Miljøretlig Forskningsportal, årgang 2025
MRF 2025.1
Skib, der efter brand på åbent hav, var anløbet sikker havn, hvor en del af affaldet fra branden var fjernet, og hvor det resterende affald var smeltet delvist sammen med skibet, var omfattet af krav om anmeldelse og forudgående samtykke i affaldstransportforordningen (1013/2006), før skibet kunne sejle videre til rumænsk havn med henblik på ophugning og nyttiggørelse af affaldet, hvilket var i overensstemmelse med Baselkonventionen om grænseoverskridende overførsel af affald.
EU-Domstolens dom af 21. januar 2025, Store Afdeling, sag C-188/23, Conti 11. Container Schiffahrt II
MRF 2025.2
Kroatien idømt bøde efter TEUF art. 260(2) på 1 mio. euro og daglige tvangsbøder på 6.500 euro for ikke at have opfyldt dom fra 2019, hvor Kroatien blev dømt for bl.a. at overtræde affaldsdirektivets art. 13 og 15 ved ikke at hindre deponering af 140.000 tons slagger på ikke-godkendt anlæg nær byen Biljane Donje, da der ikke var grundlag for at anse den deponerede slagge som et biprodukt omfattet af affaldsdirektivets art. 5.
EU-Domstolens dom af 6. marts 2025, 7. afd., sag C-315/23, Kommissionen mod Kroatien
MRF 2025.3
Når tredjepart under en VVM-screening fremkommer med nye oplysninger om et projekts mulige væsentlige miljøvirkninger, navnlig på en bilag IV-art, skal VVM-myndigheden høre bygherren, medmindre det på forhånd på grundlag af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet har væsentlige miljøvirkninger.
EU-Domstolens dom af 6. marts 2025, 10. afd., sag C-41/24, Waltham Abbey Residents Association
MRF 2025.4
Bulgarien idømt bøde på ca. 1,6 mio. euro efter TEUF art. 260(3) for ikke rettidigt at have gennemført direktiv 2019/1161 om ændring af direktiv 2009/33 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer og for ikke at underrette Kommissionen om den nationale gennemførelseslovgivning.
EU-Domstolens dom af 20. marts 2025, 7. afd., sag C-480/23, Kommissionen mod Bulgarien
MRF 2025.5
Kemiproducent, der har tilladelse til markedsføring af myggebekæmpelsesmiddel, hvis aktivstof er optaget på positivlisten i biocidforordningen, har efter forordningens art. 66 ret til oplysning om de analysemetoder om teknisk ækvivalens af aktivstoffer, der er anvendt af de nationale myndigheder ved senere godkendelse af biocidholdige produkter indeholdende samme aktivstof, men har ikke krav på medlemsstatens rapport. Art. 66 udgør ikke en udtømmende angivelse af, hvilke oplysninger om biocidholdige produkter de nationale myndigheder skal udlevere, men suppleres af miljøoplysningsdirektivets regler om aktindsigt.
EU-Domstolens dom af 20. marts 2025, 7. afd., sag C-809/23, Sumitomo Chemical Agro Europe
MRF 2025.6
Italien idømt bøde efter TEUF art. 260(2) på 10 mio. euro for manglende opfyldelse af dom fra 2014 (sag C-85/13) om mangelfuld gennemførelse af byspildevandsdirektivets krav om kloakering og rensning af byspildevand i 41 byområder, da kravene i den tidligere dom ikke var opfyldt i 5 byområder. Italien også pålagt halvårlige tvangsbøder på 13,6 mio. euro indtil dommens opfyldelse, som dog nedsættes, efterhånden som de enkelte byområder opfylder kravene.
EU-Domstolens dom af 27. marts 2025, 6. afd., sag C-515/23, Kommissionen mod Italien
MRF 2025.7
VVM-direktivets art. 9a om myndighedsinhabilitet gælder også under VVM-screeningen og skal fortolkes sådan, at hvis en myndighed er både bygherre og VVM-myndighed, skal der sikres en passende adskillelse mellem funktionerne, så screeningen foretages af en intern administrativ enhed med reel selvstændighed, herunder med særskilte administrative og personelle ressourcer.
EU-Domstolens dom af 8. maj 2025, 1. afd., sag C-236/24, Provincie Oost-Vlaanderen og Sogent
MRF 2025.8
Vandrammedirektivets art. 4(7)(c) om fravigelse af forbuddet mod forringelse af vandmiljøet begrundet i væsentlige samfundsinteresser kræver i hvert enkelt tilfælde en afvejning, der godtgør, at de hensyn, der varetages med projektet, vejer tungere end forringelsen af vandmiljøet, forudsat at de øvrige betingelser i art. 4(7) er opfyldt. Væsentlige samfundsinteresser omfatter bl.a. forsyningssikkerhed med kritiske råstoffer i Europa og de socialøkonomiske forhold i et område, men omfatter ikke generel velstandsstigning eller global forsyning med kritiske råstoffer.
