MRF 2025.55
EU-Domstolens dom af 1. august 2025, 9. afd., sag C-772/24, Interfel
Logoer og lignende etiketter påklistret frugt udgør ikke nødvendigvis emballage omfattet af direktiv 94/62 om emballageaffald.
Baggrunden for sagen var, at Frankrig som led i bestræbelserne på at indføre cirkulær økonomi havde vedtaget en bestemmelse, hvorefter det fra 2022 var forbudt at sætte etiketter på frugt og grøntsager med undtagelse af etiketter, som er hjemmekomposterbare. I april 2022 anmodede den franske erhvervsorganisation Interfel den franske regering om at ophæve bestemmelsen, hvilket den franske regering ikke besvarede. Interfel anlagde herefter sag mod den franske regering med påstand om, at regeringen skulle ændre det stiltiende afslag på ophævelse af ovennævnte forbud, hvilket førte til en præjudiciel forelæggelse fra den øverste franske forvaltningsdomstol om fortolkningen af definitionen af emballage i emballageaffaldsdirektivet (94/62). EU-Domstolen lagde med henvisning til sag C-313/15, hvor det blev fastslået, at kartonrør til toiletpapir er emballage, til grund, at begrebet emballage skal fortolkes udvidende, og at emballage, der er hængt på et produkt, kan udgøre emballage, men at dette ikke nødvendigvis er tilfældet, da det forudsætter, at etiketten opfylder en af de tre emballagefunktioner anført i emballagedirektivets art. 3. Heraf følger bl.a., at der ikke er tale om emballage, hvis etiketten udgør en integreret del af produktet, og alle elementer er bestemt til forbrug eller bortskaffelse sammen, hvor det kan have betydning, at etiketten ofte er mindre end de frugter og grøntsager, som etiketten er påsat.
Kommentar: Dommen illustrerer de retlige konsekvenser af den detaljeringsgrad, som præger en voksende del af EU’s miljøregler. Det fremgår ikke af dommen, hvorfor den franske erhvervsorganisation tilsyneladende gjorde gældende, at de klistermærker, som lejlighedsvis er påklistret især frugt, skulle være emballage, men den underliggende forklaring er formentlig, at efter frihandelsklausulen i emballagedirektivets art. 18, må medlemsstaterne ikke hindre markedsføring af emballage, der opfylder emballagedirektivets krav. Såfremt klistermærker med logo anses for emballage, vil de franske regler derfor formentlig være i strid med emballagedirektivet, hvorved bemærkes, at det i de fleste medlemsstater er almindeligt med klistermærker på noget af frugten, og denne etikettering ikke hidtil er anset for EU-stridig. Det kan supplerende oplyses, at det i oktober 2025 indførte emballagegebyr og betaling af det fra producenterne opkrævede gebyr til de kommunale affaldsordninger udgør den danske gennemførelse af reglerne om udvidet producentansvar i affaldsdirektivets (2008/98) art. 8a for emballageaffald i medfør af emballageaffaldsdirektivet som ændret ved direktiv 2018/852. Se tillige sag C-254/23 (MRF 2025.52), hvor EU-Domstolens Store Afdeling tog stilling til, hvilke krav EU-retten stiller til etablering af lovpligtige kollektivordninger for udvidet producentansvar efter affaldsdirektivets art. 8a. Endelig kan oplyses, at direktiv 94/62 om emballageaffald fra 12. august 2026 bliver erstattet af forordning 2025/40 om emballage og emballageaffald, der med sine 124 sider indeholder en endnu mere detaljeret regulering af området.