MRF 2025.72
Planklagenævnets afgørelse af 14. februar 2025, j.nr. 24/02850
Ophævet afslag på lovliggørende landzonetilladelse til terrænregulering i form af to jordvolde med en højde på 70 cm med henvisning til bagatelgrænsen henset til jordvoldenes omfang, placering og karakter af havebede. Derimod stadfæstet afslag på landzonetilladelse til to udhuse.
Egedal Kommune meddelte i februar 2024 ejerne E afslag på lovliggørende landzonetilladelse til to udhuse samt to jordvolde med en højde på 70 cm på en ejendom på ca. 0,5 ha beliggende i landzone ved Smørum. Af E’s ansøgnings fremgik, at jordvoldene var fremkommet ved terrænændringer, og at jordvoldene fungerede som højbede i hjørnet af ejendommen. Ejendommen var beliggende i et område, der bl.a. var udpeget som ydre grøn kile og transportkorridor i Fingerplan 2019. Afslaget på landzonetilladelse var bl.a. begrundet med, at bebyggelsen ville være i strid med de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn i området, og at der ikke var tale om højbede, men derimod jordvolde, som ikke kunne tillades på den ansøgte placering. Afgørelsen blev påklaget af E, der navnlig gjorde gældende, at det ikke var nødvendigt at søge landzonetilladelse til etablering af jordvolde, da disse ikke var af fast og varig karakter, ligesom de i øvrigt var naturligt tilbehør i en have. For så vidt angik jordvoldene bemærkede Planklagenævnet (formanden), at der antages at gælde en bagatelgrænse for, hvad der udløser krav om landzonetilladelse. Nævnet fandt, at jordvoldene med deres ansøgte omfang ikke medførte ændret anvendelse af det område, hvor de var anlagt, da de havde karakter af havebede, som efter nævnets opfattelse ikke adskilte sig væsentligt fra sædvanlig anvendelse af et areal med haveanlæg. På denne baggrund fandt nævnet, at jordvoldene ikke udløste krav om landzonetilladelse. For så vidt angik de to udhuse fandt nævnet, at disse udløste krav om landzonetilladelse, idet det var ubestridt, at udhusene ikke havde tilknytning til øvrig bebyggelse på ejendommen, hvorfor undtagelsen i planlovens § 36, stk. 1, nr. 8, ikke fandt anvendelse. Herefter fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens afslag på landzonetilladelse, idet nævnet lagde vægt på afstanden på hhv. ca. 50 og 80 m til eksisterende bebyggelse, placeringen mod det åbne land, og at det ansøgte var placeret i et område, der var udpeget som transportkorridor, som skulle friholdes for yderligere permanent bebyggelse og anlæg, der ikke var nødvendig for driften af landbrugsejendomme. På denne baggrund stadfæstede nævnet afgørelsen for så vidt angik afslag på landzonetilladelse til de to udhuse, mens nævnet ophævede afgørelsen ift. de to jordvolde.