MRF 2024.140
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 3. maj 2024, j.nr. 22/07504 og 22/07528
Ophævet VVM-screeningafgørelse af tilladelse til råstofindvinding, da regionen ikke havde sikret sig, at projektet ikke ville skade yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter af flagermus i forbindelse med nedrivning af bebyggelse og fældning af træer, og med bemærkning om, at screeningsafgørelser ikke kan indeholde vilkår.
Region Nordjylland traf i maj 2022 screeningafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at råstofindvinding på en ejendom i Gøtrup ikke var VVM-pligtig. Projektet omfattede etapevis indvinding i et projektområde på ca. 18,4 ha af op til 60.000 m3 sand, grus og sten årligt over en 10-årig periode i graveområderne ”Gøtrup” og ”Gøtrup Sø”, der var udlagt i Råstofplan 2020. På den sydlige del af ejendommen lå Gøtrup Sø, der udgjorde en tidligere råstofgrav. Søen, der blev anvendt som ”put and take”-fiskesø, var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Af afgørelsen fremgik, at Jammerbugt Kommunen havde oplyst, at der ville blive givet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Graveområderne var beliggende ca. 2,4 km fra nærmeste Natura 2000-område. Det fremgik af screeningsskemaet, at området forventedes at rumme bilag IV-arter, men at projektet ikke ville påvirke arterne væsentligt. Ved besigtigelse var der konstateret spor af bilag IV-arten odder, og det fremgik af afgørelsen, at odderen antagelig anvendte søen som fourageringsområde, men ikke som yngleområde. Det kunne dog ikke afvises, at tilgåede brinker langs søen var egnede som yngle- og rasteområde. Da odderen er nataktiv, og da projektet foregik i dagtimerne, var det regionens vurdering, at projektet ikke gav anledning til væsentlig påvirkning af odderen. I øvrigt ville der ikke blive gravet nærmere end 25 m fra søen. Det fremgik videre, at der ikke i øvrigt var registeret bilag IV-arter i området, men at potentielle arter i området udgjorde vandflagermus, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Det var regionens vurdering på baggrund af besigtigelser, at søen og selve graveområdet udgjorde et potentielt yngle- rasteområde for flagermus. Som led i råstofindvindingen skulle der fældes en række træer og nedrives bebyggelse, der kunne være opholdssted for flagermus. Af et notat udarbejdet af regionen fremgik, at bebyggelsen og træerne som følge af deres potentiale som levested for flagermus burde undersøges nærmere, og at det burde undersøges, hvilke eventuelle afværgeforanstaltninger der skulle iværksættes. Regionen havde i afgørelsen bl.a. lagt vægt på, at projektområdet i graveplanen var udlagt som graveområde, og at områderne efterfølgende skulle efterbehandles til naturmæssige og rekreative formål. Afgørelsen blev påklaget omboende og Danmarks Naturfredningsforening, der navnlig gjorde gældende, at de foretagne besigtigelser var foretaget uden for den periode, hvor flagermus var mest aktive, og at det potentielt kunne påvirke den økologiske funktionalitet for flagermus at nedrive bebyggelsen og fælde træerne på ejendommen. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt, at regionen ikke i tilstrækkelig grad havde sikret sig, at projektet ikke ville beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for flagermus, og at screeningsafgørelsen derfor led af en retlig mangel. Nævnet lagde herved vægt på, at det indgik i projektet, at bebyggelsen på ejendommen skulle nedrives, og at det i besigtigelsesnotatet var vurderet, at bebyggelsen kunne være yngle- og rasteområde for flagermus, og blev anbefalet, at dette forhold blev undersøgt nærmere sammen med eventuelle afværgeforanstaltninger. Det var imidlertid ikke vurderet nærmere, om der var flagermus i ejendommen, der skulle nedrives. Nævnet bemærkede, at såfremt dette var tilfældet, kunne der anvendes foranstaltninger til at sikre fortsat økologisk funktionalitet, men at der i så fald skulle fastsættes klare vilkår herom. På den baggrund ophævede nævnet regionens screeningsafgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling med bemærkning om, at da en screeningafgørelse ikke udgør en tilladelse, kan der ikke fastsættes vilkår heri, og at det derfor efter nævnets opfattelse kræver udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport, såfremt der skal fastsættes vilkår efter miljøvurderingsloven.
Kommentar: Nævnets afgørelse illustrerer den meget restriktive praksis i relation til beskyttelse af bl.a. flagermus som bilag IV-arter, og at der ved nedrivning af forladte bygninger ofte vil kræves nærmere undersøgelser. Afgørelsen understreger samtidig en mere principiel begrænsning i screeningsafgørelser efter miljøvurderingslovens § 21, da det ikke er muligt at afvise VVM-procedure og VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25 med, at der i forbindelse med screeningen af det ansøgte projekt er fastsat vilkår. Dette er på linje med nævnets nyere praksis i f.eks. MRF 2022.287 Mfk, MRF 2023.203 Mfk, MRF 2024.41 Mfk, MRF 2024.147 Mfk og MRF 2024.177 Mfk. Derimod har Miljø- og Fødevareklagenævnet i bl.a. MRF 2023.169 Mfk og MRF 2023.171 Mfk anlagt en noget mere lempelig forståelse af, hvornår et projekt kræver tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25 – se hertil Pagh: TfM 2023, s. 357. Som følge af ophævelsen af VVM-screeningen i ovenstående sag ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet samme dag regionens indvindingstilladelse i samme sag, som var påklaget særskilt (j.nr. 22/11507 og 22/15874).