EFTA-domstolens dom af 5. marts 2025, sag E-13/24, Norges Naturvernforbund og Natur og ungdom
MRF 2025.9
Efter VVM-direktivets art. 3 skal miljøkonsekvensrapporten ved tilladelser til indvinding af olie og gas også omfatte miljøvirkninger af drivhusgasudledninger ved den senere forbrænding af de indvundne fossile brændsler, uanset om forbrændingen sker i andre stater. De nationale domstole er forpligtet til at fjerne følgerne af overtrædelsen af VVM-direktivet, hvilket ikke hindrer, at der sker retlig lovliggørelse, mens projektet er etableret eller under etablering, men en national domstol kan ikke med tilbagevirkende kraft fravige kravene til miljøvurdering i VVM-direktivets art. 3.
EFTA-domstolens dom af 21. maj 2025, sag E-18/24, Greenpeace Norden og Natur og Ungdom
MRF 2025.10
Ophævet og hjemvist Miljø- og Fødevareklagenævnets stadfæstelse af afgørelse om nedsættelse af landbrugsstøtte under ordningen ”grøn støtte” som følge af, at landmand ikke opfyldte krav til miljøfokusområder, da nævnet ikke havde taget stilling til, om usædvanlig nedbør udgjorde force majeure, eller om omstændighederne i øvrigt begrundede fritagelse for administrativ sanktion.
Højesterets dom 25. april 2025, 1. afd., sag BS-28678/2023-HJR
MRF 2025.11
Afvist regreskrav fra olieleverandørs forsikringsselskab mod betonvirksomhed for udgifter til fjernelse af olieforurening forvoldt ved grov uagtsomhed ved olieleverandørens påfyldning af studs til fjernet olietank, da betonvirksomhedens manglende afblænding af påfyldningsstuds ikke var udtryk for en sådan grad af uagtsomhed, at betonvirksomheden, der ikke var forsikret for skaden, skulle betale en del af udgiften til at fjerne forureningen.
Højesterets dom af 25. juni 2025, 1. afd., sag BS-63777/2024-HJR
MRF 2025.12
Stadfæstet hegnssynskendelse fra november 2021, hvorefter Banedanmark som lodsejer havde pligt til at renholde et jordstykke mellem jernbaneskinner og et hegn placeret af naboen i skel, så Banedanmark på sin ejendom skulle fjerne selvsået brombærkrat, der beskadigede hegnet, jf. hegnslovens § 19, stk. 1.
Højesterets dom af 19. august 2025, 1. afd., sag BS-62895/2024-HJR
MRF 2025.13
Norddjurs Kommune var i forbindelse med sænkning af fortov som bygherre erstatningsansvarlig for rysteskader på E’s bygning som følge af brug af pladevibrator helt op til E’s bygning, da kommunens projektmateriale ikke levede op til god projekteringsskik pga. manglende krav om vibrationsmålinger, men regres for halvdelen af erstatningen over for entreprenøren, der burde have rejst spørgsmål om vibrationsmålinger eller andre udførelsesmetoder.
Højesterets dom af 13. oktober 2025, 2. afd., sagerne BS-247/2025-HJR og BS-283/2025-HJR
MRF 2025.14
Kunstgræsplæne på 700 m2 og et stengærde var ikke omfattet af undtagelsen for haver i naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 2 og 3, om søbeskyttelseslinjen. Ikke grundlag for at underkende Miljø- og Fødevareklagenævnets stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation grundet anlæggets omfang og påvirkning af plante- og dyreliv, uanset at fysisk lovliggørelse ville koste 130.000 kr.
Vestre Landsrets dom af 5. februar 2025, 8. afd., sag BS-53931/2023-VLR
MRF 2025.15
Ikke grundlag for at underkende Miljø- og Fødevareklagenævnets stadfæstelse i 2020 af fredningsnævns afgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 om, at det af Danmarks Naturfredningsforening fremsatte fredningsforslag af Vejle Ådalen ikke krævede miljøvurderingsrapport, da det ikke var omfattet af krav om obligatorisk miljøvurdering.
