MRF 2025.69
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. marts 2025, j.nr. 21/07312
Ophævet og hjemvist påbud fra 2021 til lodsejer efter vandløbslovens § 54, stk. 1, om at foretage vedligeholdelse af et rørlagt forløb for at imødegå opstuvning af vand i grøft på naboejendom, da der ved tilsyn ikke var konstateret faktisk tilløb fra grøften, og afgørelsen var meddelt uden angivelse af placering for et rørlagt forløb, hvorfor sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst.
På baggrund af henvendelse fra grundejeren N, der oplevede opstuvning af vand i en åben grøft på ejendommen, meddelte Faaborg-Midtfyn Kommune i februar 2021 påbud efter vandløbslovens § 54, stk. 1, til E som ejer af naboejendommen om at vedligeholde et rørlagt forløb, da kommunen antog, at der var eb rørlagt forbindelse mellem grøften og vandløbet Snaverenden. Det fremgik af afgørelsen, at der ved en TV-inspektion af Snaverenden var konstateret et tilløb, der eventuelt kunne være et rørlagt forløb med forbindelse til grøften, men at Faaborg-Midtfyn Kommune på trods af gentagne tilsyn ikke havde kunnet konstatere tilløb fra grøften til et rørlagt forløb på E’s naboejendom. På baggrund af en tidligere sag om håndhævelse af et servitutstridigt forhold vedrørende en kommunalt ejet spildevandsledning placeret på E’s naboejendom fandt Faaborg-Midtfyn Kommune det dog sandsynliggjort, at der var et rørlagt forløb, men afgørelsen var på den baggrund meddelt uden angivelse af placeringen af et rørlagt forløb. Afgørelsen blev påklaget af E, der gjorde gældende, at der ikke var et rørlagt forløb på ejendommen, og at der ikke kunne meddeles et påbud uden angivelse af, hvor et sådant rørlagt forløb skulle være placeret. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) konstaterede, at det ikke var fastlagt, at grøften havde tilløb til et rørlagt forløb, og at kommunen derfor heller ikke havde anført, hvor det rørlagte forløb måtte være placeret. Endvidere konstaterede nævnet, at opfyldelse af forpligtelsen efter den påklagede afgørelse potentielt ville være byrdefuldt, når placeringen af det rørlagte forløb ikke var fastslået. På den baggrund fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at Faaborg-Midtfyn Kommune efter officialprincippet burde have foretaget mere omfattende undersøgelser af sagens faktiske omstændigheder, og afgørelsen derved led af en væsentlig retlig mangel, hvorfor afgørelsen blev ophævet og hjemvist til fornyet behandling.
Kommentar: Klagenævnets ophævelse af hjemvisning giver ikke anledning til kommentarer, da det er rimeligt indlysende, at kommunen ikke kan påbyde vedligeholdelse af en strækning, som kommunen ikke har identificeret. Det sidste giver imidlertid anledning til den selvstændige bemærkning, at der er ganske mange vandløbsstrækninger, som blev rørlagt under den tidligere vandløbslov på grundlag af kendelser fra landvæsensretter, men at der i kommunerne ofte savnes kendskab til disse landvæsenskendelser. For at opfylde kommunens forpligtelser som vandløbsmyndighed bør kommunerne derfor få indsamlet de tidligere vandløbskendelser, der både kan have betydning i sager om vandløbsvedligeholdelse og i sager om spildevandsafledning, der også i ganske mange sager er reguleret af kendelser fra de tidligere vandløbsretter, som det f.eks. fremgår af Højesterets dom i MRF 2022.1 H.