremgår af Miljøstyrelsens vejledning af 4. april 2025 til bekendtgørelse om krav til udledning af visse fremmede stoffer til overfladevand og havområder, FAQ 43, del III, at vurderingen af en koncentrationsstigning, skal foretages i et punkt, som er repræsentativ for det eller de berørte vandområder som helhed. Nævnet lagde til grund, at den kemiske tilstand for vandområde nr. 206 med klappladsen var ikke-god, og at Miljøstyrelsens vurderingen var baseret på en beregning baseret på en antagelse om en årlig spredning af 25 % af det samlede klapmateriale inden for det samlede vandområde nr. 206 med et areal på 1217 km2. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at beregningen ikke var foretaget i forhold til, at en koncentrationsstigning på et enkelt repræsentativt overvågningspunkt er tilstrækkeligt til at udgøre en forringelse. Tilladelsen var derfor meddelt i strid med Miljøstyrelsens egen vejledning og sag C-535/18 (MRF 2020.5), hvorfor nævnet ophævede og hjemviste sagen med bemærkning om, at der ved en fornyet behandling ikke kan opstilles en generel antagelse om spredning af klapmateriale og sediment ved beregning af koncentrationsstigninger, da spredningen er afhængig af de konkrete forhold som klapteknik, strøm- og bølgeforhold, geografiske forhold og klapmaterialets typiske kornstørrelse. Ved beregningen skal tillige inddrages hensynet til det pågældende stofs bionedbrydelighed og varigheden af tilladelsen.
Kommentar: Ophævelsen af Miljøstyrelsens klaptilladelse følger de samme retlige vurderinger, som begrundede ophævelse af klaptilladelserne i MRF 2025.93 Mfk, MRF 2025.94 Mfk og MRF 2025.96 Mfk, men kan sammenholdes med den noget mere lempeligere vurdering i MRF 2025.83 Mfk, hvor Miljøstyrelsens klaptilladelse vedrørende Flådestation Korsør blev stadfæstet.