Vestre Landsrets dom af 10. marts 2025, 4. afd., BS-28702/2022-VLR
MRF 2025.16
Ikke grundlag for at underkende Aalborg Kommunes påbud efter byggelovens § 6 D om at fjerne to reklamebannere på en bygning, da en praksisændring var begrundet i lovlige hensyn, og afgørelsen lå inden for det i loven hjemlede skøn.
Vestre Landsrets dom af 2. april 2025, 5. afd., sag BS-18058/2023-VLR
MRF 2025.17
Påtaleberettiget nabo efter privatretlig servitut fik ikke medhold i, at T som lejer af den tjenende ejendom skulle fjerne servitutstridigt udhus på 14 m2, da T med henvisning til kommunens byggetilladelse fandtes i god tro, da en fjernelse medførte betydeligt værdispild, og da ulemperne for naboen var beskedne i forhold til de betydelige omkostninger og ulemper, som en fjernelse påførte T. Kommunen var ejer af den tjenende ejendom.
Vestre Landsrets dom af 14. april 2025, 6. afd., sag BS-21124/2023-VLR
MRF 2025.18
Vejdirektoratet ikke erstatningsansvarlig for skader på en nærliggende ejendom forårsaget af vibrationer fra anlægsarbejde, eftersom ejendommens svage fundering ikke var eller burde være kendt af Vejdirektorat eller entreprenør, og anlægsarbejdet blev udført efter sædvanlige metoder.
Vestre Landsrets dom af 1. maj 2025, 2. afd., sag BS-13999/2023-VLR
MRF 2025.19
Aalborg Kommunes udbygningsaftale, som forpligtede en grundejer til at bidrage økonomisk til frilæggelse af Østerå, var indgået i strid med planlovens § 21 b, hvorfor beløbet, som grundejer havde betalt i henhold til udbygningsaftalen, skulle tilbagebetales af kommunen.
Vestre Landsrets dom af 2. maj 2025, 11. afd., sag BS-845/2023-VLR
MRF 2025.20
Bøde på 5.000 kr. og månedlige tvangsbøder på 1.000 kr. skulle pålægges hver af de to ejere af en ejendom for ikke at efterkomme påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30 om separering af regn- og spildevand fra ejendommen, hvormed byrettens strafudmåling blev fordoblet som følge af, at der var to ejere.
Vestre Landsrets dom af 6. maj 2025, 14. afd., sag S-2309-24
MRF 2025.21
Spånpladevirksomheds anvendelse af sorterede fraktioner A4 og S2 af affaldstræ som brændsel til opvarmning i virksomheden opfyldte ikke betingelserne for affaldsfasens ophør, da formålet med frasortering af affaldsfraktionerne A4 og S2 var at skille sig af med det træ, der ikke opfylder kravene til at kunne indgå i spånpladeproduktionen, eller som bliver tilovers i forbindelse med spånpladeproduktionen, hvorfor frasorteringen ikke kunne anses for en nyttiggørelsesoperation efter § 4, stk. 5, nr. 1, i affaldsbekendtgørelsen (1309/2012).
Vestre Landsrets dom af 13. maj 2025, 13. afd., sag BS-6627/2021-VLR
MRF 2025.22
Der forelå ikke nødvendigt procesfællesskab mellem Randers Kommune og Miljøstyrelsen i en sag anlagt af DSH Recycling A/S under konkurs om gyldigheden af kommunens afgørelse fra juni 2024 om, at DSH Recycling A/S som grundejer og på grundlag af selskabsretlig identifikation var medansvarlig for den overhængende fare for miljøskade som følge af jordskreddet ved Nordic Waste, uanset at kommunen var bundet af Miljøstyrelsens udtalelse vedr. udkastet til afgørelsen fra juni 2024.
Vestre Landsrets kendelse af 27. august 2025, 14. afd., sag BS-64655/2024-VLR
MRF 2025.23
Naboer var ikke afskåret fra at rejse erstatningskrav på naboretligt grundlag mod Aarhus Kommune for støjulemper mv. fra tre dages racerløb på kommunens vejareal, som kommunen havde understøttet og tilladt. Gennemførelse af racerløbet på støjvilkår, som Miljø- og Fødevareklagenævnet efterfølgende havde underkendt grundet sundhedsfare, udgjorde ikke en overskridelse af den naboretlige tålegrænse under hensyn til løbets varighed og karakter. Afvist, at kommunen havde handlet ansvarspådragende. Erstatningskrav for 2014 og 2015 var forældet efter den 3-årige forældelsesfrist i forældelseslovens § 2, stk. 4.
