MRF 2024.27
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 3. januar 2024, j.nr. 23/07955
Ophævet afgørelse om afslag på at meddele påbud om vedligeholdelse af Ringsted Å, da Ringsted Kommune ikke kunne dokumentere overholdelse af vedligeholdelsespligten, så længe regulativets bestemmelser om skikkelse og vandføringsevne ikke levede op til kravene i vandløbslovens § 12, stk. 1, nr. 1.
Ringsted Kommune traf den 9. juni 2023 afgørelse om ikke at meddele påbud efter vandløbslovens § 54 om gennemførelse af manglende vandløbsvedligeholdelse af det offentlige vandløb Ringsted Å. Åen var omfattet af et regulativ af 1993, hvoraf fremgik, at åen på strækningen 0-6.600 m (øvre del) skulle vedligeholdes, så der blev opretholdt tværsnitsprofiler, der opfyldte krav om et minimumstværsnitsareal. Minimumstværsnitsarealerne var angivet som arealet af tværsnittet under koterne 30, 60 og 110 cm over de teoretiske bundkoter. Vedligeholdelse af strækningen 6.600-17.940 (nedre del) skulle ske, så nuværende naturgivne forhold blev bevaret. Denne del skulle normalt ikke oprenses. Af afgørelsen fremgik, at kommunen var opmærksom på, at regulativet ikke opfyldte lovens krav, og at kommunen var i gang med lovliggørelse af bestemmelserne om teoretisk skikkelse og vandføringsevne. Kommunen havde videre vurderet, at den nuværende vedligeholdelse ikke var mangelfuld bl.a. med henvisning til, at der ikke var indkommet klager. Afgørelsen blev påklaget af to bredejere, som anførte, at der var enighed om, at det gældende regulativ var ugyldigt, men at dette ikke fritog kommunen fra at vedligeholde vandløbet, så vandløbets skikkelse og vandføringsevne ikke ændredes, jf. vandløbslovens § 27. Videre anførte klager, at en vurdering om ændring af skikkelse burde tage udgangspunkt i opmålingen fra 1993. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvis, at det af forarbejderne til vandløbsloven fremgik, at afledning af vand kunne sikres gennem faste krav til vandføringsevnen fremfor gennem faste krav til skikkelsen. Efter nævnspraksis var tværsnittet i et vandløb ikke udtryk for et vandløbs skikkelse eller dets vandføringsevne. Herefter bemærkede nævnet, at kommunen under klagesagen havde anført, at det ikke var muligt at dokumentere, hvorvidt vandløbet var tilstrækkeligt vedligeholdt, da der ikke i regulativet var fastsat skikkelse eller vandføringsevne for vandløbet. Nævnet fandt herefter, at regulativet var i strid med vandløbslovens § 12, da hverken tværsnitareal (øvre del) eller naturvandløb (nedre del) levede op til kravene om fastsættelse af enten skikkelse eller vandføringsevne. Nævnet fandt videre, at kommunen ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort vedligeholdelse af vandløbsstrækningen, der sikrede, at skikkelse eller vandføringsevne ikke ændredes. Nævnet bemærkede, at det ikke ville være muligt for kommunen at dokumentere overholdelse af vedligeholdelsespligten, så længe regulativet ikke fastlagde en gyldig skikkelse eller vandføringsevne for strækningen, jf. vandløbslovens § 27, stk. 1, jf. § 31, stk. 1. Herefter henstillede nævnet til, at kommunen sikrede, at regulativet blev bragt i overensstemmelse med vandløbslovens § 12, stk. 1, nr. 1. På denne baggrund ophævede nævnet kommunens afgørelse.
Kommentar: Afgørelsen viser et mere principielt problem med vandløbslovens regler om regulativer for offentlige vandløb og kommunens vedligeholdelsespligt efter vandløbslovens § 27 sammenholdt med reglen om påbud om vedligeholdelse i vandløbslovens § 54, når et vandløbsregulativ ikke opfylder kravene i vandløbslovens § 12. I den foreliggende sag fik lodsejerne medhold i, at Ringsted Kommunes afslag på at påbyde vandløbsvedligeholdelse til sig selv i medfør af vandløbslovens § 54 var ugyldigt, fordi kommunen ikke havde vedligeholdt som krævet efter § 27. Dette vil normalt betyde, at kommunen skal meddele påbud efter § 54 til sig selv, jf. vandløbslovens § 31 samt MRF 2021.185 Mfk og MRF 2022.103 Mfk. Men dette er ifølge nævnet ikke tilfældet, hvis det gældende vandløbsregulativ ikke opfylder kravene i § 12, idet nævnet med afgørelsen forudsætter, at et påbud efter § 54 forudsætter, at der er et gyldigt regulativ. Det fremgår således af oplysningerne om sagens baggrund, at kommunen var opmærksom på, at det gældende regulativ for Ringsted Å indeholdt bestemmelser, der i andre sager er underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet og Folketingets Ombudsmand, hvilket i forhold til sidstnævnte må referere til FOB 2001.248, der imidlertid omhandlede en anden problematik. Afgørelsens reale indhold er derfor nævnets henstilling til kommunen om at vedtage et nyt regulativ, og at pligten til vandløbsvedligeholdelse efter vandløbslovens § 27 ikke gælder, når det gældende vandløbsregulativ ikke er gyldigt, hvilket nævnet fastholdt i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse, jf. MRF 2024.54 Mfk. Se tillige kommentaren til MRF 2024.37 Mfk.