MRF 2024.158
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. maj 2024, j.nr. 21/07238, 21/07239, 21/07241 og 21/07242
Ophævet og hjemvist Miljøstyrelsens miljøgodkendelse af Dyrehavsbakken, herunder med ændrede åbningstider, da klagenævnet i MRF 2024.128 Mfk havde ophævet styrelsens VVM-screeningafgørelse om, at miljøgodkendelsen ikke krævede miljøvurdering.
Forlystelsesparken Dyrehavsbakken er beliggende i Lyngby-Taarbæk Kommune, mens parkeringspladsen, der benyttes af publikum, ligger i Gentofte Kommune. Sagen har en lang forhistorie, der kort kan sammenfattes således: I MAD 2007.278 Mkn fastslog Miljøklagenævnet, at kommunerne i fællesskab måtte udstede en miljøgodkendelse af det samlede anlæg. Da kommunerne ikke kunne nå til enighed herom, meddelte Lyngby-Taarbæk Kommune i august 2011 miljøgodkendelse til anlægget. I MAD 2014.94 Nmk blev miljøgodkendelsen gjort tidsbegrænset til yderligere to år, da godkendelsen skulle have været meddelt af de to kommuner i fællesskab. Da kommunerne forsat ikke kunne nå til enighed, meddelte Lyngby-Taarbæk Kommune i maj 2017 på ny miljøgodkendelse, som ligeledes blev ophævet af Miljø- og Fødevareklagenævnet i december 2019 (j.nr. 18/05636 og 18/06609). Foranlediget af den langvarige sagsbehandling besluttede miljøministeren med virkning fra 1. januar 2021 at overtage kommunernes godkendelses- og tilsynskompetence for Dyrehavsbakken i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 82 og miljøvurderingslovens § 17, stk. 5 (såkaldt ”call in”), som herefter blev delegeret til Miljøstyrelsen. På den baggrund ansøgte Dyrehavsbakken i januar 2021 Miljøstyrelsen om miljøgodkendelse af driften svarende til det aktivitetsniveau, der blev godkendt i Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse om miljøgodkendelse fra august 2011, samt om tilladelse til udvidelse af sommersæsonen med 2-3 uger (fra ultimo august til medio september) og udvidelse af åbningstiden i sommersæsonen med to timer om formiddagen, så der dagligt ville være åbent fra kl. 10 til midnat. Endelig blev der søgt om mulighed for, at enkelte restauranter lejlighedsvis kunne holde åbent for lukkede indendørs selskaber til kl. 02. Miljøstyrelsen meddelte den 9. april 2021 miljøgodkendelse til videreførelse af aktivitetsniveauet fra 2011-tilladelsen samt til de ansøgte udvidelser og traf samme dag screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at miljøgodkendelsen ikke var VVM-pligtig. Miljøgodkendelsen vedrørte driften i sommerperioden fra medio marts til medio september, omfattede forlystelsesparken, inkl. Friluftsscenen, og den tilknyttede parkeringsplads og var meddelt på en række vilkår. Af afgørelsen fremgik bl.a., at Miljøstyrelsen havde vurderet, at udvidelsen kunne tillades, da den skete i lavsæsonen uden for skolernes sommerferie, og da sene indendørsarrangementer kunne afvikles uden gener for de omboende. Såvel miljøgodkendelsen og screeningsafgørelsen af 9. april 2021 blev påklaget af Gentofte Kommune og en omboende, mens A/S Dyrehavsbakken påklagede miljøgodkendelsen. Klagesagerne vedr. styrelsens to afgørelser blev behandlet særskilt af Miljø- og Fødevareklagenævnet, der den 3. april 2024 (MRF 2024.128 Mfk) ophævede screeningsafgørelsen med henvisning til, at projektet som følge af støjpåvirkningen var VVM-pligtigt. I klagesagen vedr. miljøgodkendelsen bemærkede Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden), at en VVM-screeningsafgørelse indeholder de for miljøgodkendelsen nødvendige rammer for vurderingen af, om tillægget kan meddeles og for fastsættelse af eventuelle vilkår. Da screeningsafgørelsen for Dyrehavsbakken var ophævet, og de nødvendige rammer for vilkårsfastsættelsen dermed ikke længere var til stede, fandt nævnet, at afgørelsen i miljøgodkendelsen om tillæg og vilkårsændringer til miljøgodkendelsen led af en væsentlig retlig mangel. Med bemærkning om, at en ny afgørelse om miljøgodkendelse til det ansøgte projekt skulle afvente, at der var udarbejdet miljøkonsekvensvurdering for projektet og meddelt en § 25-tilladelse, ophævede klagenævnet Miljøstyrelsens miljøgodkendelse af 9. april 2021.
