MRF 2025.85
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 24. april 2025, j.nr. 22/08675
Stadfæstet Frederikshavn Kommunes påbud efter jordforureningslovens § 40 til Forsvarets Ejendomsstyrelse om at afgrænse PFAS-forurening fra delområde for brandøvelsesplads med den ændring, at påbuddet kan opfyldes ved en underbygget redegørelse for, at forureningen fra delområdet var sammenblandet med forurening fra tre delområder, hvor oprensningspåbud på forhånd var udelukket.
Sagen omhandlede en konstateret jordforurening med kulbrinter og PFAS på Søværnets Center for Maritim Uddannelse ved Hvims. På arealet var der på fire delområder udført brandøvelser af forskellige aktører, hvilket var ophørt på tre af delområderne, mens der på det fjerde delområde siden 1996 og fortsat bliver udført brandøvelser af Forsvaret. En orienterende forureningsundersøgelse viste for 21 ud af 22 boringer på de fire delområder forurening af grundvand med PFAS i koncentrationer, der overskred grundvandskvalitetskriteriet, men hvor der hverken forelå en horisontal eller vertikal afgrænsning af forureningsudspredelsen, da boringerne var filtersat i toppen af grundvandsmagasinet. Ved en supplerende undersøgelse blev der for to boringer (B201 og B202) placeret på det aktive delområde konstateret PFAS-forurening over jordkvalitetskriteriet. Frederikshavn Kommune traf efterfølgende afgørelse om, at der ikke kunne meddeles påbud om undersøgelser vedrørende de tre delområder, hvor aktiviteten med brandøvelser var ophørt. Vedrørende det fjerde delområde meddelte kommune den 11. juli 2022 påbud til Forsvarets Ejendomsstyrelse efter jordforureningslovens § 40 om undersøgelse til afgrænsning af jordforurening konstateret i B201 og B202, herunder ved at udtage analyser til resultater for sumkriterier for PFAS-forbindelser i grundvand. Afgørelsen blev påklaget af Forsvarets Ejendomsstyrelse, der gjorde gældende, at påbuddet ved at omfatte grundvand nedstrøms grundvandsfanen vil omfatte forureningsbidrag fra de delområder, hvor Frederikshavn Kommune havde truffet afgørelse om, at der ikke kunne meddeles påbud, og at der ikke er velafprøvede metoder, der gør det muligt at adskille PFAS-forurening fra forskellige forureningskilder. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at der var påvist PFAS-forurening forårsaget af Forsvarets aktivitet på delområdet, og at det var umuligt ud fra analyserne foretaget i boringerne B201 og B202 at afgrænse den konstaterede jordforurening. Nævnet lagde herefter med henvisning til MRF 2024.161 Mfk til grund, at der efter proportionalitetsprincip ikke kan meddeles påbud om at gennemføre undersøgelse efter jordforureningslovens § 40, hvis det på forhånd kan udelukkes, at der kan meddeles oprydningspåbud efter § 41. Selv om adgangen til at påbydeoprensning som udgangspunkt ikke begrænses af, at der ved oprensning også fjernes en anden ældre forurening, må dette fraviges, hvis udgifterne til at fjerne den nyere forurening ikke står i rimeligt forhold med hensyn til den miljømæssige risiko ved at efterlade den nyere forurening på ejendommen. Forudsætningen for at foretage den hermed forbudne proportionalitetsvurdering er, at den forurening, der kan påbydes oprenset i en vis grad kan adskilles fra den forurening, der ikke kan påbydes fjernet. Da der nedstrøms grundvandsfanen fra delområdet var sket sammenblanding med PFAS-forurening fra de tre øvrige delområder, lagde nævnet til grund, at opfyldelse af påbuddet vil kræve en undersøgelse af en forurening, der var truffet afgørelse om, at der ikke meddeles påbud om at oprense. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede på den baggrund afgørelsen med den ændring, at forpligtelsen om at afgrænse jordforureningen konstateret i B201 og B202 kunne anses for opfyldt, hvor der forelå en underbygget redegørelse for, at jordforureningen herfra blev sammenblandet med jordforurening fra de tre øvrige delområder.
Kommentar: Afgørelsen må tiltrædes, men illustrerer samtidig, at undersøgelsespåbud i dette tilfælde mere tjener til beskæftigelse end til at afklare, hvordan forureningen fjernes. Sammenholdes med MRF 2025.90 Mfk om pesticidforurening på Bogø, er forskellen, at det i ovennævnte sag om PFAS-forurening på forhånd var udelukket at påbyde forureningsundersøgelser af tre delområder, mens det i sagen om pesticidforurening var påbudsadressatens problem at foretage afgrænsningen i oplæg til forureningsundersøgelser af nyere forurening, men forventelig med samme resultat – og med beskæftigelse som sidegevinst.