MRF 2024.303
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. december 2024, j.nr. 20/00460
Ophævet tilladelse fra 2019 efter miljøbeskyttelseslovens § 28 til udledning af renset spildevand fra Holsted Renseanlæg til Natura 2000-vandløbet Holsted Å med lempede vilkår for organisk materiale, bl.a. fordi kommunen ikke havde medtaget kumulativ virkning af udledning fra Brørup Renseanlæg, og vurderingen ikke opfyldte habitatbekendtgørelsen eller indsatsbekendtgørelsens krav. Uden betydning, om det var uforholdsmæssigt dyrt at nedbringe udledningen fra spildevandsanlægget, da dette hensyn kun kan indgå ved fravigelse af kravene til vandkvalitet og habitatbeskyttelse.
Sagen omhandler Vejen Kommunes spildevandstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28 til udledning af renset spildevand fra Holsted Renseanlæg til Holsted Å, der er et Natura 2000-vandløb og målsat til god økologisk og kemisk tilstand i miljømålsbekendtgørelsen, hvor kvalitetselementet ’smådyr’ er god, men alle øvrige kvalitetselementer er ukendt. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området er bl.a. bæklampret, flodlampret, havlampret, laks og snæbel. Baggrunden for sagen var, at Vejen Kommune i 2019 havde lempet spildevandstilladelsens kravværdier fra 2014 for udledning af organisk materiale (BI5) fra 3,2 mg/l til 4,7 mg/l. Kommunen begrundede lempelsen med, at det ikke var muligt at overholde de tidligere kravværdier, og at kravværdierne havde været overskredet i alle årene bortset fra 2018. Forud for den ændrede spildevandstilladelse havde kommunen gennemført en væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsen, hvor kommunen havde inddraget udledning fra tre dambrug ved Holsted Å, som i 2019 udledte 33.336 kg BI5 årligt, men som i 2026 skulle overgå til udløbskontrol, hvilket vil reducere udledningen til 19.375 kg BI5 årligt. Kommunen mente endvidere, at tilladelsen var i overensstemmelse med den danske gennemførelse af vandrammedirektivet i indsatsbekendtgørelsen. Tilladelsen blev påklaget af Danmarks Sportsfiskerforbund, der bl.a. gjorde gældende, at tilladelsen krævede habitatkonsekvensvurdering, at kommunens vurdering af kumulative virkninger var mangelfuld, da den ikke inddrog udledning fra Brørup Renseanlæg, og at udledningen medførte en forringelse af vandløbet. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af, om den ændrede spildevandstilladelse ville medføre en forringelse af vandløbets og kunne hindre opfyldelse af fastlagte miljømål, ligesom vurderingen efter habitatbekendtgørelsen var mangelfuld. Nævnet fremhævede i den forbindelse bl.a., at kommunen ikke havde inddraget udledning fra Brørup Renseanlæg, og at udledningen af organisk materiale fra de tre dambrug var baseret på fremtidige ikke gennemførte ændringer. I forhold til kommunens henvisning til, at spildevandets indhold af organisk materiale ville blive fortyndet i Holsted Å, og at der ikke var sket et fald i Dansk Vandløbs Fauna Indeks værdien (DVFI) på 5, bemærkede nævnet, at kommunen ikke havde forholdt sig til, om der kunne være problemer længere nedstrøms. I fortsættelse heraf afviste nævnet, at det kunne tillægges betydning, om kommunen finder renseudgifterne uforholdsmæssigt dyre, da dette hensyn kun kan inddrages ved anvendelse af undtagelsesbestemmelserne. Med henvisning hertil ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet kommunens spildevandstilladelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.
Kommentar: Nævnets ophævelse og hjemvisning kan næppe anses for overraskende, da det efter sagens oplysning er rimeligt oplagt, at det ikke var tilstrækkeligt med en væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsen af spildevandstilladelsens påvirkning af Holsted Å som Natura 2000-vandløb. Det kan derimod undre, at nævnet slet ikke omtaler, om kommunen havde gennemført en VVM-screening efter miljøvurderingslovens § 21, da sagens hovedspørgsmål var, om kommunens vurdering var tilstrækkelig. I forhold til vandrammedirektivets og indsatsbekendtgørelsen generelle forbud mod forringelse af vandmiljøet, skal dette således undersøges i forbindelse med screening henholdsvis miljøvurdering efter miljøvurderingsloven, jf. bl.a. sag C-535/18 (MRF 2020.5), MRF 2023.78 Mfk og MRF 2024.224 Mfk. Men herudover rejser afgørelsen to selvstændige spørgsmål om håndhævelse af tilladelser til spildevandsanlæg. Det ene er, at det af sagens oplysning fremgår, spildevandsanlægget ikke har overholdt vilkår for udledning af organisk materiale (BI5) det meste af de fem år frem til vilkårslempelsen i 2019, uden at dette ses at have haft nogen retlige konsekvenser, hvor det må erindres, at selv om kommunen har kompetencen til at meddele tilladelse, er det Miljøstyrelsen, der er tilsynsmyndighed for kommunale spildevandsanlæg, jf. miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. 4. Efter at overtrædelsen blev retligt lovliggjort i 2019, tyder sagens oplysning på, at vilkårene i 2019-tilladelsen for spildevandsudledning er blevet overholdt de efterfølgende fem år, men her opstår det efterfølgende problem, at de lempede vilkår var ugyldige, hvilket betyder, at rensningsanlægget foreløbigt i ti år har udledt spildevand uden en gyldig spildevandstilladelse, og at den fortsatte udledning er ulovlig. Dette må sammenholdes med, at en standsning af spildevandsudledningen fra Holsted Renseanlæg næppe er mulig, uden det vil have meget alvorlige følger for miljøet og sundheden, hvorfor disse miljømæssige hensyn taler for, at udledningen må kunne fortsætte, indtil der er meddelt en ny tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28. Selv om den ikke tilladte udledning er strafbar, er det endvidere noget vanskeligt at argumentere for et strafansvar for en aktivitet, som det af sundhedsmæssige og miljømæssige grunde vil være nærmest katastrofalt at bringe til ophør. I dette lys forekommer den mest adækvate reaktion på den ophævede tilladelse fra Miljøstyrelsen som tilsynsmyndighed, at Miljøstyrelsen i første omgang fører tilsyn på grundlag af den ophævede tilladelse, således at Miljøstyrelsen alene håndhæver overtrædelser af den ophævede tilladelses vilkår. Se i samme retning kommentaren til MRF 2024.289 Mfk samt Haugsted, Når forvaltningen tolererer lovovertrædelser, i Bryde Andersen m.fl. (red.), Festskrift til Peter Pagh, 2023, s. 279 ff. For afledning af vejvand illustreres samspillet mellem miljøbeskyttelseslovens § 28 og VVM-tilladelser efter miljøvurderingslovens § 25 af flere nye afgørelser, hvor ophævelsen af tilladelsen blev udsat, jf. bl.a. MRF 2024.271 Mfk og MRF 2024.276 Mfk. Hvis nævnet skulle have fulgt den juridiske begrundelse for at udsætte ophævelsen i de to sidstnævnte sager, er det uforståeligt, at nævnet ikke udsatte ophævelsen af tilladelsen til Holsted Renseanlæg, men omvendt kan anføres, at der ikke ses noget lovgrundlag for, at klagenævnet kan udsætte en ophævelse af en ugyldig afgørelse, og at det derfor er mere nærliggende at anse retsvirkningen af den ugyldige afgørelse som et spørgsmål, der henhører under tilsynsmyndigheden, som lovligt kan tage hensyn til, at der søges en retlig lovliggørelse.