MRF 2024.101

Planklagenævnets afgørelse af 16. april 2024, j.nr. 23/13172

Ikke medhold i klage over § 14-forbud mod nedrivning af bygning registreret som bevaringsværdig, da sagsbehandlingstid på 7 måneder ikke oversteg rimelig undersøgelses- og overvejelsestid. Officialprincippet var ikke tilsidesat ved ikke at forelægge Plan- og Vejudvalget tilstandsrapport over den omhandlede bygning, da oplysningerne indgik i kommunens sagsbehandling inden nedlæggelse af forbud. Registrering efter SAFE-metoden kunne ikke påklages, da der ikke var tale om en afgørelse efter planloven.

Silkeborg Kommune traf den 25. september 2023 afgørelse efter planlovens § 14 om forbud mod nedrivning af en beboelsesbygning i Them frem til 26. juni 2024. Ejendommen var ikke omfattet af lokalplan eller byplanvedtægt, men området var i kommuneplanen udpeget som kulturmiljø, og efter kommuneplanens retningslinjer måtte der ikke foretages væsentlige ændringer i kulturmiljøer, herunder nedrivning af eksisterende bygningsmasse. I februar 2023 havde en potentiel køber af ejendommen henvendt sig til kommunen med henblik på afklaring af mulighederne for nedrivning af bygningen. På den baggrund foretog kommunen besigtigelse af ejendommen, hvilket foranledigede en såkaldt SAVE-registrering af bygningen som en bygning med høj bevaringsværdi. Den potentielle køber indsendte herefter i marts 2023 på grundlag af fuldmagt fra nuværende ejer (E) ansøgning om nedrivning. I august 2023 besluttede Plan- og Vejudvalget ved udvalgsmøde at nedlægge forbud efter § 14, og teknik- og miljøforvaltningen foretog partshøring i form af varsel om forbud. Afgørelsen om forbud mod nedrivning var begrundet i bygningens høje bevaringsværdi og dens sammenhæng med kulturmiljøet og landskabet i området og henviste til kommuneplanens udpegninger. I forbindelse med partshøringen fik E udarbejdet og indsendt en tilstandsrapport, hvilket ikke havde givet anledning til ændring i kommunens vurdering af bygningens bevaringsværdi, da SAFE-metoden udelukkende tog afsæt i forhold, der kunne registreres udefra. E påklagede forbuddet og gjorde gældende, at passivitet havde afskåret kommunen fra at udstede forbud, og at tilstandsrapporten burde have været forelagt Plan- og Vejudvalget forud for beslutningen om forbud. Planklagenævnet (formanden) fandt, at sagsbehandlingstiden i den konkrete sag ikke oversteg, hvad der måtte betragtes som rimelig undersøgelses- og overvejelsestid, idet der var forløbet 6 måneder fra ansøgningen om nedrivning i marts 2023 til nedlæggelse af forbud i september 2023, og at forbuddets gyldighedsperiode var fastsat til ca. 9 måneder, hvilket var mindre end den maksimale gyldighedsperiode på et år. Hvad angik beslutningsgrundlaget for påbuddet fandt nævnet, at kommunen ikke havde tilsidesat officialprincippet ved ikke at foreligge den af klageren indsendte tilstandsrapport for Plan- og Vejudvalget, idet udvalget i august 2023 politisk havde besluttet at nedlægge forbud, og kommunen havde forholdt sig til høringssvaret og tilstandsrapporten inden forbuddets meddelelse den 25. september 2023. Afslutningsvis bemærkede nævnet, at registrering efter SAFE-metoden ikke udgør en afgørelse efter planloven, og at nævnet derfor ikke kunne behandle klager over denne vurdering. På den baggrund kunne nævnet ikke give medhold i klagen.

Kommentar: Planklagenævnets afvisning af passivitetsindsigelsen er i overensstemmelse med nævnets faste praksis mht. planlovens § 14, jf. bl.a. MRF 2022.52 Pkn, MRF 2024.104 Pkn og MRF 2024.117 Pkn. I relation til klagers indsigelse om, at manglende forelæggelse for det politiske udvalg skulle være i strid med officialprincippet, burde dette dog være afvist, da denne indsigelse vedrører intern delegation i kommunen, der ikke er reguleret i planloven.

Link til afgørelsen.