MRF 2022C.1
Bachelorprojekt: Hvilke retlige udfordringer giver en ugyldig VVM-tilladelse for et projekt, hvor der allerede er truffet ekspropriationsbeslutninger for en række ejendomme som i bl.a. Baltic Pipe-sagen og Jyllinge Nordmark-sagen?
Af stud.jur. Sebastian Meling Norup og stud.jur. Nikolai Viggo Lyhne Bæk
Forord af Peter Pagh
Dette bachelorprojekt omhandler de retlige udfordringer, når et klagenævn ophæver en VVM-tilladelse, der har dannet grundlag for ekspropriation, og hvor anlægsarbejdet på eksproprierede arealer er påbegyndt. De grundlæggende juridiske spørgsmål er, om ekspropriationen herefter også er ugyldig, og hvis dette er tilfældet, hvilken retsvirkninger har dette for de allerede gennemførte anlægsarbejder i forhold til ejeren og anlægsmyndigheden. Denne problemstilling er opstået i en række sager i de senere år, hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet VVM-tilladelser, som det bl.a. skete i sagen om kystbeskyttelsesanlæg ved Jyllinge Nordmark og Baltic Pipe-projektet, der skal forsyne Polen og de baltiske lande med naturgas fra Norge. I begge sager førte ophævelsen til, at anlægsarbejdet i første omgang blev indstillet, men efterfølgende skete der retlig lovliggørelse. Selve forløbet var dog forskelligt i de to sager, bl.a. fordi Miljøstyrelsen i sagen om Baltic Pipe meddelte tilladelse til at fortsætte dele af projektet, inden der var sket retlig lovliggørelse.
Bachelorprojektet belyser mere indgående forløbet i de to sager, hvilket sammenholdes med juridisk teori og tidligere praksis, hvorunder bl.a. U 2015.2882/2 H om gyldigheden af en ekspropriation til støjvold indtager en central rolle. Den dogmatiske analyse konkluderer bl.a., at når ophævelsen af VVM-tilladelsen er begrundet i EU-rettens krav til naturbeskyttelse, må dette som udgangspunkt føre til, at ekspropriationsafgørelserne er ugyldige. Det påpeges dog samtidig, at reale hensyn sammen med miljøvurderingslovens § 4 hjemlede mulighed for, at Miljøstyrelsen meddelte tilladelse til at fortsætte projektet uden VVM-tilladelse. Samtidig drages en analogi til eftervirkningerne af Højesterets dom i U 2018.3717 H om Skovgårdsvej samt U 2021.2958 V (MRF 2021.96 V) om jordankre ved et parkeringshus i Silkeborg.
Bachelorprojektet har interesse for rådgivere og myndigheder, der befatter sig med ekspropriation og naturligvis har særlig interesse i de sager, hvor en myndighedstilladelse er blevet ophævet af rekursinstansen efter, at ekspropriationen er gennemført.