MRF 2024.128
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 3. april 2024, j.nr. 22/00101 og 22/00103
Ophævet Miljøstyrelsens afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at miljøgodkendelse til udvidelse af åbningstider i sommerhalvåret og af sæsonlængden for Dyrehavsbakken ikke var VVM-pligtig, da der forelå væsentlig overskridelse af de vejledende støjgrænser, og da overskridelsen ville forekomme hyppigt over hele åbningssæsonen. Uden betydning, at der var stillet vilkår, som afveg fra de generelle støjgrænser.
Forlystelsesparken Dyrehavsbakken er beliggende i Lyngby-Taarbæk Kommune, mens parkeringspladsen, der benyttes af publikum, ligger i Gentofte Kommune. Sagen har en lang forhistorie, der kort kan sammenfattes således: I MAD 2007.278 Mkn fastslog Miljøklagenævnet, at kommunerne i fællesskab måtte udstede en miljøgodkendelse af det samlede anlæg. Da kommunerne ikke kunne nå til enighed herom, meddelte Lyngby-Taarbæk Kommune i august 2011 miljøgodkendelse til anlægget. I MAD 2014.94 Nmk blev miljøgodkendelsen gjort tidsbegrænset til yderligere to år, da godkendelsen skulle have været meddelt af de to kommuner i fællesskab. Da kommunerne forsat ikke kunne nå til enighed, meddelte Lyngby-Taarbæk Kommune i maj 2017 på ny miljøgodkendelse, som ligeledes blev ophævet af Miljø- og Fødevareklagenævnet i december 2019 (j.nr. 18/05636 og 18/06609). Foranlediget af den langvarige sagsbehandling besluttede miljøministeren med virkning fra 1. januar 2021 at overtage kommunernes godkendelses- og tilsynskompetence for Dyrehavsbakken i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 82 og miljøvurderingslovens § 17, stk. 5 (såkaldt ”call in”), som herefter blev delegeret til Miljøstyrelsen. På den baggrund ansøgte Dyrehavsbakken i januar 2021 Miljøstyrelsen om miljøgodkendelse af driften svarende til det aktivitetsniveau, der blev godkendt i Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse om miljøgodkendelse fra august 2011, samt om tilladelse til udvidelse af sommersæsonen med 2-3 uger (fra ultimo august til medio september) og udvidelse af åbningstiden i sommersæsonen med to timer om formiddagen, så der dagligt ville være åbent fra kl. 10 til midnat. Endelig blev der søgt om mulighed for, at enkelte restauranter lejlighedsvis kunne holde åbent for lukkede indendørs selskaber til kl. 02. I forbindelse med ansøgningen fik A/S Dyrehavsbakken udarbejdet et støjnotat om den forventede støj fra de ansøgte udvidelser. Miljøstyrelsen meddelte den 9. april 2021 miljøgodkendelse til videreførelse af aktivitetsniveauet fra 2011-tilladelsen samt til de ansøgte udvidelser og traf samme dag screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at miljøgodkendelsen ikke var VVM-pligtig. Miljøstyrelsen begrundede screeningsafgørelsen med, at der var tale om en eksisterende virksomhed, og at ansøgningen alene vedrørte driftstid og ikke forlystelsesparkens aktivitetsniveau. Det fremgik af screeningsskemaet, at forlystelsesparken havde lempede støjgrænser i forhold til de vejledende støjgrænser for ekstern støj, men var underlagt en målsætning om at nedbringe støjniveauet til de vejledende støjgrænser, ligesom det var fastsat som vilkår i miljøgodkendelsen, at virksomheden årligt skulle redegøre for støjdæmpningstiltag. Det var endvidere styrelsens vurdering, at udvidelsen af sommersæsonen var marginal, da den lå i lavsæsonen, hvor besøgstallet og trafikken var væsentligt lavere end i højsæsonen, og at udvidelsen af de daglige åbningstider skete i dagtimerne, som var mindre sårbare over for støjpåvirkninger. Hvad angik de lejlighedsvist forlængede åbningstider for enkelte restauranter fandt styrelsen, at aktiviteten forbundet hermed ikke ville medføre gener for omgivelserne, da miljøgodkendelsen indeholdt vilkår om, at sådanne forlængede åbningstider maksimalt måtte finde sted 25 enkeltstående gange årligt. Derudover fremgik det af screeningsafgørelsen, at projektet ikke kunne påvirke Natura 2000-områder væsentligt eller beskadige bilag IV-arters yngle- og rasteområder, da udvidelserne ikke omfattede bebyggelse mv., og da forlystelsesparken udgjorde 0,8 % af den samlede biotop Dyrehaven. Endelig fremgik det af screeningsafgørelsen, at A/S Dyrehavsbakken særskilt havde søgt om tillæg til miljøgodkendelsen om sæsonudvidelse i vinterhalvåret, og at eventuelle kumulative virkninger ville blive vurderet i forbindelse med sagsbehandlingen af tillægget, hvilket efter styrelsens opfattelse ikke ville udgjorde ulovlig projektopdeling. Både miljøgodkendelsen og screeningsafgørelsen af 9. april 2021 blev påklaget af Gentofte Kommune og en omboende og blev behandlet i to særskilte sager af Miljø- og Fødevareklagenævnet (denne afgørelse vedrører VVM-screeningen, se MRF 2024.158 Mfk vedr. miljøgodkendelsen). Med hensyn til VVM-screeningen anførte klagerne navnlig, at det ansøgte medførte væsentlig øget støjbelastning og derfor udløste krav om miljøvurdering, og at styrelsen burde have forholdt sig til den kumulative støjpåvirkning med inddragelse af forlystelsesparkens samlede virksomhed, herunder udvidelsen for vintersæsonen. Klagerne anførte videre, at forlystelsesparken aldrig tidligere havde været miljøvurderet. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt i modsætning til Miljøstyrelsen, at projektet kunne forventes at medføre væsentlige indvirkninger på miljøet og derfor krævede miljøvurdering og VVM-tilladelse. Nævnet henviste navnlig til, at det fremgik af Miljøministeriets vejledning til miljøvurderingsloven, at en udvidelse af et eksisterende projekt ikke kun skulle vurderes isoleret som et selvstændigt projekt i relation til tålegrænser og vejledende grænseværdier, men derimod i kumulation med indvirkningen på miljøet fra det allerede eksisterende og godkendte projekt. Det var derfor den samlede overskridelse af de vejledende grænseværdier for støj beregnet ved nærmeste beboelser, der skulle lægges til grund. Nævnet bemærkede videre, at da der ikke fandtes vejledende støjgrænser for støj fra forlystelsesparken, skal vurderingen tage udgangspunkt i støjvejledningens generelle grænseværdier. Selvom en overskridelse heraf som udgangspunkt er ensbetydende med en væsentlig miljøpåvirkning, skal det konkrete tilfælde vurderes i forhold til de øvrige screeningsparametre, herunder hyppighed og varighed. Nævnet bemærkede, at det fremgik af det udarbejdede støjnotat, at der ville forekomme overskridelser af de vejledende støjgrænser i forbindelse med projektet, og at udvidelserne i sommerhalvåret generelt ville forøge antallet af dage med støjpåvirkning af de omkringliggende ejendomme. Nævnet bemærkede hertil, at det forhold, at besøgstallet og trafikken var lavere end i højsæsonen, ikke i sig selv udelukkede væsentlig miljøpåvirkning. Endelig bemærkede nævnet, at det var uden betydning for spørgsmålet om miljøvurdering, at der efter andre regler var fastsat vilkår, som afveg fra de vejledende støjgrænser, og at afgørelsen om miljøvurdering skulle træffes efter kriterierne i miljøvurderingsloven. På den baggrund ophævede nævnet styrelsens screeningsafgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling med bemærkning om, at styrelsen ved fornyet behandling skulle træffe afgørelse om VVM-pligt, hvorefter der skulle udarbejdes en miljøvurdering af projektet, hvor bl.a. den kumulative påvirkning med den eksisterende drift af forlystelsesparken, herunder støjpåvirkningen herfra, måtte indgå.
Kommentar: Afgørelsen må sammenholdes med MRF 2024.158 Mfk, hvor klagenævnet i konsekvens af ophævelsen af screeningsafgørelsen efter miljøvurderingslovens § 21 tillige ophævede Miljøstyrelsens miljøgodkendelse af 9. april 2021. Herudover må afgørelsen sammenholdes med, at Miljøstyrelsen den 13. oktober 2021 meddelte tillæg til miljøgodkendelsen vedrørende udvidelse af aktiviteter i vinterhalvåret og samtidig traf screeningsafgørelse om, at tillægget ikke krævede VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25. Også disse to afgørelser blev påklaget og ophævet af klagenævnet i MRF 2024.129 Mfk (VVM-screening) og MRF 2024.172 Mfk (tillæg til miljøgodkendelse). Afgørelsen viser i øvrigt, at for store forlystelsesparker vil en ændring af støjvilkår ofte kræve VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25.