MRF 2025.105
Planklagenævnets afgørelse af 19. maj 2025, j.nr. 24/04672
Ikke medhold i grundejerforenings klage over afgørelse om, at afledning af regnvand til fælles LAR-anlæg fra rækkehusbyggeri var i overensstemmelse med lokalplan, da der ikke i planloven er hjemmel til lokalplanbestemmelse om, at regnvandsnedsivning skal ske på egen grund, hvorfor lokalplanbestemmelsen ikke kunne håndhæves. Nedsivning af regnvand reguleres efter miljøbeskyttelsesloven og spildevandbekendtgørelsen.
Stevns Kommune meddelte i oktober 2023 nedsivningstilladelse til en privat bygherre til nedsivning af tagvand fra 32 rækkehuse til et fælles åbent ”LAR-anlæg” bag rækkehusene fra et samlet tagareal på 1.600 m2 efter spildevandsbekendtgørelsens §§ 36 og 38, jf. miljøbeskyttelseslovens § 19. Af nedsivningstilladelsen fremgik bl.a. at driften af LAR-anlægget skulle varetages af grundejerforeningen. Der blev i denne forbindelse ikke truffet afgørelse efter planloven. Projektområdet var omfattet af en lokalplan fra 2018, der i § 7.3.2 om befæstede arealer bestemte, at de enkelte grunde maksimalt måtte have en befæstelse på 30%, og at udført befæstelse skulle være permeabel, eller regnvandet skulle håndteres på egen grund. Efter henvendelse fra grundejerforeningen (GF) traf kommunen afgørelse om, at vandafledningen var i overensstemmelse med lokalplanen, med henvisning til, at lokalplanen gav mulighed for, at regnvand kunne håndteres på et fællesareal uden for grunden. Afgørelsen blev påklaget af GF, der anførte, at det fulgte af lokalplanen, at regnvand skulle nedsive på egen grund, hvormed regnvandsafledning fra rækkehusene til fællesarealet krævede dispensation. GF anførte videre, at kommunen ikke havde overholdt forvaltningslovens krav til partshøring. Planklagenævnet (formanden) fandt alene anledning til at tage stilling til, om lokalplanens § 7.3.2 kunne håndhæves som en gyldig lokalplanbestemmelse. Nævnet bemærkede, at planlovens § 15, stk. 2, udtømmende fastsætter, hvad der kan reguleres ved lokalplan, og at der i henhold til § 15, stk. 2, nr. 12 og 14, kan fastsættes bestemmelser om placering af regnvands- og nedsivningsbassiner samt krav om befæstelse for at sikre vandets nedsivningsmuligheder, men at det ikke fremgår af § 15, stk. 2, at der kan optages bestemmelser om, at regnvand skal håndteres på egen grund. Nævnet fandt dog ikke, at der er tilstrækkelige holdepunkter i § 15, stk. 2, for, at der i en lokalplan kan optages bestemmelser om, at regnvand skal nedsive på egen grund, og at nedsivning af regnvand er reguleret af miljølovgivningen, idet nedsivning kræver tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen. Hertil kom, at kommunen i den konkrete sag havde reguleret forholdet ved at meddele en fælles nedsivningstilladelse for de 32 rækkehuse, som fastsatte, at tagvand skulle ledes til det fælles LAR-anlæg. Nævnet fandt derfor, at lokalplanens § 7.3.2 ikke havde hjemmel i planloven og dermed ikke kunne håndhæves efter dens indhold som en gyldig lokalplanbestemmelse. Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen og videresendte den del af GF’s klage, der vedrørte tilladelsen efter miljøbeskyttelsesloven til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Kommentar: Afgørelsen understreger, at nedsivning af regnvand fra befæstede arealer ikke kan reguleres i lokalplan, men reguleres efter miljøbeskyttelsesloven, og at lokalplanbestemmelser, der indeholder regler om nedsivning og spildevandsudledning, ikke kan håndhæves, da de er ugyldige. I forhold til formalia burde Planklagenævnet have ophævet kommunens afgørelse om, at nedsivningen var i overensstemmelse med lokalplanen, da afgørelsen forudsatte, at lokalplanbestemmelsen om nedsivning var gyldig, hvilket var forkert. Afgørelsen illustrerer endvidere, at Planklagenævnet trods udløbet af klagefristen på 4 uger i planlovens § 60, stk. 1, anser sig for kompetent til at prøve gyldigheden af en underliggende lokalplanbestemmelse, når kommunen træffer afgørelse på grundlag af bestemmelsen såsom afslag på dispensation, jf. også MRF 2021.376 Pkn, MRF 2022.61 Pkn og MRF 2023.49 Pkn.