MRF 2025.96
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 16. juni 2025, j.nr. 23/02289, 23/02311, 23/02312 og 23/04573
Ophævet og hjemvist Miljøstyrelsens tilladelse til klapning af 64.000 m3 materiale fra Vejle Erhvervshavn inden for vandområde 224, Nordlige Lillebælt, der var i ikke-god kemisk tilstand, da oplysningerne om indholdet af miljøfremmede stoffer i optagningsmaterialet var utilstrækkelige.
Miljøstyrelsen meddelte den 2. januar 2023 tilladelse til Vejle Havn efter havmiljølovens § 26 til klapning af 64.000 m3 oprensningsmateriale fra Vejle Erhvervshavn på en klapplads K-164-01 i Nordlige Lillebælt beliggende i vandområde 224. Af vandområdeplanen fremgik, at den kemiske tilstand for vandområde 224 var ”ikke-god”, da miljøkvalitetskravet for PAH-forbindelsen antracen samt for nonylphenoler i sediment var overskredet. Endvidere fremgik det, at der vedrørende kvælstof var et indsatsbehov på 128,8 N/år for vandområde 224. Miljøstyrelsen lagde i tilladelsen til grund, at det miljøfarlige stof, nonylphenoler tidligere var anvendt i bl.a. tekstilindustrien, men ikke længere lovligt kan anvendes, og havneaktiviteter derved ikke har været kilde til forurening med stoffet, hvorfor kilden til forureningen med dette stof måtte være vandområdet som sådan. Ud fra blandingsprøver af sediment i Vejle Havn var det konstateret, at koncentrationen af antracen oversteg miljøkvalitetskravet med en faktor tre, hvilket ud fra en målestation i Vejle Fjord blev vurderet at svare til baggrundniveauet i vandområde 224. På den baggrund antog Miljøstyrelsen, at den ansøgte klapning af havnesediment ikke ville bidrage til en forøgelse af koncentration af antracen i vandområde 224, hvorfor det blev vurderet, at klapningen kunne foretages uden forringelse af tilstanden af vandområde 224. Afgørelsen blev påklaget af Fredericia Kommune, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening samt en lokal forening, der blandt andet gjorde gældende, at klapningen ville medføre en yderligere forringelse af tilstanden for vandområde 224, at miljøvirkningerne ikke var undersøgt tilstrækkelig, og at afgørelsen ikke indeholdt en vurdering for tilførslen af kvælstof til vandområdet. Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste i MRF 2023.93 Mfk klagen fra den lokale lystfiskerforening, men da foreningen havde anmodet Miljøstyrelsen om underretning efter havmiljølovens § 52, stk. 2, nr. 2, blev klagesagen genoptaget og behandlet med de tre andre klager. Under klagesagsbehandlingen bemærkede Miljøstyrelsen blandt andet, at klapmaterialet kunne forventes årligt at medføre et kvælstofbidrag på 0,410 ton N til vandområde 224, hvilket i forhold til statusbelastningen fra land til vandområdet ville udgøre 0,027 procent. Endvidere oplyste Miljøstyrelsen, at klappladserne ikke er udlagt på forhånd, men at de klappladser, der fremgår af styrelsens kort, blot angiver, hvor der tidligere er tilladt klapning, og at klapplads K-164-01 i Nordlige Lillebælt ligger på dybt vand og inden for rimelig sejlafstand fra flere havne, hvor der samtidigt er længst muligt til nærmere marine Natura 2000-område, søkabler, færgeruter, råstofområder, havvindmølleparker, badestrande og særlige fiskeinteresser, hvorfor styrelsen mente, der er proportionalitet mellem miljøhensyn og klimapåvirkning samt at havmiljøet på klappladsen var undersøgt i forbindelse VVM-undersøgelse af ny jernbanebro. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at den samlede kemiske tilstand for vandområde 224, hvor klapningen skulle ske, er ’ikke-god’, og at miljøkvalitetskravet for nonylphenoler i sediment er overskredet i vandområdet. Nævnet konstaterede videre, at der ikke forelå målinger til fastlæggelse af koncentrationen af nonylphenoler i klapmaterialet. På den baggrund fandt nævnet, at afgørelsen led af en væsentlig retlig mangel, da det på det foreliggende grundlag ikke var muligt at vurdere, om klapningen kunne medføre en forringelse af den kemiske tilstand af vandområdet. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede og hjemiljøkvalitetskravet erbemærkning om, at Miljøstyrelsen ved en fornyet behandling skal foretage en konkret vurdering af betydningen af overskridelsen af miljøkvalitetskravet for nonylphenoler i sediment i vandområde 224, og at dette ligeledes gælder benz(a)pyren og TBT i biota, samt nikkel og TBT i sediment, hvor miljøkvalitetskravet er overskredet i vandområde 123, hvilket ligeledes gælder for DEHP i sediment i vandområde 224, ligesom Miljøstyrelsen skulle foretages en konkret vurdering af, hvorvidt frigivelse af 0,410 tons N/år kunne hindre opfyldelse af miljømålet for vandområdet. Videre bemærkede nævnet, at Miljøstyrelsen ved den fornyede behandling skal inddrage den kumulative virkning fra øvrige projekter og aktiviteter og henviste til MRF 2025.93 Mfk, hvor nævnet ophævede klaptilladelse til Gisseløre Lystbådehavn.
Kommentar: Afgørelsen følger de principper for beregning af forureningspåvirkning, som Miljø- og Fødevareklagenævnet fastlagde nogle dage forinden i MRF 2025.93 Mfk, hvor nævnet ophævede en klaptilladelse til klapning i vandplanområde 203, Storebælt, mens nævnet i MRF 2025.83 Mfk stadfæstede klaptilladelse til Flådestation Korsør i vandplanområde 206 baseret på en noget anden beregningsmåde af, om der er sket forringelse af vandmiljøet i modstrid med vandrammedirektivet. Se også MRF 2025.94 Mfk, hvor nævnet ophævede og hjemviste tilladelse til klapning af 75.000 m3 havbundsmateriale fra Kolding Havn inden for vandområde 219, Nordlige Bælthav.