Miljøretlig Forskningsportal, årgang 2025

MRF 2025.1
Skib, der efter brand på åbent hav, var anløbet sikker havn, hvor en del af affaldet fra branden var fjernet, og hvor det resterende affald var smeltet delvist sammen med skibet, var omfattet af krav om anmeldelse og forudgående samtykke i affaldstransportforordningen (1013/2006), før skibet kunne sejle videre til rumænsk havn med henblik på ophugning og nyttiggørelse af affaldet, hvilket var i overensstemmelse med Baselkonventionen om grænseoverskridende overførsel af affald.

EU-Domstolens dom af 21. januar 2025, Store Afdeling, sag C-188/23, Conti 11. Container Schiffahrt II

MRF 2025.2
Kroatien idømt bøde efter TEUF art. 260(2) på 1 mio. euro og daglige tvangsbøder på 6.500 euro for ikke at have opfyldt dom fra 2019, hvor Kroatien blev dømt for bl.a. at overtræde affaldsdirektivets art. 13 og 15 ved ikke at hindre deponering af 140.000 tons slagger på ikke-godkendt anlæg nær byen Biljane Donje, da der ikke var grundlag for at anse den deponerede slagge som et biprodukt omfattet af affaldsdirektivets art. 5.

EU-Domstolens dom af 6. marts 2025, 7. afd., sag C-315/23, Kommissionen mod Kroatien

MRF 2025.3
Når tredjepart under en VVM-screening fremkommer med nye oplysninger om et projekts mulige væsentlige miljøvirkninger, navnlig på en bilag IV-art, skal VVM-myndigheden høre bygherren, medmindre det på forhånd på grundlag af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet har væsentlige miljøvirkninger.

EU-Domstolens dom af 6. marts 2025, 10. afd., sag C-41/24, Waltham Abbey Residents Association

MRF 2025.4
Bulgarien idømt bøde på ca. 1,6 mio. euro efter TEUF art. 260(3) for ikke rettidigt at have gennemført direktiv 2019/1161 om ændring af direktiv 2009/33 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer og for ikke at underrette Kommissionen om den nationale gennemførelseslovgivning.

EU-Domstolens dom af 20. marts 2025, 7. afd., sag C-480/23, Kommissionen mod Bulgarien

MRF 2025.5
Kemiproducent, der har tilladelse til markedsføring af myggebekæmpelsesmiddel, hvis aktivstof er optaget på positivlisten i biocidforordningen, har efter forordningens art. 66 ret til oplysning om de analysemetoder om teknisk ækvivalens af aktivstoffer, der er anvendt af de nationale myndigheder ved senere godkendelse af biocidholdige produkter indeholdende samme aktivstof, men har ikke krav på medlemsstatens rapport. Art. 66 udgør ikke en udtømmende angivelse af, hvilke oplysninger om biocidholdige produkter de nationale myndigheder skal udlevere, men suppleres af miljøoplysningsdirektivets regler om aktindsigt.

EU-Domstolens dom af 20. marts 2025, 7. afd., sag C-809/23, Sumitomo Chemical Agro Europe

MRF 2025.6
Italien idømt bøde efter TEUF art. 260(2) på 10 mio. euro for manglende opfyldelse af dom fra 2014 (sag C-85/13) om mangelfuld gennemførelse af byspildevandsdirektivets krav om kloakering og rensning af byspildevand i 41 byområder, da kravene i den tidligere dom ikke var opfyldt i 5 byområder. Italien også pålagt halvårlige tvangsbøder på 13,6 mio. euro indtil dommens opfyldelse, som dog nedsættes, efterhånden som de enkelte byområder opfylder kravene.

EU-Domstolens dom af 27. marts 2025, 6. afd., sag C-515/23, Kommissionen mod Italien

MRF 2025.7
VVM-direktivets art. 9a om myndighedsinhabilitet gælder også under VVM-screeningen og skal fortolkes sådan, at hvis en myndighed er både bygherre og VVM-myndighed, skal der sikres en passende adskillelse mellem funktionerne, så screeningen foretages af en intern administrativ enhed med reel selvstændighed, herunder med særskilte administrative og personelle ressourcer.

EU-Domstolens dom af 8. maj 2025, 1. afd., sag C-236/24, Provincie Oost-Vlaanderen og Sogent