MRF 2024.285
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. november 2024, j.nr. 21/14116
Uhensigtsmæssigheden ved, at ejendom var opdelt i bolig og landbrugsformål, kunne ikke begrunde dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til et nyt matrikulært skel, da der ville opstå en ny ejendom med direkte adgang til kysten, og forholdet var ikke omfattet af undtagelsen i § 15 a, stk. 1, nr. 7, idet der ikke var tale om arealoverførsel eller salg af jordlod på op til 2 ha mellem to landbrugsarealer. Dissens.
E havde søgt dispensation fra strandbeskyttelseslinjen jf. naturbeskyttelseslovens § 15 til etablering af skel på en ejendom beliggende ud til Roskilde Fjord ved Kirke Hyllinge i Lejre Kommune. Skellet var ifølge E en retablering af et gammelt skel, der var blevet slettet i 1999. Ejendommen bestod af flere matrikler i landzone, hvoraf en del af ejendommen var beliggende inden for den oprindelige 100 m-strandbeskyttelseslinje. Ejendommen blev delvist anvendt til landbrugsformål, og en del af ejendommen var bebygget, herunder til beboelsesformål. En del af ejendommen var omfattet af en lokalplan, der bl.a. havde til formål at fastlægge den eksisterende bebyggelse til boligformål, og at sikre, at der ikke blev opført ny bebyggelse på ubebyggede arealer. En del af ejendommen var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og en del var beliggende i Natura 2000-område nr. 136. Kystdirektoratet meddelte den 10. november 2021 afslag på dispensation fra strandbeskyttelseslinjen efter § 65 b, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, til etablering af skel med den begrundelse, at selvom skellet ikke ville medføre ændret anvendelse af arealerne, så forelå der ikke et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation, da skellet ville skabe en ny ejendom med direkte adgang til kysten. Afgørelsen blev påklaget af E, der bl.a. anførte, at der var tale om arealoverførsel i jordbrugserhvervet omfattet af undtagelsen i § 15 a, stk. 1, nr. 7, og at der tillige var tale om et særligt tilfælde der begrundede dispensation, idet der var tale om fornuftsbasseret omlægning af landbrugsjord. Dertil gjorde E gældende, at afslag på dispensation ville være i strid med intentionerne bag planloven og landbrugsloven, da afslag ville medføre, at landbrugspligten ville blive ophævet på en del af arealerne. Et flertal (5 mod 1) i Miljø- og Fødevareklagenævnet (læge nævn) fandt indledningsvist, at det ansøgte ikke var omfattet af undtagelsen i § 15 a, stk. 1, nr. 7, idet der ikke var tale om arealoverførsel eller salg af jordlod på op til 2 ha mellem to landbrugsarealer. Et mindretal (1 mod 5), fandt derimod at der ud fra forarbejder eller ordlyd ikke var grundlag for at fortolke § 15 a, 1 nr. 7, på den måde, at undtagelsen alene omfattede arealoverførsel og salg af jordlodder mellem to jordbrugserhverv. Herefter fandt et flertal i nævnet (5 mod 1), at det forhold at det var uhensigtsmæssigt, at ejendommen henlå til delt anvendelse ifm. et salg af ejendommen eller dele heraf, ikke udgjorde et sådant særligt forhold der kunne begrunde dispensation efter § 65 b, stk. 1. Flertallet lagde vægt på, at der med skellet opstod en ny ejendom med direkte adgang til kysten, hvormed der blev skabt en forventning om mulighed for tilstandsændringer, herunder ifm. ejerskifte. Det ændrede ikke herved, at der ikke var udsigt til ændret anvendelse af den konkrete ejendom. Mindretallet (2 mod 4) fandt derimod, at der forelå et særligt tilfælde der kunne begrunde dispensation, bl.a. med henvisning til, at der tidligere havde været registreret et skel, og at det ikke var sandsynligt, at det ansøgte ville medføre faktiske ændringer i kystlandskabet.
Kommentar: Se Miljø- og Fødevareklagenævnets andre afgørelser om strandbeskyttelseslinjen fra november 2024: MRF 2024.280 Mfk, MRF 2024.284 Mfk, MRF 2024.287 Mfk, MRF 2024.288 Mfk og MRF 2024.294 Mfk.