MRF 2024.177
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. juni 2024, j.nr. 23/09146
Ophævet og hjemvist screeningafgørelse om ikke-VVM-pligt af ny kommunal kunstgræsbane i Albertslund, da projektet medførte støj, der væsentligt overskred de vejledende støjgrænser, hvilket normalt udløser VVM-pligt, og da der ikke i VVM-screeningen kan lægges vægt på mulighederne for at begrænse støjen.
Albertslund Kommune havde som bygherre i 2022 ansøgt om screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 til etablering af en kunstgræsbane. Kommunen traf den 2. juni 2023 screeningafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at projektet ikke var VVM-pligtigt, da projektet ikke kunne forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet. Projektet omfattede etablering af en 11-mandsbane med et kunstgræsareal på 8.436 m2 samt et fliseareal på 350 m2 og etablering af en mindre kunstgræsbane på 459 m2. Anlægget skulle placeres på en eksisterende konventionel græsbane. Der skulle endvidere etableres et LED-lysanlæg. Forud for afgørelsen havde kommunen fået udarbejdet et eksternt støjnotat, hvoraf bl.a. fremgik, at ejendommene i området lå i åben og lav bebyggelse, og at kunstgræsbanen ville medføre støj for nærmeste nabo mod syd op til 52 dB(A) i aftenperioden, hvilket overskred Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier på 40 dB(A). Det fremgik af afgørelsen, at en støjskærm med en højde på 4 m og længde på 272 m ville sikre, at de vejledende støjgrænser blev overholdt. Da en sådan afskærmning imidlertid ville koste ca. 2,2-2,5 mio. kr., havde kommunen vurderet, at omkostningerne hertil ikke var proportionale med den støjbelastning, som kunstbanen ville medføre. Det var kommunens opfattelse, at da der ikke fandtes vejledende grænseværdier for støj fra boldbaner, skulle der anvendes et støjniveau på 55 dB(A) ved nærmeste naboer, som det var foreslået i Kløvermarksrapporten. Afgørelsen blev påklaget af en gruppe naboer, der bl.a. anførte, at støjniveauet overskred de vejledende grænseværdier, og at der allerede med det eksisterende anlæg var udfordringer med støjniveauet. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt i sagen alene anledning til prøve, om projektet ift. støj udløste VVM-pligt. Det var nævnets vurdering, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde vurderet projektets støjmæssige påvirkning. Nævnet bemærkede, at vurderingen burde tage udgangspunkt i støjvejledningens grænseværdier, idet der ikke var udarbejdet vejledende støjgrænser for støj fra idrætsanlæg, herunder kunstgræsbaner, og at en overskridelse af de vejledende grænseværdier som udgangspunkt må vurderes som en væsentlig miljøpåvirkning, jf. MRF 2023.306 Mfk om ændring i støjniveau i Tivoli og MRF 2023.309 Mfk om en kunstgræsbane i Herlev. Den konkrete vurdering skal dog også foretages i forhold til screeningens øvrige parametre som f.eks. hyppighed og varighed. Nævnet konstaterede, at kommunen havde vurderet, at de vejledende grænseværdier i aftenperioden på 40 dB(A) var overskredet med op til 12 dB(A) ved boligerne mod syd, og at anlægget i modsætning til det tidligere anlæg også forventedes at blive benyttet i vintermånederne. Nævnet bemærkede endvidere, at mulighederne for at begrænse støjen fra kunstgræsbanen på den konkrete placering ikke havde betydning for vurderingen af, hvorvidt støjen var væsentlig og dermed skulle miljøvurderes. På den baggrund ophævede nævnet kommunens screeningsafgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.
Kommentar: Afgørelsen er på linje med tidligere praksis om VVM-screening af kunstgræsbaner, jf. MRF 2023.309 Mfk og kommentaren hertil.