MRF 2024.141
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. maj 2024, j.nr. 23/14556
Stadfæstet VVM-tilladelse til opstilling (repowering) af 11 vindmøller i Ulkær Mose ved § 3-beskyttede vandløb, bl.a. fordi projektets påvirkning af okker i vandløb, grundvandssænkning og jordbundsforhold i tilstrækkelig grad var beskrevet i miljøkonsekvensrapporten.
Baggrunden for sagen var, at Ikast-Brande Kommune i september 2021 havde vedtaget plangrundlag og i januar 2022 meddelt VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25 til opstilling af 11 vindmøller med en totalhøjde på 150 m i Ulkær Mose. Projektet omfattede tillige nedtagning af 11 eksisterende vindmøller samt etablering af adgangsveje, arbejdsarealer, elkabler og en transformerstation. Projektområdet var beliggende i et lavtliggende engområde ca. 2,4 km nordvest for Natura 2000-område N53, Sepstrup Sande. Nærmeste vandløb udgjorde Storå/Højris Å, Mosegrøften/Sognegrøften og Afledningsgrøften, der alle løb gennem planområdet og var beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Flere af vindmøllerne skulle placeres tæt ved de § 3-beskyttede vandløb. Dele af området var kortlagt som okkerpotentielt område med stor risiko for okkerudledning. Efter at Planklagenævnet i MRF 2022.134 Pkn havde ophævet plangrundlaget med henvisning til bl.a. manglende vurdering af påvirkningen af Natura 2000-området, ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet i juli 2022 VVM-tilladelsen til projektet (MRF 2022.200 Mfk). Efter fornyet VVM-procedure meddelte kommunen den 10. november 2023 på ny VVM-tilladelse til etablering af de 11 vindmøller. Tilladelsen var meddelt på vilkår om bl.a. at der ikke måtte ske grundvandssænkning ved en række af vindmøllerne af hensyn til bl.a. § 3-beskyttet natur, og at der skulle etableres okkerudfældningsbassiner. VVM-tilladelsen blev påklaget af omboende, der navnlig anførte, at kommunens inddragelse af naboer havde været ringe, at der ikke var foretaget nye undersøgelser trods ændringer i miljøkonsekvensrapporten, og at der ikke var foretaget egentlige jordbundsundersøgelser. Klagerne anførte endvidere, at de forudsatte grundvandssænkninger ville skabe okkerforurening i Storåen, at det ikke var nærmere beskrevet, hvordan dette kunne undgås, og at der ikke var stillet vilkår til afværgelse heraf. Klagerne påklagede tillige det fornyede plangrundlag for projektet til Planklagenævnet, der i MRF 2024.102 Pkn ikke gav klagerne medhold. I klagesagen vedr. VVM-tilladelsen fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden), at kommunen i tilstrækkeligt omfang havde inddraget borgerne i forbindelse med meddelelsen af VVM-tilladelsen, da der havde været gennemført en høringsproces på 8 uger, og der ikke var krav om afholdelse af borgermøde efter miljøvurderingsloven. Hvad angik klagepunkterne om grundvandssænkning og okker fandt nævnet, at miljøkonsekvensrapportens beskrivelse levede op til miljøvurderingslovens krav. Nævnet lagde herved vægt på, at VVM-tilladelsen og miljøkonsekvensrapporten indeholdt en beskrivelse af projektets forhold til vandområdeplanerne og af okkerudledningen for området, og at der var foretaget konkrete undersøgelser af okker- og pyritforhold, ligesom der var beskrevet en række afværgeforanstaltninger, der skulle sikre, at der ikke skete negativ påvirkning af de beskyttede vandløb. Nævnet fandt tillige, at VVM-tilladelsens vilkår sikrede mod okkerforurening i anlægsfasen. Derimod fandt nævnet, at det var uhensigtsmæssigt, at den offentliggjorte miljøkonsekvensrapport ikke indeholdt de beregninger, der lå til grund for rapportens konklusioner, men fandt ikke, at dette medførte ugyldighed, da beregningerne indgik i den rapport, der var forelagt byrådet. Nævnet fandt endvidere, at kommunen havde sikret sig, at projektet ikke ville skade Natura 2000-områdets integritet eller beskadige yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, bl.a. fordi der ikke i forbindelse med observationer var registeret flagermus i nærheden af mølleområdet. Endelig fandt nævnet, at miljøkonsekvensrapporten opfyldte lovens krav med hensyn til beskrivelsen af jordbundsforholdene i projektområdet, bl.a. fordi der var foretaget konkrete geotekniske undersøgelser af boringer i projektområdet. På denne baggrund stadfæstede nævnet kommunens VVM-tilladelse til vindmølleprojektet.
Kommentar: Den i klagenævnets afgørelse vurderede miljøkonsekvensrapport kan hentes på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside, hvorimod det ikke er lykkedes MRF-redaktionen at finde selve den påklagede VVM-tilladelse af 10. februar 2023. Det er efter nævnets afgørelse uklart, i hvilken udstrækning de miljøvirkninger i relation til bl.a. § 3-områder og okkerforurening, der omtales i miljøkonsekvensrapporten, har fundet udtryk i vilkår eller stillingtagen i den påklagede VVM-tilladelse. Selv om det er korrekt, at miljøvurderingsloven og VVM-direktivet stiller særlige krav til, hvilke forhold der skal undersøges og vurderes, ændrer dette ikke ved, at reglerne også kræver en begrundet stilling til, hvordan påvirkningerne imødegås med vilkår eller i øvrigt accepteres, hvilket må anses for en central del af klagenævnets prøvelse af en påklaget VVM-tilladelse, når der er rejst indsigelser om, at vilkårene er utilstrækkelige.