MRF 2023.93
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 31. marts 2023, j.nr. 23/02308
Afvist klage fra lokal lystfiskerforening over Miljøstyrelsens tilladelse efter havmiljølovens § 26 til klapning af 64.000 m3 oprensningsmateriale fra Vejle Erhvervshavn på klapplads i Nordlige Lillebælt, da lokalforeningen ikke havde anmodet om forudgående underretning om tilladelsen efter havmiljølovens § 52, stk. 3.
Miljøstyrelsen meddelte den 2. januar 2023 tilladelse efter havmiljølovens § 26 til klapning af 64.000 m3 oprensningsmateriale fra Vejle Erhvervshavn på en klapplads i Nordlige Lillebælt. Klapningstilladelsen blev påklaget af en lokal lystfiskerforening, der bl.a. havde som formål at fremme det rekreative fiskeri og forbedre vandmiljøet, idet klager bl.a. gjorde gældende, at bortskaffelsen af de 64.000 m3 oprensningsmateriale ville medføre skadelig virkning på vandmiljøet i modstrid med vandrammedirektivet, og at Miljøstyrelsen ikke havde undersøgt klapningens miljøvirkninger tilstrækkeligt. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at den klagende forenings formål opfyldte betingelserne om varetagelse af rekreative interesser i havmiljølovens § 52, stk. 3, men da foreningen ikke forudgående havde anmodet Miljøstyrelsen om underretning om tilladelsen, jf. § 49, stk. 3, var foreningen ikke klageberettiget. Med henvisning hertil blev klagen afvist, idet den underskrevne klager ikke personligt havde en individuel væsentlig interesse i klagesagen.
Kommentar: Havmiljølovens § 52, stk. 2, nr. 2, bestemmer, at klageret bl.a. tilkommer ”lokale foreninger eller organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, i det omfang foreningen eller organisationen har ønsket underretning om afgørelserne, jf. § 49, stk. 3, når afgørelsen berører sådanne interesser”. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er derfor i overensstemmelse med havmiljøloven og nævnets faste praksis, jf. f.eks. MAD 2015.501 Nmk og MAD 2016.301 Nmk. Problemet er imidlertid, at tilladelse til deponering af havnesediment på havet (klapning) må anses for omfattet af VVM-direktivet og miljøvurderingsloven som bortskaffelse af affald, jf. kommentarerne til MRF 2021.136 Mfk, MRF 2021.137 Mfk, MRF 2021.176 Mfk og MRF 2021.192 Mfk. Dette betyder samtidig, at klageretten skal overholde Århus-konventionens art. 9, som denne er fortolket af EU-Domstolen i bl.a. sag C-826/18 (MRF 2021.28), hvor Domstolen fandt, at et hollandsk krav om, at en NGO skal have deltaget i den forudgående beslutningsprocedure for at være søgsmålsberettiget om gyldigheden af en tilladelse til et projekt er i strid med Århus-konventionens art. 9(2), mens et sådant krav efter omstændighederne kan være forenelig med art. 9(3). Da der er tale om en EU-retlig forpligtelse, er Miljø- og Fødevareklagenævnet forpligtet til af egen drift at påse, at disse regler overholdes, hvilket i dette tilfælde muligvis kunne være løst ved at afgøre sagen efter miljøvurderingslovens § 50, hvorefter den lokale forening nok ville have klageret.