Kommentar: Klagenævnets ophævelse af miljøgodkendelsen følger af fast praksis, da der ikke kan meddeles miljøgodkendelse, hvis en screening viser, at miljøgodkendelse kræver miljøvurdering, som anført i MRF 2024.128 Mfk. Derimod er det uheldigt, at nævnets ophævelse var ledsaget af en bemærkning om, at en ny afgørelse om miljøgodkendelse måtte afvente, at der er meddelt § 25-tilladelse, dvs. VVM-tilladelse efter miljøvurderingsloven. Det følger nemlig af miljøvurderingsbekendtgørelsens § 10, nr. 2, at en miljøgodkendelse i dette tilfælde træder i stedet for en § 25-tilladelse. Det er endvidere noget uheldigt, at klagenævnet begrundede ophævelsen af godkendelsen med, ”at screeningsafgørelsen indeholder de for miljøgodkendelsen nødvendige rammer for vurderingen af, om tillægget kan meddeles og for fastsættelse af eventuelle vilkår. Idet de nødvendige rammer for vilkårsfastsættelsen ikke længere er til stede, finder nævnet, at afgørelsen om tillæg og vilkårsændringer til miljøgodkendelsen lider af en væsentlig retligmangel”. Som klagenævnet flere gange tidligere har understreget, kan en screeningsafgørelse ikke indeholde vilkår, jf. f.eks. MRF 2022.287 Mfk, MRF 2023.203 Mfk, MRF 2024.140 Mfk og MRF 2024.177 Mfk samt tilsvarende Miljøministeriets vejledning til miljøvurderingsloven – konkrete projekter (2024), pkt. 4.5.2.1 in fine. Endelig kan bemærkes, at Miljø- og Fødevareklagenævnets ophævelse af miljøgodkendelsen i ovenstående sag ikke blev tillagt udskudt virkning, som det ellers ses, når nævnet ophæver miljøgodkendelser til eksisterende virksomheder, jf. fra nyere praksis MRF 2024.56 Mfk. Dette betyder, at den fortsatte drift af Dyrehavsbakken formelt er ulovlig, ligesom det var tilfældet efter klagenævnets ophævelse af Lyngby-Taarbæk Kommunes tidligere miljøgodkendelse i 2019. Når dette ikke er ensbetydende med, at Bakken straks ophører med sin drift, skyldes det myndighedernes fortsatte tolerance af den ulovlige aktivitet i denne sag, jf. herved Thomas Haugsted, Når myndighederne tolererer lovovertrædelser, i Bryde Andersen m.fl. (red.), Festskrift til Peter Pagh, 2023, s. 279 ff., særligt s. 299 med omtale af det langstrakte sagsforløb om Dyrehavsbakken. Som anført sammesteds bør en sådan tolerance dog ikke være implicit, men kræver, at Miljøstyrelsen som tilsynsmyndighed oplyser sagen og træffer en begrundet afgørelse om, at den ulovlige aktivitet kan fortsætte, og hvilke vilkår der gælder for den fortsatte drift.