MRF 2025.57
EU-Domstolens dom af 13. november 2025, 1. afd., sag C-117/24, JYSK
Den i EU’s forordning om handel med ulovligt træ krævede due diligence-ordning for virksomheder, der bringer træprodukter i omsætning, kan ikke opfyldes ved, at et datterselskab anvender moderselskabets due diligence-ordning, uanset at moderselskabets ordning overvåges af et kontrolorgan, der er godkendt af Kommissionen efter tømmerforordningens art. 8.
Baggrunden for sagen var, at de ungarske myndigheder havde fundet, at Jysk Kereskedelmi Kft. (Jysk Ungarn), der er et ungarsk datterselskab til Lars Larsen Group A/S (LLG), havde overtrådt den due diligence-ordning, som kræves efter art. 6 i forordning 995/2010 om krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (tømmerforordningen). De ungarske myndigheder pålagde herefter Jysk Ungarn en bøde og pålagde selskabet at udarbejde en due diligence-ordning. Efter tømmerforordningens art. 6, jf. art. 4(2), skal enhver virksomhed, der som den første i omsætningskæden bringer træ i omsætning, ”anvende” en due diligence-ordning, som skal hindre omsætning med ulovligt fældede træer. Jysk Ungarn bestred, at forordningen var overtrådt, og henviste til, at selskabet anvendte den due diligence-ordning, som moderselskabet LLG havde etableret, og som opfyldte forordningens krav, og at forordningen ikke pålægger virksomhederne at oprette en due diligence-ordning, men alene at anvende en sådan ordning. Dette førte til en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen, der indledningsvis lagde til grund, at efter forordningens ordlyd er der krav om at ”anvende” en due diligence-ordning, som opfylder nærmere betingelser, men at en formålsfortolkning begrunder, at ”anvende” forpligter en omfattet virksomhed til en aktiv adfærd for at opfylde forpligtelsen, og at denne pligt ikke kan overdrages til en tredjemand (præmis 27). Selv om EU-retten ikke hindrer, at virksomheden bistås af en tredjemand, er det den omfattede virksomhed, der er forpligtet til at oprette en due diligence-ordning, som modsvarer den pågældende virksomheds konkrete aktiviteter (præmis 30-31). Det er kun selve virksomheden, der er omfattet af forpligtelsen, hvilket ligeledes følger af forordningens art. 10 om myndighedernes kontrol med virksomhedens register over leveret træ og procedurer for risikobegrænsning af brug af ulovligt træ, som ikke kan opfyldes, hvis forpligtelsen var begrænset til adgang til en due diligence-ordning. Selv om EU-Domstolen medgav, at præamblen til tømmerforordningen fremhæver hensynet til at undgå unødige administrative byrder, kan dette ikke fritage hver enkelt virksomhed under samme selskab fra at etablere en due diligence-ordning, og adgangen til at etablere et selvstændigt kontrolorgan efter forordningens art. 8 kan ikke udstrækkes til at være virksomhedens moderselskab, uanset at moderselskabet er omfattet af et selvstændigt kontrolorgan, der er godkendt af Kommissionen efter tømrerforordningens art. 8.
Kommentar: Dommen er den anden dom om anvendelsesområdet for tømmerforordningens krav til anvendelse af due diligence-ordninger for at undgå handel med ulovligt fældet træ. Meningen med due diligence-ordningerne er at kunne spore træprodukter fra deres oprindelse, hvorfor ordningen påhviler alle omsætningsled, der således har pligt til at registrere, hvorfra træ og træprodukter stammer. Det fremgår af dommen i sag C-370/23 (MRF 2024.223), at pligten gælder, fra træet fældes. I denne ungarske sag var problemet, at det danske selskab JYSK havde etableret sin egen due diligence-ordning, som overvåges af et af Kommissionen godkendt kontrolorgan efter tømmerforordningens art. 8, men dette var ikke tilstrækkeligt til, at det ungarske datterselskab kunne undlade et etablere sin egen due diligence-ordning. Dommen viser på sin egen måde de administrative byrder, der følger med en regulering, som vil kontrollere de enkelt omsætningsled. Ordningen er i øvrigt blevet udbygget med den nye tømmerforordning (2023/1115).