MRF 2024.290
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 19. november 2024, j.nr. 23/06768
Ikke medhold i klage over Viborg Kommunes miljøvurdering af tillæg til spildevandsplan om udbygning af centralrenseanlæg med forøget spildevandsudledning med 25 % til Nørre Å beliggende i Natura 2000-område, da miljøvurderingen suppleret af habitatkonsekvensvurdering var baseret på en forudsætning om forbedret rensning, hvorfor forøget udledning i kommende tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28 ikke kunne forventes at medføre forøgelse af udledt kvælstof, fosfor og miljøfremmede stoffer.
Viborg Kommune vedtog i april 2023 i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 32 tillæg nr. 40 for Spildevandsplan 2019 med rammer for nedlæggelse af en række mindre renseanlæg i Viborg Kommune ved at anlægge transportledning for en centralisering af spildevandsrensningen på Viborg Centralrenseanlæg med udledning til Nørre Å målsat til god økologisk tilstand samt beliggende i Natura 2000-område nr. 30, Lovens Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal. Ændringen af spildevandsplanen vil kræve en udbygning af Viborg Centralrenseanlæg med forøgelse af rensekapaciteten fra 80.000 PE til 100.000 PE. Der var for spildevandstillægget udarbejdet miljørapport efter miljøvurderingslovens afsnit II (SMV), og miljørapporten var suppleret af konsekvensvurdering udarbejdet i henhold til habitatbekendtgørelsen § 6. Miljørapporten og konsekvensvurderingen anførte, at centraliseringen ville medføre en forøgelse af renset spildevand fra 177 l/s til 234 l/s. Dette ville forøge anlægget påvirkning af vandføringen i Nørre Å fra 6 til 8 procent, hvilket ved sommermedian maksimum vandføring kunne forventes at føre til en maksimal stigning i vandstanden på 1-2 cm. Endvidere fremgik af spildevandsplanen, at udbygningen af Viborg Centralrenseanlæg ville kræve nye proces- og efterklaringstanke samt eventuelt et tertiært rensetrin, hvorfor den totale mængde af udledt kvælstof, fosfor og miljøfremmede stoffer ikke ville blive forøget, selvom mængden af udledt renset spildevand ville stige. Udbygningen kunne derfor forventes at medføre en forbedret rensning. Det blev på den baggrund konkluderet i miljørapporten og konksekvensvurderingen, at den planlagte centralisering af spildevandsrensningen ikke hindrede fremtidig målopfyldelse af vandplanlægningen, og at det kunne udelukkes, at planlægningen ville påføre skade for Natura 2000-området. Vedtagelsen af spildevandsplantillægget blev påklaget af en lokal forening, der gjorde gældende, at den forøgede udledning ville medføre risiko for, at målsætningen for Nørre Å ikke kunne opnås, herunder medføre hyppigere oversvømmelse i oplandet for Nørre Å. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede, at efter miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 3, kan kommunalbestyrelsens vedtagelse af spildevandsplan ikke påklages, men at nævnet kan behandle klager over miljøvurdering af spildevandsplanen, herunder planens påvirkning af Natura 2000-områder samt bilag 4, litra e, om miljøbeskyttelsesmål fastlagt på fællesskabsplan eller medlemsstatsplan. Nævnet konstaterede, at det af konsekvensvurderingen fremgik, at forøgelsen af udledt renset spildevand ville medføre en stigning på 1-2 cm af vandstanden, hvorfor forøgelsen ikke kunne antages at medføre øget oversvømmelse fra Nørre Å. Endvidere konstaterede nævnet, at miljørapporten og konsekvensvurderingen var foretaget med udgangspunkt i målsætningen for Nørre Å, og det for vurderingen var forudsat, at udbygningen af Viborg Centralrenseanlæg ville medføre en forbedret rensning, hvorved der ikke ville være en hindring for opfyldelse af målsætningen for Nørre Å. Med henvisning til, at de nærmere detailkrav til udledning af renset spildevand efter udbygning af renseanlægget ville blive fastsat i en efterfølgende udledningstilladelse, gav Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke medhold i klagen.
Kommentar: Afgørelsen må tiltrædes, men med den supplerende bemærkning, at den i spildevandsplanen forudsatte omlægning af de eksisterende spildevandsanlæg ikke alene vil kræve tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, men tillige en VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25 alene som følge af, at merudledningen til Nørre Å vil kræve en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6. Det må således anses for i overensstemmelse med miljøvurderingsloven, at den gennemførte konsekvensvurdering af tillægget til spildevandsplanen begrænser sig til at konstatere, hvilke virkninger på Natura 2000-området der skal tages højde for i den endelige tilladelse. Men dette bevirker samtidig, at en udledningstilladelse ikke kan meddeles uden konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen, og at en VVM-tilladelse derfor kun kan meddeles, når der er sikkerhed for, at den tilladte udledning på de anførte vilkår ikke skader Natura 2000-området, medmindre der findes grundlag for at anvende undtagelsen i habitatbekendtgørelsens § 9. Supplerende må anføres, at VVM-tilladelsen også i et tilfælde som det foreliggende skal omfatte nedlæggelse af eksisterende rensningsanlæg og den ændrede kloakering, som dette medfører. Se til sammenligning MRF 2024.271 Mfk, hvor § 28-tilladelse til afledning af vejvand fra Fjordforbindelsen blev ophævet, MRF 2024.277 Mfk, hvor stadfæstet VVM-tilladelse til biotekvirksomhed, uanset at spildevandsafledning var uafklaret, MRF 2024.299 Mfk, hvor VVM-tilladelse til omfartsvej blev stadfæstet, selv om der endnu ikke var meddelt tilladelse til afledning af spildevand efter miljøbeskyttelseslovens § 28, og MRF 2024.303 Mfk, hvor ophævet tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28 til kommunalt spildevandsrensningsanlæg.