MRF 2022.224
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. september 2022, j.nr. 22/07739
Afvist klage fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation over Miljøstyrelsens tilladelse efter havmiljølovens § 26 til klapning af 3.500 m3 materiale fra Kalundborg Havn i Storebælt, da foreningens formål om bl.a. at opnå fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter vedr. bæredygtigt og selektivt fiskeri ikke som hovedformål varetog et hensyn om beskyttelse af natur og miljø.
Miljøstyrelsen meddelte i april 2022 tilladelse efter havmiljølovens § 26 til klapning af 3.500 m3 oprensnings- og uddybningsmateriale fra Kalundborg Havn inden for klapplads K_020_01 i Storebælt. Afgørelsen blev påklaget af Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation, der bl.a. gjorde gældende, at der ikke var foretaget tilstrækkelige undersøgelser af, hvordan klapningen ville påvirke fiskearter i området. Foreningen har efter sine vedtægter hjemsted i Helsingør og varetager et formål om at fremme et naturskånsomt og selektivt kystfiskeri, herunder at varetage opgaver, der bidrager til en fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter med målsætninger om bæredygtigt fiskeri. Under klagesagsbehandlingen blev det oplyst, at klagen var indgivet som forening, og at klagen ikke var indgivet på vegne af konkrete erhvervsfiskere i området for klappladsen. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede, at efter havmiljølovens § 52, stk. 2, nr. 3, kan klaptilladelser efter § 26 påklages af landsdækkende foreninger, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål. Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde på baggrund af vedtægternes formålsbestemmelse til grund, at foreningens hovedformål ikke tog sigte på beskyttelse af natur og miljø, hvorfor nævnet afviste klagen fra realitetsbehandling.
Kommentar: Afgørelsen giver anledning til to bemærkninger. For det første fremgår det ikke af afgørelsen, om Miljøstyrelsens tilladelse til klapning er meddelt efter en forudgående VVM-screening, selv om klapning må anses for bortskaffelse af affald og dermed omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 11.b – se uddybende kommentarerne til MRF 2021.136 Mfk, MRF 2021.237 Mfk, MRF 2021.176 Mfk og MRF 2021.192 Mfk. Uanset at dette er forbigået af nævnet, har det betydning for klageretten, da foreningen bl.a. klagede over manglende undersøgelse af klapningens påvirkning af fiskearter, hvilket ikke alene må forstås som en klage over afgørelsen efter havmiljøloven, men også som en klage omfattet af miljøvurderingsloven, når tilladelse til klapning udgør et projekt omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2. Klagenævnets begrundelse for at afvise klageret rejser et andet selvstændigt spørgsmål, nemlig hvilke kriterier der indgår i prøvelsen af, om en forenings hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og om erhvervsmæssige interesser på forhånd udelukker, at miljø og natur er et hovedformål, samt vigtigere, hvad der i givet fald er begrundelsen for, at dette skulle være tilfældet.