MRF 2025.109
Planklagenævnets afgørelse af 27. maj 2025, j.nr. 24/10187
Efter Planklagenævnet i MRF 2022.51 havde ophævet Aalborg Kommunes forbud efter planlovens § 12, stk. 3, mod etagebyggerier i 3-4 etager, traf kommunen i 2024 afgørelse om, at projektet var lokalplanpligtigt efter planlovens § 13, stk. 2, hvilket Planklagenævnet ophævede, da projektet ikke medførte væsentlige ændringer i det bestående miljø. Dissens.
Sagen vedrørte ansøgning om opførelse af to etageboliger i 3-4 etager med 18 boliger og 1 erhvervsenhed på to ejendomme ejet af E beliggende i Nørresundby. Det fremgik af ansøgningen, at etageboligerne skulle opføres i forlængelse af et eksisterende etagebyggeri, så bebyggelsen vil fremstå som karrébebyggelse. Ejendommene var beliggende inden for byzone i et område præget af en blanding af etageboliger og tæt-lav bebyggelse. Området var ikke omfattet af lokalplan eller byplanvedtægt, men kommuneplan 2021 udlagde rammeområdet til boligområde med mulighed for bl.a. etagebebyggelse. Efter E havde indgivet ansøgning om byggetilladelse til projektet, nedlagte Aalborg Kommune i august 2021 forbud efter planlovens § 12, stk. 3 mod projektet med henvisning til, at den ansøgte bebyggelse overskred bebyggelsesprocenten i kommuneplanen for dette rammeområde. Afgørelse blev påklaget af E til Planklagenævnet, der i januar 2022 ophævede forbuddet med henvisning til, at kommunen i løbet af en 4 måneder lang dialog med E havde accepteret bygningsvolumen, at håndhævelse af kommuneplanen efter planlovens § 12, stk. 3, må ske inden for rimelig kort tid, og at kommunen tidligere havde givet byggetilladelse med overskridende bebyggelsesprocenter, hvormed E var bibragt en berettiget forventning (MRF 2022.51). I september 2024 traf kommunen med henvisning til planlovens § 13, stk. 2, afgørelse om, at projektet udløste lokalplanpligt, da projektet medførte væsentlige ændringer i det bestående bymiljø. Afgørelsen blev påklaget af E, der bestred at det ansøgte projekt ville medføre en ændring i det bestående bymiljø, bl.a. med henvisning til, at de nye etagebyggerier ville udgøre et ”infill” og dermed afslutte karréen. Planklagenævnet bemærkede indledningsvist, at der efter planlovens § 13, stk. 2, skal tilvejebringes en lokalplan, før der kan gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder. Det afgørende kriterium er, om et projekt vil medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø, hvilket skal ses på baggrund af formålet bestemmelsen, der er at sikre at større projekter bliver vurderet i en større planlægningsmæssig sammenhæng, og at borgere og myndigheder får medindflydelse i planlægningen. Et flertal (8 mod 3) fandt herefter, at projektet ikke medførte sådanne ændringer i det bestående miljø, at det udløste lokalplanpligt. Flertallet lagde navnlig vægt på, at der var tale om et tæt bebygget område med blandet bebyggelse i form af enfamiliehuse og etagebyggerier, at projektet skulle opføres i umiddelbar tilknytning til andre etageejendomme og ikke adskilte sig væsentligt højde- og volumenmæssigt fra eksisterende etageejendomme i området. Området var derudover ikke præget af særlige kulturhistoriske værdier eller lignende. Mindretallet (3 mod 8) fandt, at byggeriet i 4-4.5 etage adskilte sig væsentlig højdemæssigt fra de bygninger, som byggeriet ønskedes opført i forlængelse af, og at byggeriet ikke fulgte det faldende terræn, der karakteriserede terrænbebyggelsen. I overensstemmelse med flertallets votum ophævede nævnet herefter kommunens afgørelse.
Kommentar: Planklagenævnets vurdering af lokalplanpligt beror på en konkret vurdering, men afgørelsen understreger, at lokalplanpligt efter planlovens § 13, stk. 2, først og fremmest hænger sammen med, om et projekt ændrer områdets karakter, jf. ligeledes MRF 2025.106 Pkn om opførelse af 9 rækkehuse i Struer Kommune og MRF 2025.108 Pkn om nye opmarchbaner ved hurtigfærgelejet på Bornholm, hvor lokalplanpligt i begge tilfælde ligeledes blev afvist. Se omvendt f.eks. MRF 2023.105 Pkn, hvor nævnet fandt, at opførelse af 12 boliger og ændret anvendelse af en ejendom i et mindre bysamfund var lokalplanpligtig.