Vestre Landsrets dom af 10. september 2025, 6. afd., sagerne BS-16918/2023-VLR og BS-16926/2023-VLR
MRF 2025.24
[Resumé under udarbejdelse]
Vestre Landsrets dom af 17. september 2025, 6. afd., sag BS-3618/2024-VLR
MRF 2025.25
Nabogener fra 36 meter høj antennemast i villakvarter i Aarhus oversteg ikke den naboretlige tålegrænse under hensyn til det øgede samfundsmæssige behov for bedre mobiltelefondækning, og bl.a. fordi masten var placeret i nærheden af jernbane, med bemærkning om, at der kun kan ydes erstatning for naboretlige ulemper, som overstiger tålegrænsen. Byretten havde tilkendt erstatning på mellem 50.000 kr. og 200.000 kr. til ejere af otte naboejendomme.
Vestre Landsrets dom af 14. oktober 2025, 7. afd., sag BS-30067/2023-VLR
MRF 2025.26
N dømt til at anerkende gyldighed af gensidig servitut, hvorefter N var forpligtet af servituttens forhåndsgodkendelse af fremtidige ansøgninger om udstykning af E’s naboejendom samt forpligtet af servituttens vilkår om beplantning og hækhøjde.
Østre Landsrets dom af 30. januar 2025, 6. afd., sag BS-27273/2023-OLR
MRF 2025.27
Bøde på 5.000 kr. og månedlige tvangsbøder på 1.000 kr. for ikke at efterkomme påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1, om at etablere SOP-rensning af ejendommens spildevand, der via septiktank og stenfaskine ved overløb løb ud i grøft med udløb i målsat sø i ringe tilstand, hvorfor mangler i oplysning om afløbsforhold ikke kunne føre til, at påbuddet var ugyldigt.
Østre Landsrets dom af 5. februar 2025, 9. afd., sag S-373-23
MRF 2025.28
Ikke grundlag for at tilsidesætte taksationskommissions skønsmæssige erstatningsudmåling for tab ved servitutpålæg på skovejendom om eldrift af eksisterende jernbanestrækning, da udmåling efter faste takster var suppleret af en konkret vurdering, og da skønsmandens beregning af erstatning bl.a. inddrog hypotetiske fremtidige ansvarsforhold.
Østre Landsrets dom af 25. februar 2025, 18. afd., sag BS-45735/2022-OLR
MRF 2025.29
Tidligere ejer af halvt dobbelthus tilkendt erstatning på naboretligt grundlag fra bygherre af fire etageboligejendomme på naboejendom med henvisning til, at indbliks- og skyggegener fra nybyggeriet overskred den naboretlige tålegrænse.
Østre Landsrets dom af 18. marts 2025, 5. afd., sag BS-51022/2023-OLR
MRF 2025.30
Ikke grundlag for at underkende Miljø- og Fødevareklagenævnets afslag på lovliggørende dispensation fra landsskabsfredning fra 2009 til ombygning af firelænget gård og opførelse af carport, da ejerne havde været bekendt med fredningen, og der ikke var grundlag for at tilsidesætte nævnets skøn.
Østre Landsrets dom af 26. marts 2025, 16. afd., sagerne BS-3200/2023-OLR og BS-3852/2023-OLR
MRF 2025.31
Kommunes afslag på byggetilladelse til byggeprojekt var gyldig uanset kommunens tidligere principgodkendelse af projektet, men kommunen var erstatningspligtig for de merudgifter til projektering mv., som ejeren havde afholdt i tillid til kommunens tilsagn.
Østre Landsrets dom af 16. april 2025, 25. afd., sag BS-17587/2024-OLR
MRF 2025.32
Afslag på lovliggørende dispensation til uddybning af offentligt vandløb, der medførte vandstandssænkning i § 3-beskyttede søer, uanset uddybningen alene fjernede sediment opstået som følge af kommunens manglende vandløbsvedligeholdelse i en årrække.
Østre Landsrets dom af 12. maj 2025, 11. afd., sag BS-17965/2023-OLR
MRF 2025.33
Råstofindvinder havde retlig interesse i prøvelse af vilkår om begrænsede driftstider i en råstofindvindingstilladelse, selv om driftsanlægget blev fjernet, mens retssagen verserede, da tilladelsen var gældende indtil 2030. Regionens afvisningspåstand blev derfor ikke taget til følge.
Østre Landsrets kendelse af 20. maj 2025, 18. afd., sag BS-31478/2024-OLR
MRF 2025.34
Lovliggørende byggetilladelse til ny tagkonstruktion og udhuse på sommerhusejendom i Tisvildeleje var ikke i modstrid med lokalplanen, da lokalplans bestemmelser var for upræcise til at kunne håndhæves, hvorfor nabo ikke fik medhold i søgsmål mod kommunen om, at byggetilladelsen var ugyldig.
