MRF 2025.91
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 4. juni 2025, j.nr. 22/03598
Ophævet og hjemvist tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, til udledning af tag- og overfladevand via forsinkelsesbassin fra nyt boligområde til offentligt vandløb, da tilladelsen ikke indeholdt oplysning om medianmaksimumafstrømning, men var baseret på generelt vejledende dimensionering for dræn for en afstrømning på 1 l/s/ha.
Efter ansøgning fra bygherre B meddelte Aabenraa Kommune den 9. februar 2022 tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, tilladelse til udledning via forsinkelsesbassin af tag- og overfladevand fra et boligområde til det offentlige vandløb Bjissel Bæk. Der forelå ikke oplysning om vandløbets medianmaksimumafstrømning, men det var for afgørelsen konstateret, at udledningen ville ske med et afløbstal på 1 l/s/ha, hvilket svarede til vejledende dimensioneringskrav for dræn. Afgørelsen blev påklaget af en bredejer, der bl.a. gjorde gældende, at regnvandsbassinet var så lavbundet, at det vil medføre oversvømmelsesproblemer på bredejerens marker, og at regnvandsbassinet var etableret før tilladelsen forelå. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at de nærmere regler for udledning af overfladevand er fastsat i spildevandsbekendtgørelsen, og at det af spildevandsvejledningen fremgår, at hvis der ikke i vandløbsregulativet er fastsat vilkår for maksimal tilledning, vil det skulle vurderes konkret, om vandløbets naturlige afstrømning og hydrauliske kapacitet giver mulighed for en forøget tilledning, hvor vandløbets medianmaksimumafstrømning som udgangspunkt skal lægges til grund for vurderingen af oplandets naturlige afstrømning, jf. bl.a. MAD 2018.190 Mfk (om fjordforbindelsen) og MAD 2013.2825 Nmk. Ved vurderingen af vandløbets hydrauliske kapacitet skal det sikres, at en ansøgt udledning ikke medfører hyppigere oversvømmelser af vandløbet, end hvad der ville være tilfældet ved afstrømning fra vandløbets naturlige opland. Nævnet konstaterede, at der for afgørelsen ikke forelå oplysninger om medianmaksimumafstrømningen for Bjissel Bæk, hvilket var en væsentlig retlig mangel, hvorfor tilladelsen blev ophævet og hjemvist.
Kommentar: Afgørelsen er et af flere eksempler på, at der ved etablering af nye boligområder og andre befæstede arealer meddeles tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, til udledning af overfladevand til offentlige vandløb, og at tilladelsen efterfølgende ophæves, fordi de hydrauliske forhold ikke er undersøgt ordentligt, og at forsinkelsesbassin og ledninger allerede er etableret, jf. MRF 2024.271 Mfk og MRF 2024.276 Mfk. Et selvstændigt spørgsmål, som ikke hidtil ses prøvet, er, om sådanne nye projekter for spildevandsafledning af overfladevand også må anses for projekter, der som minimum skal VVM-screenes efter miljøvurderingslovens § 21. Om dette var sket i den foreliggende sag, fremgår ikke af nævnets afgørelse, men nævnet kunne med fordel have gjort en bemærkning herom. Se tillige Pagh: TfMKE 2025, s. 3, om forurening med farlige stoffer og de retlige udfordringer ved vandrammedirektivets forbud mod forringelse af vandmiljøet og udledning af spildevand.