MRF 2025.93
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. juni 2025, j.nr. 22/15753
Ophævet og hjemvist Miljøstyrelsens klaptilladelse til Gisseløre Lystbådehavn i vandområde i ikke-god kemisk tilstand, da Miljøstyrelsens beregning af spredning af miljøfarlige stoffer var baseret på fordeling af 25 % af klapmaterialet inden for det samlede vandområde på 685 km2 over et år med de resterende 75 %’s forbliven inden for klapområdet på 0,472 km2, hvilket var i strid med EU-Domstolens dom i sag C-535/18, hvorefter en stigning i et enkelt repræsentativt overvågningspunkt er tilstrækkeligt til at kunne udgøre en forringelse.
Miljøstyrelsen meddelte i september 2022 Gisseløre Lystbådehavn en femårig tilladelse efter havmiljølovens § 26 for til at foretage klapning af 5.000 m3 materiale på klapplads K-020-01 i Storebælt beliggende inden for vandområde 203, Storebælt, fra oprensning lystbådehavnens sejlrende. Det var for afgørelsen lagt til grund, at klapningen ville blive foretaget med skib, der kunne transportere 200 m3 tre gange på en dag, hvorved klapningen ville være gennemført på 8-9 dage. På tidspunktet for meddelelse af afgørelsen forelå der udkast til vandområdeplaner for tredje planperiode (2021-2027), hvorefter den kemiske tilstand for vandområde 203 for klappladsen blev vurderet til ”god”. Det fremgik af tilladelsen, at der for en mindre del af området for optagning forelå overskridelse med op til en faktor 10 af kvalitetsmålet for PAH-forbindelsen antracen, men at spredning af klapmaterialet i forbindelse med udtømning ville medføre en tilstrækkelig fortynding. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. gjorde gældende, at der ikke forelå dokumentation for niveauet af antracen i vandområdet for klapningen. Miljøstyrelsen bemærkede til klagen, at der ikke forefindes gængse metoder til at beregne ændringer i koncentration på et bestemt målepunkt inden for et vandområde som følge af klapning, men at der kunne lægges en beregning til grund ud fra en antagelse om en vis efterfølgende spredning af sediment fra klappladsen, hvor spredningen dog ikke sker med spredning til andre vandområder, så beregningen af ændringen i koncentration kan foretages inden for det vandområde, hvor klappladsen er beliggende, og at der efter FAQ 43, del III, i vejledning til bekendtgørelse om udledning af forurenende stoffer kan indgå en analyseusikkerhed på 1 %. Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde EU-Domstolens fortolkning af vandrammedirektivets forbud mod forringelse af vandmiljøet i bl.a. sag C-461/13 Weser, sag C-535/18 (MRF 2020.5) og sag C-525/20 (MRF 2022.14) til grund, hvorefter også midlertidig forringelse kan udgøre en forringelse i vandrammedirektivets forstand. Herefter konstaterede nævnet, at det af vandområdeplan 2021-2027 fremgår, at den samlede kemiske tilstand for vandområde 203 er ikke-god, da miljøkvalitetskravet for antracen er overskredet. Af de revurderede data fremgik endvidere, at vandområde 203 fortsat er i ikke-god kemisk tilstand, at miljøkvalitetskravet for DEHP i sediment og cadmium i biota ligeledes er overskredet, og at miljøkvalitetskravet for antracen har ændret sig siden Miljøstyrelsens tilladelse i 2022, så miljøkvalitetskravet for antracen i sediment i vandområde 203 er 0,0153 mg/kg TS, hvilket var overskrevet, da koncentrationen af antracen i klapningsmaterialet var 0,041 mg/kg TS. Herefter bemærkede nævnet, at Miljøstyrelsens beregnede koncentrationsændring i sediment som følge af klapningen var beregnet som en middelværdi af koncentrationen over hele vandområdet, hvor det var antaget, at sedimentspildet fra klapningen over et år ville fordeles jævnt over hele vandområdet uden tab af antracen til andre vandområder. Miljøstyrelsens beregninger af koncentrationsstigningerne var således sket med udgangspunkt i hele vandområdet på 686 km2 og alene på baggrund af de 25 % af klapmaterialet, som styrelsen antog fordelte sig uden for klappladsens areal på 0,472 km2. Nævnet fandt, at denne beregningsmetode ikke var i overensstemmelse med vandrammedirektivet, jf. sag C-535/18 (MRF 2020.5), hvorefter en stigning i koncentrationen på et enkelt repræsentativt overvågningspunkt er tilstrækkeligt til at udgøre en forringelse. Nævnet ophævede på den baggrund tilladelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling. For en fornyet behandling bemærkede nævnet, at angivelsen i FAQ 43, del III, i Miljøstyrelsens vejledning med angivelse af en ændring af koncentration på ikke over 1 % ikke er udtryk for en måleusikkerhed, men derimod udtryk for et supplerende krav i forhold til vurderingen af, om der vil ske en forringelse i vandrammedirektivets forstand. Endelig bemærkede nævnet, at Miljøstyrelsens beregning af forringelse af vandmiljøet i denne sag om klapningstilladelse ikke var afstemt med Miljøstyrelsens beregning af forringelse af vandmiljøet i en anden klagesag om udledning af renset spildevand fra Skærbækværket, som nævnet afgjorde samme dag (MRF 2025.92 Mfk).
Kommentar: Afgørelsen, der er truffet af kombinationsnævnet, må anses for principiel, da den mere fyldigt tager stilling til metoderne for beregning af forureningspåvirkning ved meddelelse af klaptilladelser. I forhold til Miljø- og Fødevareklagenævnets stadfæstelse af klaptilladelse til Flådestation Korsør i april 2025 (MRF 2025.83 Mfk) er der tale om en modifikation med hensyn til spredningsberegningen, der formentlig ville have ført til, at klaptilladelsen til Flådestation Korsør også var blevet ophævet. Det er i dette lys ikke overraskende, at de to efterfølgende formandsafgørelser om klaptilladelser i MRF 2025.94 Mfk og MRF 2025.96 Mfk om Kolding Havn henholdsvis Vejle Havn ligeledes blev ophævet, og sagerne hjemvist til fornyet behandling. Se tillige Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 25. august 2025 (j.nr. 22/10753) med ophævelse af klaptilladelse til Norsminde Lystbådehavn i vandområde 219, Nordlige Bæltehav, afgørelse af 18. september 2025 (j.nr. 23/14446) med ophævelse af klapningstilladelse af oprensningsmateriale fra Dybvig Sejlrende på klapplads i vandområde 206, Smålandsfarvandet, afgørelse af 10. oktober 2025 (j.nr. 23/00609) med ophævelse af klapningstilladelse af oprensningsmateriale fra Kappelsbjerg indsejling på klapplads i vandområde 224, Nordlige Lillebælt, afgørelse af 24. oktober 2025 (j.nr. 24/11272) med ophævelse af klaptilladelse af oprensningsmateriale fra Hvalpsund havnebassiner på klapplads i vandområde 157, Bjørnholms Bugt, Skive Fjord og Lovns Bredning, afgørelse af 10. november 2025 (j.nr. 25/04489) med ophævelse af klaptilladelse af oprensningsmateriale fra Bjørnø Havn på klapplads i vandområde 214, Det Sydfynske Øhav, og afgørelse af 14. november 2025 (j.nr. 23/04985) med ophævelse af klaptilladelse til klapning af oprensningsmateriale fra Skælskør sejlrende på klapplads i vandområde 206, Smålandsfarvandet, i et område, der i 2021 var udlagt som fuglebeskyttelsesområde.