MRF 2023.20
Vestre Landsrets dom af 31. januar 2023, 10. afd., sag S-1389-22
(Claus Rohde, Peter Buhl og Karen Laursen (kst.))
Anklagemyndigheden mod T ApS (adv. René Knudsen)
Kvotevirksomhed idømt bøde på 60.000 kr. for manglende indberetning til Energistyrelsen af verificerede CO2-udledninger for 2019 og 2020. De danske kvoteregler var ikke i strid med proportionalitetsprincippet.
Efter EU’s kvotedirektiv (2003/87) er de virksomheder, der er anført i direktivets bilag I, omfattet af direktivets regler. Det indebærer bl.a., at virksomheden skal have en tilladelse efter art. 5 og opfylde de i art. 6 fastsatte krav til monitering af udledning af drivhusgasser, herunder som fastsat i en af myndighederne godkendt overvågningsplan. Efter art. 14, stk. 3, skal driftslederen af et anlæg overvåge og rapportere de årlige emissioner fra det pågældende anlæg til den kompetente myndighed efter udgangen af det pågældende år. Efter direktivets art. 15, stk. 1, skal rapporteringen efter art. 14, stk. 3, verificeres efter kriterier oplistet i direktivets bilag V og reglerne i en gennemførelsesforordning (senest forordning nr. 2018/2067), hvoraf bl.a. fremgår, at verificeringen skal foretages af en uvildig tredjepart (verifikator), som skal være akkrediteret for de aktiviteter, som den pågældende kvotevirksomhed udfører. I dansk ret er kvotedirektivets regler navnlig implementeret i lov om CO2-kvoter (kvoteloven) og bekendtgørelsen om CO2-kvoter m.v. (kvotebekendtgørelsen). Ifølge bekendtgørelsens § 17, stk. 1 og 2, skal en operatør af en kvotevirksomhed årligt senest den 31. marts rapportere verificerede udledninger for det foregående år til Energistyrelsen og sikre, at rapporteringen registreres i et EU-register. T ApS var tiltalt for at have overtrådt disse regler ved som operatør for en kvotevirksomhed ikke at have indberettet verificeret drivhusgasudledning for 2019 og 2020 til Energistyrelsen senest den 31. marts 2020 henholdsvis den 31. marts 2021. T ApS nægtede sig skyldig, og virksomhedens direktør forklarede for retten, at udgifterne for T ApS til verificering var uproportional i forhold til virksomhedens CO2-udledning. T ApS’ virksomhed bestod af to anlæg, der hver havde en gasmotor og elmotor, og som leverede strøm, når elnettet havde behov for det. I forhold til kvotereglerne blev anlægget anset for én produktionsenhed henset til anlæggenes geografiske og funktionelle sammenhæng. Energistyrelsen havde i april 2020 meddelt afslag på en ansøgning om at opdele anlægget i to enheder, der hver især ville ligge under grænsen for at være omfattet af kvotedirektivet, hvilket Energiklagenævnet i september 2021 stadfæstede. Byretten fandt, at T ApS’ anlæg var omfattet af kvotedirektivets regler, og at T ApS ikke havde indberettet CO2-udledninger for 2019 og 2020, som var verificeret af en akkrediteret verifikator, hvorfor T ApS havde overtrådt kvotereglerne. Byretten bemærkede, at da det fulgte direkte af kvotedirektivet, at anlæg med en indfyret effekt på mere end 20 MW er omfattet af bestemmelserne, var reglerne ikke i strid med overordnede principper om proportionalitet. For så vidt angik strafudmålingen bemærkede byretten, at sanktioner for overtrædelse af kvotedirektivet efter direktivets art. 16 skal være effektive, proportionale og afskrækkende. Byretten fastsatte bøden til 60.000 kr. med henvisning til, at T ApS havde oplyst, at udgiften til verficiering var 35-40.000 kr. årligt. T ApS ankede til landsretten, der tiltrådte, at T ApS havde overtrådt kvotereglerne. Landsretten bemærkede, at efter kvotedirektivets art. 27 kan medlemsstaterne udelukke små anlæg fra kvotehandelsordningen under forudsætning af, at der træffes foranstaltninger med tilsvarende bidrag til emissionsreduktioner. Da der imidlertid var tale om en mulighed, og ikke en pligt, til at indføre særlige foranstaltninger, og adgangen hertil ikke var gennemført i kvoteloven eller kvotebekendtgørelsen, kunne art. 16 ikke tillægges betydning i forbindelse med vurderingen af strafansvaret for overtrædelse af kvotereglerne. Herefter og af de grunde, som byretten havde anført, tiltrådte landsretten, at T ApS var fundet skyldig. Landsretten tiltrådte endvidere med henvisning til MRF 2022.264 V, at bøden var fastsat til 60.000 kr.
Kommentar: Se også MRF 2022.264 V, hvor en kvotevirksomhed blev idømt en bøde på 30.000 kr. for manglende indberetning af verificerede CO2-udledninger for 2019. Indsigelsen om, at der var tale om to forskellige virksomheder, som hver især ikke var omfattet af kvotedirektivet, blev afvist af Energiklagenævnet, hvilket forekommer korrekt i lyset af EU-Domstolens praksis, jf. bl.a. sag C-617/19 (MRF 2021.90) og forudsætningsvist sag C-575/20 (MRF 2021.270) i forbindelse med gratistildeling af kvoter samt i sag C-577/16 og sag C-158/15.