MRF 2023.75
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. februar 2023, j.nr. 22/12073
Afvist opsættende virkning af klage over VVM-tilladelse til regulering af det offentlige vandløb Svanholmgrøften, da der ikke var gjort forhold gældende, som gjorde det overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af miljøvurderingsloven eller anden lovgivning, og at der ville ske uoprettelig skade.
Aalborg Kommune meddelte i september 2022 VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25 til regulering af det offentlige vandløb Svaneholmgrøften i Hasseris, der også indeholdt en væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, af projektets påvirkning af de nærliggende Natura 2000-områder Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Kommunen havde vurderet, at arterne og naturtyperne på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne ikke ville blive væsentligt påvirket af vandløbsreguleringen, og havde i den forbindelse lagt vægt på, at der var foretaget en registrering af observerede flagermus, samt at projektområdets potentiale var vurderet i forhold til yngle- og rasteområder for bl.a. flagermus, hvorefter kommunen havde vurderet, at reguleringsprojektet kunne gennemføres med de fastsatte vilkår i VVM-tilladelsen uden at beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Afgørelsen blev påklaget af en omboende, som anmodede om, at klagen blev tillagt opsættende virkning, hvilket Miljø- og Fødevareklagenævnet udskilte til særskilt behandling. Klageren anførte bl.a., at VVM-tilladelsen var offentliggjort med en forkert miljøkonsekvensrapport, herunder med forkerte og ufuldstændige oplysninger, at der ikke var foretaget en vurdering af påvirkningen af relevante bilag IV-arter, og at screeningen efter habitatbekendtgørelsen var utilstrækkelig. Klagenævnet (formanden) fandt ikke grundlag for at fravige udgangspunktet i miljøvurderingslovens § 53, stk. 1, om, at en klage over en VVM-tilladelse ikke har opsættende virkning. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde gjort forhold gældende, der gjorde det overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af miljøvurderingsloven eller øvrig lovgivning, og at der ville ske uoprettelig skade. Anmodningen om opsættende virkning blev derfor afslået.
Kommentar: Begrundelsen for at afslå opsættende virkning er stort set intetsigende og indeholder ikke nærmere oplysninger om, hvad der er lagt vægt på, at klageren ikke har oplyst. Det nærmere indhold af projektet kendes ikke, men når sammenholdes med sagen fra Bornholm i MRF 2023.79 Mfk og det efterfølgende forløb i denne sag, bør nævnet nok også i sager om opsættende virkning af klager over vandløbsregulering overveje rækkevidden af EU-Domstolens dom i sag C-525/20, Association France Nature Environnement (MRF 2022.14).