MRF 2024.284
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. november 2024, j.nr. 21/09777
Ophævet tilladelse efter undtagelsen i naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 1, nr. 6, til ændring af placering og størrelse af bygninger på landbrugsejendom inden for strandbeskyttelseslinjen, da undtagelsen ikke fandt anvendelse som følge af afstanden mellem eksisterende bebyggelse og det ansøgte, og der i øvrigt ikke forelå et særligt tilfælde, som kunne begrunde dispensation. Dissens.
E havde som ejer af en ejendom søgt forhåndsgodkendelse til etablering af nyt stuehus på 250 m2 samt to driftsbygninger på hver 216 m2 i et nyt byggefelt. Ejendommen var noteret som landbrugsejendom, og var i sin helhed beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen, hvor en del af ejendommen var dyrket landbrugsjord. På ejendommen var i forvejen etableret et stuehus med dertilhørende driftsbygning. E havde begrundet ansøgningen med, at den eksisterende bebyggelse var placeret op ad en eksisterende landevej, og at den ansøgte placering var mere hensigtsmæssig. Den 4. juli 2021 meddelte Kystdirektoratet principiel tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 1 nr. 6, til ændret placering og størrelse af bygninger på landbrugsejendom inden for strandbeskyttelseslinjen. Direktoratet havde lagt til grund, at der var tale om nyt byggeri nødvendigt for den landbrugsmæssige drift på ejendommen. Det var direktoratets vurdering, at der ikke var kystlandskabelige forhold, der talte mod den ansøgte flytning af bebyggelse, og at bebyggelsen med den ansøgte placering indpassede sig bedre i landskabet end den eksisterende. Til afgørelsen var knyttet vilkår om, at den eksisterende bebyggelse blev fjernet, når den nye var opført. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening (DN), der navnlig gjorde gældende, at den nye placering ikke var nødvendig for den landbrugsmæssige drift, og at beliggenheden ikke var begrundet deri. DN afviste endvidere, at undtagelsen i § 15 a, stk. 1, nr. 6, fandt anvendelse, da reglen forudsatte, at nybyggeri skal placeres i nærheden af allerede eksisterende bebyggelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet (læge nævn) afviste, at undtagelsen i § 15, stk. 1, nr. 6, fandt anvendelse, da afstanden til den eksisterende bebyggelse var ca. 350 m., hvormed det ansøgte skulle vurderes ift. dispensationsreglen i § 65 b, stk. 1, hvorefter der kun i særlige tilfælde kan meddeles dispensation. Et flertal (4 mod 2) i nævnet fandt, at der ikke forelå et sådant særligt tilfælde, da der var tale om væsentlig bygningsmasse, som skulle placeres i det åbne kystlandskab uden tilknytning til den øvrige bebyggelse på ejendommen, og bebyggelsen ville fremstå skæmmende i kystlandskabet. Mindretallet (2 mod 4) fandt derimod, at der burde meddeles dispensation, da den ansøgte placering var mere hensigtsmæssig. I overensstemmelse med flertallets votum ændrede nævnet direktoratets principielle tilladelse til et afslag.
Kommentar: Se Miljø- og Fødevareklagenævnets andre afgørelser om strandbeskyttelseslinjen fra november 2024: MRF 2024.280 Mfk, MRF 2024.285 Mfk, MRF 2024.287 Mfk, MRF 2024.288 Mfk og MRF 2024.294 Mfk.