MRF 2023.277
Østre Landsrets dom af 14. december 2023, 4. afd., sag S-1493-22
(Olaf Tingleff, Thomas Lohse og Tina Sandager (kst.))
Anklagemyndigheden mod Ripaille Ejendomme Holding A/S og ISC Holding A/S (tidligere Ripaille Holding A/S) (adv. Thomas Weitemeyer, besk., for begge)
Bøde på 150.000 kr. for en række bygge- og anlægsarbejder udført uden byggetilladelse og i strid med lokalplan. Ugentlige tvangsbøder på 25.000 kr., indtil lovliggørelsespåbud var efterkommet, uden det kunne tillægges betydning, at en fysisk lovliggørelse ifølge tiltalte ville koste et tocifret millionbeløb, og at ejendommen var udlejet med en ganske væsentlig husleje. Enighed om, at strafansvar påhvilede de fortsættende selskaber efter spaltning.
Sagen angik straf for at have udført en række bygge- og anlægsarbejder i strid med byggeloven og planloven i forbindelse med en større renovering af ejendommen Strandriddergården beliggende ud til Øresund på Vedbæk Strandvej. Ejendommen, der blev erhvervet af A A/S i 2013, var omfattet af en lokalplan fra 1986, som bl.a. bestemte, at der ikke måtte placeres bebyggelse nærmere kystlinjen end angivet på et kortbilag (§ 7.7), at bebyggelsens ydre fremtræden ikke måtte ændres (§ 8.2), at der ikke måtte indrettes anlæg på skrænten mod Øresund (§ 9.3), samt at der ikke uden tilladelse måtte foretages terrænreguleringer på mere end +/- 0,5 m (§ 9.8). I februar 2016 meddelte Rudersdal Kommune dispensation fra lokalplanen til etablering af et grejskur på 20 m2 indbygget i skrænten mod Øresund og til anlæg af en 2 m bred adgangssti til stranden. Under en besigtigelse i 2017 konstaterede kommunen, at der var foretaget udgravninger til et 28 m2 teknikhus ved en swimmingpool og til et 128 m2 orangeri, uden at der var ansøgt om byggetilladelse. Kommunen meddelte herefter i marts 2018 påbud til A A/S om at standse anlægsarbejdet. Kommunen blev senere opmærksom på, at der også var opført en 2,5-3,0 m høj havemur uden byggetilladelse, og at der uden dispensation fra lokalplanens § 9.8 var foretaget terrænreguleringer, ligesom der uden byggetilladelse eller dispensation fra lokalplanens § 8.2 var opført kældertilbygning på 64 m2 uden for ejendommens bygningskrop foran facaden. Endelig konstaterede kommunen, at A A/S havde opført et grejhus på ca. 55 m2 med synlig facade mod Øresund, og at der var anlagt en chaussestensbelagt sti med en bredde på ca. 2,9 m som adgangssti til vandet. I juli 2018 og juli 2019 udstedte kommunen lovliggørelsespåbud efter byggeloven og planloven til A A/S om at foretage tilbageregulering af terrænreguleringerne, at ændre grejskuret og adgangsstien i overensstemmelse med vilkårene i dispensationen fra 2016, og at fjerne kældertilbygningen og retablere ejendommens facade. Påbuddet efter planloven med påklaget til Planklagenævnet, der i marts 2019 (j.nr. 18/06255) traf afgørelse om ikke at give medhold i klagen. Da A A/S ikke efterkom påbuddene, blev der i maj 2021 rejst tiltale mod A A/S for overtrædelse af byggelovens krav om byggetilladelse og de nævnte lokalplanbestemmelser samt for ikke at have efterkommet kommunens standsningspåbud fra marts 2018 samt de to lovliggørelsespåbud. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om bødestraf samt tvangsbøder for den manglende efterlevelse af lovliggørelsespåbuddene. A A/S nægtede sig skyldig, men erkendte at have opført de omhandlede bygninger. Byretten fandt det bevist, at A A/S havde opført orangeriet, teknikhuset og havemuren uden forudgående byggetilladelse, og at byggeriet var fortsat efter kommunens standsningspåbud i marts 2018. Byretten fandt det endvidere bevist, at der var foretaget væsentlige terrænreguleringer i strid med lokalplanen, at grejskuret og adgangsstien var udført i strid med lokalplandispensationen fra 2016, og at A A/S ikke havde efterkommet påbuddet om at lovliggøre forholdene. Endelig