MRF 2023.174
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. juni 2023, j.nr. 22/12071 og 22/12088
Ændret kommunes afslag på dispensation til opsætning af 70 m langt og 2,5 m højt dyrehegn i § 3-beskyttet mose i Naturnationalpark Gribskov, da der var tale om et særligt tilfælde, som kunne begrunde dispensation efter § 65, idet nævnet lagde Naturstyrelsens væsentlighedsvurdering af ansøgningen om tilladelse til naturnationalparken til grund.
Naturstyrelsen ansøgte den 15. juli 2021 Hillerød Kommune om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til opsætning af et 70 meter langt og 2,5 meter højt dyrehegn som en del af afgrænsningen af Naturnationalpark Gribskov, der ifølge Miljøstyrelsens tilladelse til naturnationalparken skal afgrænses af et hegn med en samlet længde på cirka 22 km for at holde de store græssende dyr som elge og kronhjorte inde i parken. Mosen, der i MiljøGIS er registreret som ”ikke nærmere vurderet skovbevokset tørvemose”, er som den øvrige del af Naturnationalpark Gribskov beliggende i Natura 2000-området nr. 133, Gribskov, hvis udpegningsgrundlag bl.a. er skovbevokset tørvemose og arterne grøn buxbaumia, skæv vindelsnegl, bæklampret, sumpvindelsnegl, stor kærguldsmed og stor vandsalamander. I forbindelse med kommunens behandling af ansøgningen om dispensation fra § 3 fremsendte Naturstyrelsen den af styrelsen i marts 2022 udarbejdede væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, af etablering af Naturnationalpark Gribskov, hvor det var konkluderet, at etablering af naturnationalparken ikke ville have væsentlig skadelig virkning på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Af Naturstyrelsens væsentlighedsvurdering fremgik bl.a., at det berørte moseareal var kortlagt som skovbevokset tørvemose, men at der ikke var foretaget en tilstandsvurdering af naturtypen i området, og den nationale bevaringsstatus for naturtypen var vurderet som stærkt ugunstig, hvilket måtte sammenholdes, at der i Natura 2000-området var kortlagt ca. 146 ha skovbevokset tørvemose og 61 ha inden for naturnationalparken, og at denne naturtype ifølge Natura 2000-plejeplanen ville blive plejet via udlæg af urørt skov, bevarelse af store træer til henfald samt ophør af afvanding. Hillerød Kommune meddelte den 6. oktober 2022 afslag på dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til de 70 meter hegn, hvilket kommunen begrundede med, at der var tvivl om det faglige grundlag for at etablere et 2,5 meter højt og 22 km langt hegn, og at der manglede en undersøgelse af alternative placeringer. Afslaget blev påklaget af Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening, der gjorde gældende, at begrundelsen for kommunens afslag var usaglig og mangelfuld, og at Miljøstyrelsen den 20. maj 2022 havde givet tilladelse til etablering af naturnationalparken og samtidig havde truffet afgørelse om, at etablering af naturlig hydrologi kunne gennemføres uden miljøvurdering, og idet klagerne tillige henviste til Naturstyrelsens væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Med henvisning til Naturstyrelsens efterfølgende besigtigelse gjorde styrelsen tillige gældende, at alternative placeringer af denne strækning af hegnet ville påvirke mere beskyttet natur end det ansøgte tracé. Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde indledningsvis til grund, at en naturforbedrende funktion af et indgreb kan begrunde dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer i naturbeskyttelseslovens § 3. Herefter lagde nævnet til grund, at den omhandlede mose havde klart forringede naturværdier, og at hegnet ville have en naturforbedrende funktion, men at § 3 skal administreres i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsen § 6. Med henvisning til Naturstyrelsens væsentlighedsvurdering, som kommunen havde tiltrådt, fandt nævnet, at dispensation fra § 3 til hegnet ikke ville medføre væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området og ikke vil medføre beskadigelser eller ødelæggelser af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. Med henvisning hertil ændrede nævnet kommunens afslag til en dispensation fra § 3.
Kommentar: Afgørelsen illustrerer, hvordan Miljø- og Fødevareklagenævnets stadfæstelse af Miljøstyrelsens tilladelse til Naturnationalpark Gribskov og afgørelse om, at tilladelsen ikke kræver miljøkonsekvensvurdering, bl.a. fordi Naturstyrelsens væsentlighedsvurdering var tilstrækkelig, ifølge klagenævnet kan få betydning for de mange tilladelser og dispensationer, som efterfølgende skal indhentes for at realisere Miljøstyrelsens tilladelse til Naturnationalpark Gribskov (se MRF 2023.169 Mfk og MRF 2023.173 Mfk). Selv om klagenævnet i afgørelsen anerkendte, at dispensationen fra § 3 er omfattet af habitatbekendtgørelsens § 6, er der ikke megen realitet i nævnets prøvelse, når den sammenholdes med andre sager, hvor der traditionelt som minimum kræves en konkret væsentlighedsvurdering. Så uanset at det er rimeligt oplagt, at kommunens begrundelse for afslaget måtte føre til ophævelse af afslaget, vil det efter almindelig praksis føre til hjemvisning, jf. f.eks. MRF 2021.173 Mfk, MRF 2022.99 Mfk og MRF 2023.67/2 Mfk, men sammenhold MRF 2023.147 Mfk og MRF 2023.165 Mfk.