MRF 2023.276
Østre Landsrets dom af 1. december 2023, 22. afd., sag BS-45456/2022-OLR
(Karen Hald, Alex Puggaard og Berit Holmelund (kst.))
Amager Fælleds Venner (adv. Johan Løje) mod Fælledby P/S (adv. Håkun Djurhuus)
Afvist justifikationssag anlagt af Amager Fælleds Venner, der i MRF 2021.305 B på grundlag af opsættende virkning af klage over VVM-tilladelse havde fået nedlagt midlertidigt forbud mod, at Fælledby P/S kunne fortsætte anlægsarbejderne til ny bydel, før klagenævnet havde truffet endelig afgørelse, idet justifikationssagen var anlagt mere end to uger efter, at Fælledby P/S havde hævet kæremålet over forbuddet.
Efter at en klage over Københavns Kommunes VVM-tilladelse til Fælledby P/S til etablering af en ny bydel på Amager Fælled blev tillagt opsættende virkning af Miljø- og Fødevareklagenævnet i juli 2021 (MRF 2021.195 Mfk), og anlægsarbejderne blev genoptaget af bygherren, anmodede Amager Fælleds Venner (AFV) byretten om at nedlægge midlertidigt forbud efter retsplejelovens § 413 over for Fælledby P/S, indtil klagenævnet havde truffet endelig afgørelse i klagesagen. Københavns Byret gav i kendelse i august 2021 (MRF 2021.205 B) AFV medhold, men betinget af sikkerhedsstillelse på 2 mio. kr. AFV stillede den krævede sikkerhedsstillelse, idet både Fælledby P/S og AFV kærede forbuddet. Inden landsretten tog stilling i kæresagen, traf Miljø- og Fødevareklagenævnet dog den 14. december 2021 endelig afgørelse om at stadfæste VVM-tilladelsen (MRF 2021.342 Mfk). Efter drøftelse på et forberedende retsmøde i landsretten meddelte Fælledby P/S den 7. januar 2022, at kæresagen for selskabets vedkommende kunne hæves. Den 24. januar 2022 anlagde AFV justifikationssag med påstand om, at Fælledby P/S var forpligtet til at standse anlægsarbejdet efter, at Miljø- og Fødevareklagenævnet havde tillagt klagen opsættende virkning. Fælledby P/S påstod principalt afvisning og subsidiært frifindelse, idet Fælledby P/S bl.a. gjorde gældende, at man havde tilbagebetalt sikkerhedsstillelsen til AFV og afgivet bindende proceserklæring om frafald af erstatningsansvar, hvorfor AFV savnede retlig interesse. Spørgsmålet om afvisning blev af byretten udskilt til særskilt behandling. Ved dom af 27. oktober 2022 fandt byretten, at AFV ikke længere havde retlig interesse i at gennemføre justifikationssagen, og at sagen derfor skulle afvises. Byretten begrundede dette med, at Fælledby P/S efter klagenævnets stadfæstelse af VVM-tilladelsen den 22. december 2021 var berettiget til at foretage de bygge- og anlægsaktiviteter, som var omfattet af nævnets afgørelse, og selvom aktiviteterne foretaget i perioden efter den 19 juli 2021 og frem til den 20. august 2021 måtte være foretaget uberettiget, havde Fælledby P/S kunnet genoptage aktiviteterne efter den 22. december 2021. Byretten lagde endvidere vægt på den bindende proceserklæring, at Fælledby P/S havde frafaldet kæremålet om forbuddet, og at kravet om sikkerhedsstillelse udgik efter, at Østre Landsret ved kendelse af 11. februar 2022 havde afvist at tage stilling til, om forbuddet var berettiget, idet byretten tillige afviste, at AFV’s anbringende om, at AFV havde en retlig interesse i at få prøvet sin partsevne i sig selv kunne begrunde realitetsbehandling af sagen, hvorefter AFV blev pålagt 65.000 kr. i sagsomkostninger. Byrettens afvisning af justifikationssagen blev af AFV anket til landsretten, hvor parterne gentog deres anbringender, og hvor AFV supplerende gjorde gældende, at de pålagte sagsomkostninger var i modstrid med Århus-konventionens forbud mod uoverkommeligt dyre sagsomkostninger. Landsretten tog udgangspunkt i, at en justifikationssag efter retsplejelovens § 425 skal anlægges senest to uger efter, at afgørelsen om at meddele forbud er endelig. Landsretten fandt herefter, at forbuddet måtte anses for endeligt, da Fælledby hævede kæremålet den 7. januar 2022, og at justifikationssagen var for sent anlagt, da den blev anlagt den 24. januar 2022, uden det kunne føre en anden vurdering, at Østre Landsret ved kendelse af 11. februar 2022 traf afgørelse i kæresagen, da denne kendelse alene vedrørte spørgsmål om sikkerhedsstillelse og sagsomkostninger. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom med bemærkning om, at det af AFV anførte om modstrid med Århus-konventionen ikke kunne føre til et andet resultat.
Kommentar: Dommen lægger endnu en retsafgørelse til de mange, der allerede er afsagt i anledning af byggeriet på Amager Fælled, hvor fra 2023 yderligere kan nævnes landsrettens ophævelse af suspensiv virkning af AFV’s sagsanlæg mod Miljø- og Fødevareklagenævnet i MRF 2023.134 Ø. I relation til Århus-konventionen og prøvelsesadgang for miljøorganisationer indeholder landsrettens præmisser ingen nærmere begrundelse. Sammenholdes med præmisserne i EU-Domstolens dom i sag C-826/18 (MRF 2021.28) og i sag C-252/22 (MRF 2024.1) om adgang til at prøve lovligheden af tilladelse fra 2009 til affaldsdeponi, er det umiddelbart vanskelig at se, at Århus-konventionens betydning helt kan afvises i relation til AFV’s retlige interesse, men efter dommens oplysninger ses denne del af EU-Domstolens praksis ikke at have indgået med større vægt i parternes anbringender.