MRF 2025.36
Østre Landsrets dom af 9. september 2025, 5. afd., sag BS-482/2024-OLR
(Johann Herzog, Bo Østergaard og Jesper Hagen (kst.))
A og B (adv. Helge S. Poulsen) mod E (adv. Brian Pihl Pedersen)
Selvom E’s 100 år gamle bevaringsværdige bøgetræ 1,5 fra skel til N’s naboejendom overskred skellinjen og medførte ulemper over den naboretlige tålegrænse, var den af N iværksatte beskæring af træet uden samtykke fra E langt mere omfattende, end hvad der kunne kræves på grundlag af naboretlige principper, hvorfor E blev tilkendt erstatning på 80.000 kr. for forskellen på træets værdi før og efter beskæringen.
A og B (i det følgende N) erhvervede i 2018 en boligejendom, hvor der på N’s naboejendom tilhørende E ca. 1,5 meter fra skel var et ca. 100 år gammelt bøgetræ, der i lokalplan fra 2011 var udlagt som bevaringsværdig. E’s ejendom var en udlejningsejendom. Efter overtagelsen fandt N, at bøgetræet, hvis grene rakte langt ind over N’s ejendom, gav anledning til betydelige ulemper i form af nedfaldne grene og blade. N kontaktede kommunen, som oplyste, at N måtte beskære de grene, der hang ind over skel efter hegnslovens regler. N iværksatte herefter en beskæring af E’s træ uden at indhente samtykke fra E. Efter beskæringen anmeldte E forholdet som hærværk til politiet. E anlagde endvidere sag mod N med påstand om at N tilpligtes at betale 270.000 kr. i erstatning for den værdiforringelse af E’s ejendom, som beskæringen af bøgetræet havde påført E. Til støtte herfor gjorde E bl.a. gældende, at N’s beskæringen var sket uden samtykke fra E, at bøgetræet ikke medførte ulemper, der oversteg den naboretlige tålegrænse, og at beskæringen i alle tilfælde var gået langt ud over, hvad naboretlige principper kunne begrunde. N påstod frifindelse og gjorde til støtte herfor bl.a. gældende, at en grundejer må beholde beplantning på egen grund, hvilket afspejles i hegnslovens § 19, hvor der ifølge N er klar hjemmel til at beskære grene eller krone, som rager ind over skel, og at bøgetræets ulemper oversteg den naboretlige tålegrænse. Under sagen blev udmeldt syn og skøn. Byretten lagde til grund, at det omhandlede bøgetræ er placeret i et område præget af store træer, hvoraf flere i lokalplanen er erklæret bevaringsværdige, hvilket N antoges at være bekendt med, da de købte ejendommen i 2018. Endvidere anførte byretten, at N ikke efter hegnslovens § 19, stk. 2 var berettiget til at beskære E's bøgetræ, da § 19, stk. 2 alene giver ret til at beskære grene, der ødelægger hegn eller er til gene for færdsel. Herefter fandt byretten, at N ikke havde godtgjort, at bøgetræet havde medført sådanne ulemper, at den naboretlige tålegrænse var overskredet, hvorfor N skulle betale erstatning til E, som retten skønsmæssigt satte til 85.250 kr. N ankede til landsretten, hvor parterne i det væsentlige gentog deres påstande og anbringender. Landsretten lagde til grund, at bøgetræets grene før beskæringen i væsentlig grad overskred skel. Dette kunne hverken berettiges af, at træet var bevaringsværdig eller områdets karakter, hvorfor N havde været ”berettiget til at kræve beskæring af træet, så ingen del af trækrone eller grene fra stammen overskred skellinjen ind mod N’s ejendom”. På grundlag af bevisførelsen fandt landsretten imidlertid, at N’s beskæring af træet gik langt udover, hvad N kunne kræve på grundlag af naboretlige principper, bl.a. fordi en hovedgren var blevet beskåret ca. 1 meter inde på E’s ejendom. Med henvisning hertil gav landsretten E medhold i krav om erstatning, som landsretten skønsmæssigt fastsatte til 80.000 kr.
Kommentar: Dommen tager alene stilling til, om de af naboen N iværksatte foranstaltninger var nødvendige for at bringe ulemperne fra bøgetræet på E’s ejendom under den naboretlige tålegrænse, hvor landsrettens bemærkning om, at naboer kan kræve beskæring, så ingen trækrone eller grene overskrider skellinjen, burde indeholde en reservation for områdets karakter, om end det må medgives, at netop overskridelse af skellinjen har været fremhævet i flere nye sager om naboretlige ulemper fra som f.eks. MRF 2021.292 V, MRF 2021.296 Ø og MRF 2024.181 V. Hertil må dog tilføjes, at dette næppe kan tages til indtægt for, at naboretten skulle indebære en absolut regel, der gør enhver beplantning, som overskrider skelgrænsen, til en naboretlig ulempe over tålegrænsen. De anførte domme om naboretlige ulemper må således ses i lyset af den samlede afvejning, der er det retlige grundlag for vurderingen af, om tålegrænsen er overskredet. Se herom uddybende Pagh og Haugsted, Fast ejendom – regulering og køb, 4. udg., 2022, s. 274 f.
Selv om naboens imødegåelse af den påstående naboretlige ulempe i denne sag skete ved naboens selvtægt, tog hverken byretten eller landsretten stilling til, om naboens selvtægt i sig selv kunne begrunde erstatningsansvar for naboen, uanset at dette var gjort gældende af ejeren af bøgetræet. Sammenholdes med landsrettens dom i MRF 2022.32 V, vil naboens selvtægt i sig selv medføre erstatning for det tab, som naboens beskæring påførte ejeren af bøgetræet. Det er uklart, hvorfor landsretten i den foreliggende sag ikke har fulgt samme linje, så ødelæggelser af beplantning ved selvtægt skal erstattes som andre skader ved hærværk.
Byrettens afvisning af, at naboens beskæring kunne ske på grundlag af hegnslovens § 19, er ikke kommenteret af landsretten, men synes forudsætningsvis tiltrådt, hvorefter hegnslovens § 19, stk. 2, om beskæring af grene, der ødelægger hegn, ikke kan anvendes som generel regel ved skeloverskridelse, hvilket må tiltrædes. Det er i den sammenhæng uheldigt, at kommunen tilsyneladende havde opfordret naboen til selvtægt med henvisning til hegnslovens regler, hvilket kan forklare, at politiet efter sagens oplysninger ikke har rejst straffesag for hærværk, som det f.eks. skete i MRF 2022.168 V.
Dommen er ved at blive rekvireret og vil blive gjort tilgængelig snarest.