MRF 2024.54

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2024, j.nr. 24/01051

Ikke genoptagelse af MRF 2024.27 Mfk om kommunens manglende vedligeholdelse af Ringsted Å, da klagers argument om, at vedligeholdelsespligten efter vandløbslovens § 27 er umiddelbart forpligtende, ikke fandtes at være et nyt anbringende.

Ringsted Kommune traf i juni 2023 afgørelse om ikke at meddele påbud efter vandløbslovens § 54 om gennemførelse af manglende vandløbsvedligeholdelse af Ringsted Å. Afgørelsen blev efter klage fra to lodsejere ophævet i MRF 2024.27 Mfk, men med bemærkning om, at kommunen ikke kunne meddele påbud efter vandløbslovens § 54, før det gældende regulativ var ændret og opfyldte kravene i vandløbslovens § 12. Lodsejerne anmodede herefter om genoptagelse af sagen med henvisning til, at vandløbsmyndighedens pligt til at vedligeholde vandløb efter vandløbslovens § 27 er en umiddelbar forpligtelse, og at nævnets afgørelse betød, at muligheden for at påbyde vandløbsvedligeholdelse efter vandløbslovens § 54 ikke gælder, før kommunen har vedtaget et nyt regulativ, hvorfor nævnet i stedet burde tage udgangspunkt i opmålingen fra 1993. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt ikke grundlag for genoptagelse af sagen, idet klagers begrundelse for genoptagelse i det væsentlige var en gentagelse af klagepunkterne i MRF 2024.27 Mfk. Nævnet bemærkede, at der ikke var anført nye faktiske forhold eller argumenter, der påviste, at nævnets praksis var forkert. På den baggrund afslog nævnet genoptagelsesanmodningen.

Kommentar: Afgørelsen forekommer ikke overbevisende, da Miljø- og Fødevareklagenævnet i MRF 2024.27 Mfk ikke i begrundelsen forklarede, hvorfor nævnet ikke finder, at forpligtelsen efter vandløbslovens § 27 til vandløbsvedligeholdelse er umiddelbart gældende. Det følger af ordlyden af vandløbslovens § 27, stk. 1, at ”vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres, medmindre andet er fastsat i regulativet, jf. § 12, stk. 4, eller i afgørelse efter § 36 a, stk. 1”. Efter ordlyden af § 27 gælder pligten til vandløbsvedligeholdelse således for alle vandløb, og det fremgår supplerende af vandløbslovens § 31, at denne pligt for offentlige vandløb påhviler vandløbsmyndigheden, dvs. kommunen, mens den for private vandløb påhviler lodsejere, jf. § 35. Sammenholdes dette med nævnets henvisning til FOB 2001.248, angik denne afgørelse ikke den umiddelbare vedligeholdelsespligt efter vandløbslovens § 27, men derimod en afgørelse om at udlægge et vandløb til naturvandløb, hvor ombudsmanden i FOB 2001.248 fastslog, at naturvandløb skulle opfylde kravene i vandløbslovens § 12. Der ses således ikke i denne afgørelse noget grundlag for, at en kommune kan frigøre sig fra vedligeholdelsespligt af et offentligt vandløb, fordi regulativet ikke opfylder kravene i vandløbslovslovens § 12.

Link til afgørelsen.