MRF 2025.141
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. august 2025, j.nr. 22/04924
Ophævet og hjemvist VVM-screening og udledningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, for tag- og overfladevand fra eksisterende regnvandsbassin for Nyt Aalborg Universitetshospital til vandløbet Landbækken, hvis tilstand ikke opfyldte målet om god økologisk og kemisk tilstand, da screeningsafgørelsen efter indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, skulle have inddraget hensynet til vandområdets relative kvalitet, og der for udledningstilladelsen manglede en vurdering af, om der skulle stilles strengere vilkår for at opnå miljømålet for Landbækken.
Aalborg Kommune meddelte i marts 2022 tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, til udledning af tag- og overfladevand fra Nyt Aalborg Universitetshospital via eksisterende regnvandsbassin til det offentlige vandløb Landbækken, der er målsat efter miljømålsbekendtgørelsen til god økologisk og kemisk tilstand. Tilladelsen var meddelt med vilkår om, at udledningen ikke måtte hindre opfyldelse af målsætningen for vandområdet, samt at regnvandsbassinet skulle udformes som bassin med permanent vådvolumen i overensstemmelse med ”Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner”, Aalborg Universitet, 2012, hvor faktabladet blev vurderet at udgøre Best Available Techniques (BAT). Endvidere traf Aalborg Kommune efter miljøvurderingslovens § 21 screeningsafgørelse om, at projektet under hensyn til indholdet af en tidligere miljøvurdering af det samlede projekt for nyt universitetshospital kunne gennemføres uden en VVM-procedure efter § 25. Afgørelsen blev påklaget af N som bredejer til Landbækken. N gjorde bl.a. gældende, at der manglede en vurdering efter indsatsbekendtgørelsen af, om udledningen kunne forhindre opfyldelse af målsætningen for Landbækken, og at der ikke var foretaget en egentlig konkret screening af projektet i forhold til miljøvurderingsloven. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) konstaterede, at projektet udgjorde ændringer af udledningen fra et eksisterende regnvandsbassin, hvorfor projektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 13a, om screening af ændringer eller udvidelser af projekter omfattet af bilag 1 eller bilag 2, som allerede er godkendt eller udført. For screeningsafgørelsen bemærkede nævnet, at efter vandrammedirektivets art. 4(1)(a)(i), skal medlemsstaterne iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder, og at myndighederne efter indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, er afskåret fra at træffe afgørelse, der indebærer en forringelse af et overfladevandområde, hvor miljømålet ikke er opfyldt. Nævnet konstaterede, at der ikke forelå målopfyldelse vedrørende Landbækken. Kommunens screeningsafgørelse led derfor af en væsentlig retlig mangel ved, at der for afgørelsen ikke var inddraget et hensyn til naturressourcens relative kvalitet for et område, hvor miljømålene ikke er opfyldt. Vedrørende tilladelsen efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, konstaterede nævnet, at det med afgørelsen var lagt til grund, at regnvandsbassinet ved at være udformet i overensstemmelse med Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner”, Aalborg Universitet, 2012, ville udgøre BAT. Med henvisning til indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, bemærkede nævnet, at der imidlertid ikke med afgørelsen var foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt det måtte være nødvendigt at stille vilkår udover BAT med henblik på at sikre, at udledningen ikke ville hindre opfyldelse af fastlagte miljømål for Landbækken. På den baggrund ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet de to afgørelser og hjemviste sagen til fornyet behandling. For en fornyet behandling bemærkede nævnet, at det af VVM-redegørelsen for det samlede projekt for nyt universitetshospital fremgik, at der inden for projektområdet kunne være egnede yngle- og rasteområder for arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV, og en fornyet sagsbehandling derved skulle inddrage en vurdering efter habitatbekendtgørelsens § 10, stk. 1, af, om projektet kunne beskadige området eller arten.
Kommentar: Afgørelsen understreger, at udledningstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, er omfattet af miljøvurderingslovens § 21 om VVM-screening, og hvor recipienten (vandløbet) er omfattet af vandplanlovens miljømål og indsatsprogram, er det ikke tilstrækkeligt at opfylde BAT-krav for udledningen, hvis vandløbet ikke opfylder de i medfør af vandrammedirektivet fastsatte miljømål for det pågældende vandløb. I forhold til miljøvurderingsloven er afgørelsen på linje med EU-Domstolens dom i sag C-535/18 (MRF 2020.5), men der savnes en bemærkning fra nævnet om, at det af kommunens VVM-screeningsafgørelse fremgår, at kommunen har baseret afgørelsen på en række vilkår for udledningen i tilladelsen efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, hvilket efter praksis i sig selv kan begrunde en tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25, hvis vilkåret er nødvendige for at undgå væsentlig miljøpåvirkning. I forhold til miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, er afgørelsen er på linje med bl.a. MRF 2023.78 Mfk, MRF 2024.271 Mfk og MRF 2024.303 Mfk.