MRF 2025.162
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. november 2025, j.nr. 22/17098
Stadfæstet Miljøstyrelsens påbud til Norddjurs Kommune efter miljøbeskyttelseslovens § 72 om på en i 1986 nedlagt kommunal losseplads at udtage perkolatprøver til PFAS-analyse med henvisning til, at lossepladsen var etableret i 1978 og derfor ikke omfattet af affaldsdepotlovens § 1.
Baggrunden for sagen var, at Rougsø Kommune i 1978 på grundlag af miljøgodkendelse etablerede en losseplads X i en tidligere grusgrav. Lossepladsen blev lukket i 1986 og blev frem til 1992 slutafdækket med 0,65 m leret råjord. Arealet er efterfølgende forureningskortlagt på vidensniveau 2. Med kommunalreformen blev Rougsø Kommune en del af Norddjurs Kommune. Efter lukning af lossepladsen gennemførte kommunen en løbende monitorering af forurening, hvilket dog ophørte i 2006. I december 2021 anmodede Miljøstyrelsen alle landets affaldsdeponier om at foretage PFAS-analyser af perkolat fra deponierne. Da Miljøstyrelsen ikke modtog svar vedrørende losseplads X, meddelte Miljøstyrelsen den 1. november 2022 påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 72 til Norddjurs Kommune om at udtage perkolatprøver til PFAS-analyse fra losseplads X. Påbuddet blev påklaget af kommunen, der bl.a. gjorde gældende, at Norddjur Kommune ikke kan være påbudsadressat for en tidligere losseplads, som blev drevet af Rougsø Kommune, og at der ikke i miljøbeskyttelseslovens § 72 er hjemmel til at påbyde som omfattende analyser, som kommunen mente var i modstrid med proportionalitetsprincippet. Miljøstyrelsen bemærkede hertil bl.a., at påbuddet var nødvendigt for at oplyse sagen inden Miljøstyrelsen kunne træffe afgørelse om et evt. påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 41. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at den i sagen nedlagte losseplads er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kap. 5 om godkendelse af forurenende virksomhed, og at lossepladsen ikke var omfattet af den tidligere affaldsdepotlovs § 1, fordi lossepladsen blev etableret efter 1976. Med henvisning hertil fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at ”den fortsatte monitering af [den nedlagte losseplads] skal foretages af driftsherren, [som] er den der modtaget miljøgodkendelsen og som dermed har ansvaret for driften af en virksomhed”. Videre anførte nævnet, at efter miljøbeskyttelseslovens § 72 skal den der er ansvarlig for en virksomhed, der kan give anledning til forurening give alle de oplysninger, som har betydning for vurderingen. Da der med kommunalreformen var taget stilling til, at Norddjurs Kommune overtog den tidligere Rougsø Kommunes forpligtelser, fandt nævnet herefter at Norddjurs Kommune var rette påbudsadressat. Herefter afviste klagenævnet, at påbuddet var i modstrid med proportionalitetsprincippet, eller at der var udvist retsfortabende passivitet, hvorefter nævnet stadfæstede Miljøstyrelsens påbud.
Kommentar: Klagenævnets afgørelse forekommer af flere grunde problematisk og i modstrid med afgørelsen i MRF 2025.63 Mfk, hvor nævnet stadfæstede kommunes afslag på at påbyde forureningsundersøgelser vedrørende en losseplads, der var ophørt i 1990. Hjemlen til at påbyde forureningsundersøgelser i miljøbeskyttelseslovens § 72 kan alene anvendes over for forureninger, hvor den forurenende aktivitet er fortsat efter 1991, jf. U 1999.1600 H og U 2001.1709 H. Hertil kommer, at § 72 som udgangspunkt kun kan anvendes over for virksomheder i drift, hvilket må afvises, når lossepladsen blev lukket i 1986, og monitoreringen ophørte i 2006. Den omstændighed, at Miljøstyrelsen lovligt kan anmode nedlagte deponeringsanlæg om at fremsende PFAS-analyser til brug for generelle overvejelser, betyder ikke, at styrelsen kan kræve sådanne undersøgelser på grundlag af miljøbeskyttelseslovens § 72. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse lider derfor af så alvorlige mangler, at klagenævnet af egen drift burde genoptage sagen og ophæve Miljøstyrelsens påbud.