MRF 2023.79
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. februar 2023, j.nr. 20/07545
Ikke medhold i landmands klage over screeningsafgørelse, hvorefter genåbning af 70 m rørlagt forløb som led i opfyldelse af indsatsbekendtgørelsen ikke krævede miljøvurdering, da en screeningsafgørelse ikke skal inddrage alternativer, og reduktion af det dyrkbare areal med 0,24 ha ikke udgjorde en væsentlig indvirkning på miljøet.
Sagen omhandlede et projekt for at gennemføre indsatsbekendtgørelsens angivelse af at åbne rørlagte forløb af Samsing Å. Projektet indeholdt genåbning af en rørlagt strækning på 70 m med en placering over arealer, der blev dyrket som mark. Vandløbet og dets skråninger ville optage 400 m2 og med tillæg af 10 m randzone ville det dyrkbare areal blive formindsket med 0,24 ha. Bornholms Regionskommune lagde til grund, at projektet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 10.f om anlæg af vandveje, kanalbygning og regulering af vandløb. I marts 2020 traf Bornholms Regionskommune VVM-screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at projektet ikke var miljøvurderingspligtigt. Afgørelsen blev påklaget af grundejeren, der bl.a. gjorde gældende, at der ved screeningen burde have været inddraget et projekt for Marevad Eng som alternativ til det ansøgte projekt, og at kommunen ikke havde vurderet risikoen for jorderosion. Kommunen meddelte den 1. juli 2020 tilladelse til projektet efter vandløbslovens § 37, der ligeledes blev påklaget af grundejeren (se j.nr. 20/09566). I klagesagen om VVM-screeningsafgørelsen bemærkede Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden), at miljøvurderingslovens § 21 ikke stiller krav om, at der for screeningen inddrages belysning af alternativer. Med henvisning til vejledning nr. 9339 af 12. marts 2009 om VVM i planloven bemærkede nævnet, at en screening er udtryk for en foreløbig vurdering af det ansøgte projekt, og en screeningsafgørelse skal kunne træffes hurtigt, hvorfor der må accepteres et vist spillerum for vurderingen. Er der behov for mere indgående undersøgelser for at foretage den nødvendige vurdering, taler det for miljøvurderingspligt. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder projektområdets størrelse samt påvirkningen af arealanvendelsen, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Bornholm Regionskommunes vurdering af, at projektet ikke var VVM-pligtigt. På den baggrund gav Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke medhold i klagen.
Kommentar: Screeningsafgørelsen vedrører et projekt om åbning af rørlagt vandløbsstrækning, som er forudsat i bekendtgørelse om indsatsprogrammer vandområdeplaner (se Samsing Å), og hvor tilladelse meddeles efter vandløbslovens § 37 om vandløbsrestaurering. Selv om projektet er omfattet af indsatsbekendtgørelsen, fritager det ikke for krav om screening efter miljøvurderingsloven eller overholdelse af anden lovgivning. I denne sag gjorde landmanden bl.a. gældende, at projektet kunne medføre jorderosion i vandløbet, hvilket nævnet afviste i VVM-screeningsafgørelsen. Dette må anses for tvivlsomt i lyset af EU-Domstolens dom i C-525/20 (MRF 2022.14), hvorefter midlertidige forringelser af vandløbskvalitet i forbindelse med vandslyngningsprojekt anset for omfattet af vandrammedirektivets forbud mod forringelse af vandløbskvalitet, så projektet kræver tilladelse efter undtagelsen i vandrammedirektivets art. 4(7). Fejlen er dog efterfølgende rettet, da landmandens indsigelse om jorderosion fik betydning i nævnets efterfølgende afgørelse af 7. juli 2023 (j.nr. 20/09566) i klagen over tilladelsen efter vandløbslovens § 37, hvor nævnet ophævede tilladelsen, fordi der ikke var taget højde for, at jorderosion kunne skade vandløbet.