MRF 2023.266/2
Vestre Landsrets dom af 15. december 2023, 12. afd., sag BS-34640/2022-VLR
(Linda Hangaard, Cecilie Kabel Revsbech og Rikke Jørgensen (kst.))
A og B (adv. Gert Møller Lund) mod C (adv. Bjarne Skøtt Jensen)
Skyggevirkning af tre 15 m høje træer tæt ved skel overskred ikke den naboretlige tålegrænse i villakvarter i Højbjerg med mange høje træer efter beskæring af grene over skel bl.a. under hensyn til træernes betydning for indbliksgener.
Sagen drejede sig om tre 15 meter høje træer (eg, ahorn og elg) placeret på C’s ejendom mellem 30 cm og 1 meter fra skel til naboejendommen ejet af A og B. Begge ejendomme var beliggende i det attraktive villakvarter Højbjerg. A og B, der havde haft ejendommen siden 1982, mente, at skyggevirkninger fra de tre træer i boligen samt på terrasse og baghave overskred den naboretlige tålegrænse, hvilket C, der havde overtaget sin ejendom i 2002, afviste. A og B anlagde sag mod C med principal påstand om, at C skulle fælde de tre træer, subsidiært at træerne skulle stynes og reduceres til 4 meter, og mest subsidiært, at træerne skulle beskæres efter rettens skøn. C påstod frifindelse og gjorde bl.a. gældende, at træerne skærmede for indbliksgener, og at træer var sædvanlige i området. Under sagen blev udmeldt syn og skøn, der bl.a. konkluderede, at skyggevirkningen fra træerne kunne betyde et værditab for A og B’s ejendom på 100.000-500.000 kr., men samtidig anførte, at fældning af træerne kunne betyde et værditab af samme størrelsesorden for C’s ejendom som følge af indbliksgener. Byretten lagde til grund, at parternes ejendomme var beliggende i et område af Højbjerg, hvor der fandtes meget høje træer, og som var tæt på skov, hvorfor der måtte forventes høje træer, og at det ikke var godtgjort, at træerne på C’s ejendom medførte risiko for ødelæggelse på A og B’s ejendom. Efter en samlet vurdering af skyggevirkningerne afviste byretten, at skyggevirkningerne overskred den naboretlige tålegrænse, og frifandt derfor C for A og B’s principale og subsidiære påstande. Derimod fandt byretten, at de tre træer i ikke uvæsentligt omfang var vokset ind på A og B’s grund, og da der forelå ikke oplysninger, som berettigede denne overskridelse af skel, fandtes den at overskride den naboretlige grænse. Byretten tog herefter A og B’s mere subsidiære påstand til følge og pålagde C at fjerne de grene på de tre træer, som overskred skellinjen. C opfyldte byrettens dom og beskar træerne den 22. november 2022, men A og B ankede til landsretten med påstand om, at C én gang årligt skulle beskære de tre træer, så de tre træer ikke oversteg højden og omfanget i forhold til den af C gennemførte beskæring i november 2022, idet de gjorde gældende, at træernes voldsomme vækstkvote ville medføre en væsentlig forværring år efter år. C påstod frifindelse og anførte, at en sådan beskæring ville medføre væsentlige indbliksgener. Landsretten lagde til grund, at der for landsretten var enighed om, at den naboretlige tålegrænse ikke var overskredet den 22. november 2022 efter C’s beskæring, hvorfor det var A og B, der havde bevisbyrden for, at undladelse af årlig beskæring ville påføre A og B gener, der oversteg den naboretlige tålegrænse. Med henvisning til områdets karakter og skønsmandens vurdering af træernes betydning for værditab på begge ejendomme, fandt landsretten, at A og B ikke havde løftet beviset for, at den naboretlige tålegrænse var overskredet, og frifandt C.
Kommentar: Dommen understreger, at såvel områdets karakter som afvejning af skyggegener over for indbliksgener har betydning for, om den naboretlige tålegrænse anses for overskredet ved høje træer. Men dommen viser samtidig, at skeloverskridelse bedømmes efter en strengere målestok, hvilket er på linje med anden praksis. Se f.eks. MRF 2021.292 V (der også vedrørte træer i Højbjerg), MRF 2021.296 Ø, MRF 2022.165 V, MRF 2022.176 Ø og MRF 2023.25 Ø.