MRF 2021.158
Planklagenævnets afgørelse af 1. juni 2021 (j.nr. 20/02854)
Ophævet lovliggørelsespåbud efter planlovens § 51 til ejer om at fjerne uindregistreret campingvogn på ejendom i landzone, da kommunen ikke havde vurderet, om undtagelsen i planlovens § 36, stk. 1, nr. 7, kunne anvendes, efter campingvognen var ombygget og hjul og træktøj afmonteret.
E havde ansøgt om landzonetilladelse til opstilling af campingvogn på sin ejendom. Holbæk Kommune gav i oktober 2019 afslag på det ansøgte og i februar 2020 påbud om fjernelse af campingvognen. Som begrundelse for afslaget henviste kommunen til Planklagenævnets afgørelse af 1. juni 2017 (j.nr. NMK-31-01925), hvor nævnet fandt, at en container ikke kunne sidestilles med et udhus i henhold til planloven § 36, stk. 1, nr. 7. Kommunen henviste ligeledes til afslaget på landzonetilladelsen af oktober 2019. E påklagede påbuddet med den begrundelse, at campingvognen nu skulle betragtes som et udhus, da hjul, bremser og træktøj fra campingvognen var fjernet. Planklagenævnet (formanden) bemærkede, at afgørelsen om landzonetilladelsen ikke kunne prøves, da E ikke havde påklaget afgørelsen rettidigt, hvorfor kun afgørelsen om fjernelse af campingvogn blev prøvet af nævnet. Planklagenævnet anførte, at E havde ombygget campingvognen i en sådan grad, at der var tale om et nyt retligt forhold, hvorfor kommunen skulle havde foretaget en vurdering af, hvorvidt ændringerne af campingvognen medførte, at den var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i planloven § 36, stk. 1, nr. 7, og derfor ikke krævede landzonetilladelse. Nævnet lagde ligeledes vægt på, at kommunen blot havde henvist til en afgørelse fra Planklagenævnet samt deres afslag på landzonetilladelsen. Planklagenævnet ophævede påbuddet, da kommunen ikke havde haft hjemmel til at kræve campingvognen fjernet efter planloven § 51, stk. 1.
Kommentar: Det er accepteret i retspraksis, at såfremt et afslag på lovliggørende tilladelse eller dispensation ikke er påklaget rettidigt, er spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om et ”ulovligt forhold”, retskraftigt afgjort under en eventuel efterfølgende klagesag om et påbud om fysisk lovliggørelse af forholdet, jf. MRF 2021.95 V. I ovenstående sag må nævnets afgørelse imidlertid forstås på den måde, at der var sket sådanne retligt relevante ændringer efter kommunens afslag på landzonetilladelse, at forholdet (campingvognen) ikke længere var dækket af afslaget, hvorfor kommunen på ny måtte forholde sig til, om der var tale om et ulovligt forhold, og om dette i givet fald kunne lovliggøres retligt, inden der blev krævet fysisk lovliggørelse.