MRF 2025.89
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. maj 2025, j.nr. 21/13735
Afgørelse om, at etablering af ridebane ikke ændrede de afvandingsmæssige forhold på E’s ejendom, var ikke tilstrækkeligt oplyst, da kommunen på det foreliggende grundlag ikke kunne vurdere effekten af en anlagt faskine, hvorfor det ikke kunne udelukkes, at de afvandingsmæssige forhold var ændret, jf. vandløbslovens § 6, stk. 1.
E havde i 2017 fået landzonetilladelse efter planlovens § 35 til anlæg af ridebane på sin ejendom ved Skævinge, som efter klage blev stadfæstet af Planklagenævnet. På ejendommen var der i umiddelbar nærhed af ridebanen tillige etableret en lavere liggende ikke asfalteret privat fællesvej, der udgjorde den eneste adgangsvej til N’s naboejendom. Efter etablering af ridebanen klagede N til Hillerød Kommune over, at den private fællesvej var påvirket af øgede vandmængder og oversvømmelser. Kommunen afviste i et svar, at de øgede vandmængder var forårsaget af ridebanen med henvisning til, at vejen i forvejen var i risiko for oversvømmelser ved regnvandshændelser. Efter endnu en henvendelse traf kommunen afgørelse med henvisning til vandløbslovens § 6, stk. 1, om, at afvandingsforholdene efter etableringen af ridebanen var lovlige, hvilket blev påklaget af N. Denne afgørelse blev i juli 2021 ophævet og hjemvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet (j.nr. 21/13735) med henvisning til officialprincippet, da der manglede oplysninger om afvandingsforholdene på ejendommen, herunder i forhold til tilstedeværelsen af dræn, og om, hvor vandet fra ridebanen og en i tilknytning dertil etableret faskine løb hen. Kommunen traf i oktober 2021 efter fornyet behandling af sagen afgørelse om, at afvandingsforholdene var lovlige efter vandløbslovens § 6, stk. 1. Som begrundelse herfor og med henvisning til et ”bluespot-kort”, kotemålinger og billedmateriale mv. anførte kommunen, at arealet, hvor ridebanen var beliggende, afvandede til den private fællesvej også før etableringen af ridebanen. Kommunen mente derfor, at der ikke var sket en ændring i naturlige terrænforhold. Derimod blev afvandingen forsinket som følge af den anlagte faskine og ridebanens hældning i den modsatte retning. Afgørelsen blev påklaget af N, der bl.a. anførte, at problemerne med overfladevand først var opstået efter ridebanens etablering, og at kommunens kotemålinger ikke var overensstemmende med andre foreliggende kotemålinger foretaget af en konsulentvirksomhed, der viste, at vandet løb mod den private fællesvej. Hertil kom, at E selv efterfølgende havde gravet en grøft med henblik på at afhjælpe problemerne med overfladevand, hvilket dog havde været uden virkning, hvilket N bl.a. understøttede med yderligere fotodokumentation. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt, at der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger i sagen til, at kommunen havde kunnet vurdere de afvandingsmæssige forhold på ejendommen, da det på baggrund af de fremlagte oplysninger om opbygningen af ridebanen og de fremlagte kotemålinger kunne konstateres, at der i forbindelse med etablering af ridebanen var sket en ændring af afvandingsforholdene på ejendommen. Nævnet havde endvidere lagt vægt på, at faskinens betydning alene byggede på en forudsætning om, at denne havde afhjulpet ændringerne i de afvandingsmæssige forhold, uden at kommunen havde vurderet, om faskinen var tilstrækkelig til at afhjælpe ændringen i de afvandingsmæssige forhold, da oplysningerne om faskinen var begrænsede. I forhold til ”bluespot-kortet” bemærkede nævnet, at kortet ikke udelukkede, at de afvandingsmæssige forhold havde ændret sig. Da det således ikke på det foreliggende grundlag kunne udelukkes, at de afvandingsmæssige forhold var ændrede som følge af ridebanen, ophævede nævnet afgørelsen og hjemviste på ny sagen til fornyet behandling i kommunen.
Kommentar: Ophævelse af kommunens afgørelse efter vandløbslovens § 6 pga. utilstrækkelig undersøgelse af de afvandingsmæssige konsekvenser er i overensstemmelse med fast praksis, jf. f.eks. MRF 2024.62 Mfk. Se tillige MRF 2025.88 Mfk.