MRF 2023.123
Vestre Landsrets dom af 9. maj 2023, 16. afd., sagerne BS-50309/2020-VLR, BS-50505/2020-VLR og BS-50508/2020-VLR
(Lisbeth Kjærgaard, Marie Kathrine Nielsen og Jette Uhrenholt (kst.))
A, B og C (adv. Søren Nørgaard Sørensen og adv. Mikkel Buchwald Møller for alle) mod Energinet (adv. Jacob Schall Holberg)
Hjemmel i naturgasforsyningslovens § 55 til ekspropriation af ledningsservitut til gastransmissionsledningen Baltic Pipe, der primært anvendes til transmission af gas fra Norge til Polen. Nødvendighedskravet ikke tilsidesat som følge af manglende konkrete undersøgelser af linjeføring uden om Danmark. Gæsteprincippet fraveget.
Baltic Pipe-projektet er et dansk-polsk projekt om etablering af en gastransmissionsledning fra det norske offshore gassystem via Danmark til Polen med en årlig kapacitet på 10 mia. m3 til Polen henholdsvis 3 mia. m3 fra Polen til Danmark. Et af formålene med projektet er gøre Polen mere uafhængig af gasleverancer fra Rusland, og gasledningen skulle være klar til idriftsættelse senest 1. oktober 2022, hvor de russiske gaskontrakter udløb. Projektet er udpeget af EU-Kommissionen som et projekt af fælleseuropæisk interesse. Baltic Pipe er tilkoblet dele af det eksisterende danske gasnet, men der er også foretaget en udbygning heraf med bl.a. nye gasrørledninger og en kompressorstation. Projektet er gennemført på baggrund af en tilladelse af 20. november 2018 fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet efter energinetlovens § 4, stk. 3, og Miljøstyrelsens VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25. Energistyrelsen meddelte den 20. august 2019 tilladelse til iværksættelse af ekspropriation til projektet i medfør af naturgasforsyningslovens § 55, stk. 1. I marts 2020 traf ekspropriationskommissionerne beslutninger om delekspropriation af A, B og C’s ejendomme med tinglysning af en servitut, hvorefter der på de tre lodsejeres ejendom blev nedlagt en transmissionsledning med fuld tilstedeværelsesret, således at gæsteprincippet ikke fandt anvendelse. Lodsejerne indbragte kendelserne for domstolene med påstand om, at Energinet skulle anerkende, at ekspropriationerne var ugyldige, subsidiært at det skulle tilføjes i deklarationsteksten, at gasledningen skulle fjernes, når den ikke længere var i brug. Sagen blev henvist til landsretten som 1. instans. Lodsejerne anmodede om opsættende virkning af sagsanlæg, hvilket landsretten afslog – se MRF 2021.91/2 V. I hovedsagen fandt landsretten, at der er hjemmel i naturgasforsyningslovens § 55 til at ekspropriere til at ekspropriere et areal til nedlægning af en gasrørledning som Baltic Pipe, uanset om den hovedsageligt anvendes som transitledning mellem andre lande, da dette var direkte forudsat i forarbejderne fra 1972. Landsretten lagde herefter til grund, at der forelå den nødvendige tilladelse fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet efter § 4, stk. 3, og at det af forarbejderne til denne regel fremgår, at der kan etableres nye transmissionsnet, hvis der er tilstrækkeligt behov for udbygning, som kan ske med sigte på forsyningssikkerhed, beredskab og velfungerende konkurrencemarkeder. Da Baltic Pipe-projektet har til formål at sikre gasforsyningen fra Norge til Polen og gøre Polen mere uafhængig af gasleverancer fra Rusland gennem en stabil og pålidelig gasforsyningskilde, fandt landsretten, der var hjemmel til projektet inden for naturgasforsyningslovens § 55, og at ekspropriationen var begrundet i almene, saglige og samfundsmæssige hensyn. Det kunne ikke tillægges betydning, at en alternativ placering på søterritoriet ikke var nærmere undersøgt i forhold til nødvendighedskravet, henset til de fordele Danmark fik ved den valgte placering. For så vidt angik den tinglyste ledningsservitut konstaterede landsretten, at gæsteprincippet var fraveget, og at dette ikke gik videre, end hensynene bag ekspropriationen krævede. På den baggrund blev Energinet frifundet for den subsidiære påstand om at tilføje en bestemmelse om, at ledningen skulle fjernes, når den ikke længere var i brug.
Kommentar: Dommen understreger, at der i naturgasforsyningslovens ekspropriationsregler er hjemmel til at ekspropriere til ledninger, der primært forsyner andre stater, og at dette ikke er i modstrid med grundloven, i hvert fald når transmissionsledningen også varetager danske nationale hensyn, hvilket har meget klar støtte i forarbejderne helt tilbage fra 1972 som anført af landsretten. Dommen er på dette punkt på linje med U 1967.234 Ø, der vedrørte en stærkstrømsforbindelse mellem Aalborg og Göteborg. I relation til den tinglyste rådighedsbegrænsning i servitutten lægger dommen sig tillige i kølvandet på Kriegers Flak-sagen (MRF 2022.2 H) og Avedøre-sagen (MRF 2022.178 Ø), der også vedrørte ekspropriation til Energinets anlægsprojekter og gæsteprincippets anvendelse henholdsvis fravigelse. Det må noteres, at det ikke ses at have indgået i sagen, at Miljøstyrelsens VVM-tilladelse til Baltic Pipe blev ophævet af Miljø- og Fødevareklagenævnet (MRF 2021.184 Pkn) mens retssagen verserede, uanset at dette kunne have haft betydning for ekspropriationens gyldighed – i hvert fald midlertidigt, som det er nærmere belyst i studenterafhandlingen i MRF 2022C.1.