fandt byretten, at kældertilbygningen var opført i strid med lokalplanen, og at A A/S heller ikke havde efterkommet påbuddet om at lovliggøre dette forhold. A A/S fandtes herefter skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet, idet byretten bemærkede, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at en opfyldelse af lovliggørelsespåbuddene ifølge A A/S ville medføre væsentligt værdispild på et større tocifret millionbeløb, og at ejendommen var udlejet med en ganske væsentlig husleje, idet kommunen flere gange havde vejledt A A/S og ikke havde givet A A/S anledning til at tro, at det opførte var eller ville blive godkendt. Henset til overtrædelsens karakter, herunder at A A/S havde fortsat det ulovlige byggeri og forsøgt at skjule forhold for kommunen, fastsattes bøden til 250.000 kr. Byretten pålagde endvidere ugentlige tvangsbøder på 25.000 kr., hvis kommunen påbud ikke blev efterlevet senest d. 1. september 2022. Byrettens dom blev anket af A A/S, der under landsretssagen blev opløst ved spaltning og videreført i selskaberne B A/S og C A/S. Der var for landsretten enighed om, at det var de fortsættende selskaber, der var tiltalt i straffesagen. For så vidt angik orangeriet, teknikhuset og havemuren, fandt landsretten af de byretten anførte grunde de tiltalte skyldige, idet landsretten bemærkede, at ingen af forholdene var undtaget fra krav om byggetilladelse i medfør af BR18 §§ 4 og 5. Landsretten fandt tillige af de af byretten anførte grunde tiltalte skyldig i forholdene vedr. terrænreguleringerne, grejskuret, adgangsstien og kældertilbygningen, dog således, at det alene fandtes bevist, at der var sket terrænregulering op til ca. 1,7 m (og ikke 1,75 m). Landsretten tiltrådte herefter, at bøden til B A/S og C A/S samlet set blev fastsat til 150.000 kr., med bemærkning om, at det henset til overtrædelsens karakter var uden betydning, om forholdene var af begrænset betydning for naboerne, og om kommunen tidligere havde tilladt lignende forhold. Landsretten tiltrådte videre, at de tiltalte blev pålagt ugentlige tvangsbøder på 25.000 kr., indtil lovliggørelsespåbuddene var efterkommet, dog således at den første bøde forfaldt d. 1. april 2024.
Kommentar: De juridiske og bevismæssige spørgsmål i sagen var forholdsvist banale, men dommen påkalder sig alligevel interesse pga. størrelsen af bøden og de ugentlige tvangsbøder, der ligger langt over det sædvanlige niveau for overtrædelser af bygge- og planlovgivningen – se fra nyere praksis MRF 2021.202 V (bøde på 10.000 kr. og månedlige tvangsbøder på 2.000 kr. indtil fjernelse af bygninger opført uden landzonetilladelse), MRF 2021.300/2 V (bøde på 5.000 kr. og månedlige tvangsbøder på 1.000 kr. indtil fjernelse af biloplag i strid med vilkår i landzonetilladelse), MRF 2022.252 V (bøde på 5.000 kr. og månedlige tvangsbøder på 2.000 kr. indtil fjernelse af jolleskur opført uden byggetilladelse og i strid med lokalplan), MRF 2023.19 V (ugentlige tvangsbøder på 1.000 kr., indtil fjernelse af oplag af maskiner, byggemateriale og skrot mv. uden landzonetilladelse), MRF 2023.21/4 V (forhøjelse af månedlige tvangsbøder fra 2.000 til 5.000 kr. indtil lovliggørelse af lokalplanstridig tagterrasse) samt MRF 2023.261 V (forhøjelse af ugentlige tvangsbøder fra 500 til 1.500 kr. indtil udskiftning af plastikvinduer i strid med lokalplan). Det markante bødeniveau i sagen om Strandriddergården må først og fremmest tilskrives overtrædelsernes antal og karakter, herunder at anlægsarbejdet var fortsat efter standsningspåbuddet, og at bygherren havde forsøgt at skjule nogle af forholdene for kommunen. Samtidig viser dommen, at domstolene muligvis er mere villige end tidligere til at skrue markant op for sanktionsniveauet i grovere sager, der bærer præg af, at ejeren har handlet ud fra devisen om, at det er lettere at bede om tilgivelse end om tilladelse.