MRF 2025.64
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. februar 2025, j.nr. 20/03904
Ophævet og hjemvist Middelfart Kommunes tilladelse efter vandløbslovens § 63 til medbenyttelse af vandløbet Ejby Moser etableret ved vandløbsretskendelse i 1935, da vandløbets hydrauliske kapacitet ikke var tilstrækkeligt belyst. § 63 ikke er begrænset til rørlagte strækninger.
Middelfart Kommune meddelte i februar 2020 tilladelse efter vandløbslovens § 63 til et befæstet beboelsesområdes udledning af overfladevand til den rørlagte del af Ejby Moser, hvor rørdimensionerne i den rørlagte strækning vil blive forøget til 070Ø. Tilladelsen blev påklaget af en lodsejer, der gjorde gældende, at Ejby Moser var etableret på grundlag af vandløbskendelse fra 2035 og derfor må anses for et kunstigt vandløb etableret for at afvande området, og at tilladelsen derfor ikke kun skulle forholde sig til den rørlagte strækning. Endvidere anførte klager, at den forøgede udledning ved medbenyttelsen vil forringe afvandingen fra andre områder, da vandstanden vil stige med 10 cm. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at ved tilladelse til medbenyttelse skal vandløbsmyndigheden tage hensyn til eventuelle miljømæssige krav. I forhold til Ejby Moser havde Miljø- og Fødevareklagenævnet tidligere i MRF 2023.225 Mfk ophævet kommunens tilladelse fra 2019 efter miljøbeskyttelseslovens § 28 til udledning af vejvand fra den fynske motorvej med henvisning til, at den hydrauliske kapacitet ikke var tilstrækkelig belyst. I den foreliggende sag fandt klagenævnet ligeledes, at den hydrauliske kapacitet af Ejby Moser ikke var tilstrækkelig undersøgt og ophævede kommunens tilladelse med bemærkning om at tilladelse til medbenyttelse efter vandløbslovens § 63 ikke er begrænset til rørlagte strækninger, hvorefter kommunens tilladelse blev ophævet og hjemvist.
Kommentar: Afgørelsen understreger, at hvor der udledes overfladevand til anlæg etableret efter vandløbsloven, skal der meddeles forudgående meddeles tilladelse efter vandløbslovens § 63, og at sådanne tilladelser kræver, at der er fornøden hydraulisk kapacitet, jf. ligeledes MRF 2022.106 Mfk, hvor Frederikssund Kommunes tilladelse til afledning af vejvand fra fjordforbindelsen blev ophævet, og hvor klagenævnet efterfølgende i MRF 2024.271 Mfk ophævede tilladelsen til afledning af samme vejvand efter miljøbeskyttelseslovens § 28. I forhold til Ejby Moser havde Miljø- og Fødevareklagenævnet tilbage i januar 2019 ophævet og hjemvist en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28 til afledning af overfladevand fra industriområde grundet manglende undersøgelse af vandløbets hydrauliske kapacitet (j.nr. 18/04756). Efterfølgende ophævede og hjemviste klagenævnet i MRF 2023.225 Mfk kommunens tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28 til afledning af vejvand fra Fynske Motorvej, hvilket også i denne sag skete med henvisning til manglende vurdering af vandløbets hydrauliske kapacitet. Hvorvidt den underkendte afledning var etableret i de ovennævnte sager om Ejby Moser vides ikke, men det kan umiddelbart forekomme uforståeligt, at kommunen tilsyneladende ikke har lært af de første afgørelser. Selve medbenyttelsen af anlæg til afledning af overfladevand kræver i øvrigt betaling af tilslutning og fremtidig drift, men dette kan ikke indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet, men skal i stedet indbringes for taksationskommission under vejloven, jf. vandløbslovens § 80.