MRF 2025.155
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 9. oktober 2025, j.nr. 25/06278
Afvist klageret over Odense Kommunes forskrift efter miljøaktivitetsbekendtgørelsens § 20 om støj fra udendørs koncerter og arrangementer på Odense Dyrskueplads, da der ikke i miljøvurderingslovens § 53 er hjemmel til at tillægge klager over miljøvurdering af planer opsættende virkning.
Klagesagen vedrørte anvendelsen af Dyrskuepladsen i Odense Sydvest til afholdelse af større koncerter og arrangementer og har et lidt kompliceret forudgående forløb. I de senere år har der været afholdt en række større koncerter på Dyrskuepladsen med op til 47.000 tilskuere. Odense Kommune havde i vinteren og i foråret 2024 gennemført en renovering af pladsen, så pladsen fremover ville have kapacitet til at rumme større koncerter og events med op til 70.000 tilskuere. Renoveringen indebar bl.a. etablering af forsyningsledninger til vand, spildevand, el og internet, og kommunen havde endvidere i den sammenhæng meddelt nedrivningstilladelse til en række bygninger på pladsen, men uden en screening efter miljøvurderingslovens § 21. En lokalforening, F, gjorde over for Odense Kommune gældende, at ændringerne var lokalplanpligtige og krævede VVM-screening efter miljøvurderingslovens § 21. Kommunen afviste den 7. juni 2024 indsigelserne, hvilket blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet henholdsvis Planklagenævnet. Planklagenævnet gav i MRF 2024.259 Pkn klagerne medhold i, at ændringerne af Dyrskuepladsens anvendelse havde en sådan karakter, at der var lokalplanpligt efter planlovens § 13, stk. 2. Mens klagesagen over manglende VVM-screening verserede, vedtog Odense Kommune i april 2025 kommuneplantillæg og lokalplan for den ændrede anvendelse af Dyrskurepladsen, hvor der forud var gennemført en miljøvurdering af plangrundlaget efter miljøvurderingslovens § 12. Den 20. maj 2025 vedtog kommunen forskrift for støj for arrangementer på Dyrskuepladsen efter miljøaktivitetsbekendtgørelsens § 20 og en miljøvurdering (SMV) af forskriften. F påklagede miljøvurderingen af støjforskriften samt vedtagelsen af støjforskriften for Dyrskuepladsen og anmodede om, at klagen over miljøvurderingen blev tillagt opsættende virkning. Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste i august 2025 (MRF 2025.146 Mfk) at tillægge klagen over manglende miljøvurdering opsættende virkning og tog i denne afgørelse udgangspunkt i, at der ikke er klageret over kommunens forskrifter udstedt med hjemmel i miljøaktivitetsbekendtgørelsens § 20. Da der ikke er klageret, blev klagen afvist.
Kommentar: Afgørelsen understreger, at der ikke er klageret over de forskrifter om bl.a. støj, som en kommune vedtager med hjemmel i miljøaktivitetsbekendtgørelsens § 20, uden at dette dog ændrer ved, at der er klageret over manglende eller mangelfuld miljøvurdering af forskriften, som det forudsætningsvis fremgår af MRF 2025.146 Mfk, der så vidt vides fortsat verserer for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Derimod er klagen over kommunens afgørelse om, at ændringerne af Odense Dyrskueplads ikke er omfattet af miljøvurderingslovens § 21 om VVM-screening blevet afgjort af klagenævnet i MRF 2025.168 Mfk, hvor klagenævnet ophævede kommunens afgørelse, idet nævnet lagde til grund, at omdannelsen af Dyrskuepladsen til koncert og eventplads er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 10(b), hvilket dermed gør op med klagenævnets tidligere fortolkning af VVM-direktivet, hvor det blev afvist, at indretning af Dyrskuepladsen i Roskilde til Roskilde Festival og eventplads var omfattet af VVM-direktivet, hvilket landsretten fulgte i MAD 2017.423 Ø. Denne tidligere fortolkning (der næppe var korrekt) må anses for opgivet med sagen fra Odense.