Østre Landsrets dom af 1. juli 2025, 24. afd., sag BS-24700/2023-OLR
MRF 2025.35
Stadfæstet Miljø- og Fødevareklagenævnets ophævelse i MRF 2022.109 af Roskilde Kommunes påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 46 til ejer af ejendom om at fjerne asbestforurening efter brand, da loven ikke hjemler et objektivt grundejeransvar, og ejeren ikke havde handlet uagtsomt.
Østre Landsrets dom af 26. august 2025, 2. afd., sag BS-9090/2023-OLR
MRF 2025.36
Selvom E’s 100 år gamle bevaringsværdige bøgetræ 1,5 fra skel til N’s naboejendom overskred skellinjen og medførte ulemper over den naboretlige tålegrænse, var den af N iværksatte beskæring af træet uden samtykke fra E langt mere omfattende, end hvad der kunne kræves på grundlag af naboretlige principper, hvorfor E blev tilkendt erstatning på 80.000 kr. for forskellen på træets værdi før og efter beskæringen.
Østre Landsrets dom af 9. september 2025, 5. afd., sag BS-482/2024-OLR
MRF 2025.37
Aftale mellem HOFOR og byudviklingsselskab om byudviklingsselskabs etablering af spildevands- og vandforsyningsanlæg og efterfølgende vederlagsfri overdragelse til HOFOR var gyldige og bindende, bl.a. fordi miljøbeskyttelseslovens § 32 b ikke har karakter af en præceptiv regel. Spørgsmålet om spildevandsselskabs betaling for overdragelse af spildevandsanlæg blev afvist, da dette forhold først skal forelægges taksationskommission, jf. betalingsvedtægtslovens § 6, stk. 2.
Københavns Byrets dom af 6. januar 2025, sagerne BS-46078/2021-KBH og BS-46079/2021-KBH
MRF 2025.38
[Resumé under udarbejdelse]
Retten i Lyngbys dom af 15. januar 2025, sag BS-12553/2023-LYN
MRF 2025.39
Ikke grundlag for at underkende kommunes revurderingsvilkår i 2021 om reduceret ammoniakdeposition fra 2031 fra husdyrbrug beliggende i Natura 2000-område, uanset at husdyrbruget var miljøgodkendt i 2011 på grundlag af en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen, driften var uændret, og de beskyttede naturtyper først var kortlagt efter miljøgodkendelsen i 2011, da der var tale om generel regulering. Afvist, at vilkårene udgjorde et ekspropriativt indgreb eller gav A krav på erstatning efter naturbeskyttelseslovens § 19 g.
Retten i Esbjergs dom af 20. februar 2025, sag BS-8029/2022-ESB
MRF 2025.40
Ikke grundlag for at underkende byggetilladelse til byggeri, der var i modstrid med privatretlig servitut, hvor kommunen var eneste påtaleberettigede, idet manglende partshøring af nabo ikke fandtes konkret væsentlig.
Retten i Hillerøds dom af 4. marts 2025, sag BS-13876/2023-HIL
MRF 2025.41
[Resumé under udarbejdelse]
Retten i Svendborgs dom af 12. marts 2025, sag BS-13283/2023-SVE
MRF 2025.42
[Resumé under udarbejdelse]
Retten i Koldings dom af 17. marts 2025, sag 3-4164/2024
MRF 2025.43
[Resumé under udarbejdelse]
Retten i Sønderborgs dom af 26. marts 2025, sag BS-47043/2018-SON
MRF 2025.44
Lodsejere havde ikke retlig interesse i sag mod Miljø- og Fødevareklagenævnet om nævnets afgørelse om manglende vandløbsvedligeholdelse af Ringsted Å i MRF 2024.27 Mfk, da lodsejerne havde fået medhold i ophævelse af kommunens afslag på at meddele påbud efter vandløbslovens § 54, og klagenævnet ikke har kompetence til at fastsætte vedligeholdelsesbehovet for åen, når der ikke er et gyldigt vandløbsregulativ. Denne kompetence henhører under kommunaltilsynet, hvorfor klagenævnet var ikke rette sagsøgte for en anerkendelsespåstand om vandløbsvedligeholdelse.
Retten i Roskildes dom af 1. april 2025, sag BS-25588/2024-ROS
MRF 2025.45
[Resumé under udarbejdelse]
Retten i Odenses dom af 23. maj 2025, sag BS-36367/2024-ODE
MRF 2025.46
[Resumé under udarbejdelse]
Retten i Randers' dom af 6. juni 2025, sag BS-49393/2024-RAN
