MRF 2025.53
EU-Domstolens dom af 1. august 2025, 5. afd., sag C-784/23, Voore Mets og Lemeks Põlva
Forbuddene i fuglebeskyttelsesdirektivets art. 5 mod forsætligt at dræbe eller skade vilde fugles reder er ikke begrænset til aktiviteter, der har en sådan skadevirkning som formål, og gælder, når det er sandsynligt, at der er 10 ynglende fuglepar pr. hektar. Forbuddene gælder også for arter i gunstig bevaringsstatus og kan alene fraviges ved brug af undtagelsen i fuglebeskyttelsesdirektivets art. 9. Tilsvarende gælder for redebygning i fuglenes yngletid.
Voore Mets (VM) driver skovdrift i Estland og havde i foråret 2021 anmeldt skovfældning til den lokale kommune i form af slutfældning i to skovområder. Efterfølgende meddelte de estiske myndigheder i maj 2021 påbud til VM om at indstille fældningen frem til juli 2021 i de to skovområder. De estiske myndigheder begrundede påbuddene med, at der var mindst 10 ynglende fuglepar pr. hektar, at der sandsynligvis var 10 forskellige fuglearter, der ynglede på de pågældende arealer, og at en udsættelse af fældningen til udgangen af juli sikrede beskyttelse af sent ynglende fugle. VM anlagde herefter sag mod de estiske myndigheder med påstand om erstatning for det tab, som påbuddene havde påført VM, idet VM bl.a. gjorde gældende at påbuddene var ugyldige, da det midlertidige forbud mod drift var uforholdsmæssigt indgribende, da der kun var tale om 10 fuglepar pr. hektar, at der ikke forelå forsæt, og at forbuddet mod skade ikke gælder, når fældningen ikke påvirker fugle, som har ikke-gunstig bevaringsstatus. EU-Domstolen lagde indledningsvis til grund, at forbuddene i fuglebeskyttelsesdirektivets art. 5 mod forsætligt at indfange vilde fugle, at ødelægge deres reder og at forstyrre fuglene ikke er begrænset til aktiviteter, hvis formål er indfangning, drab, beskadigelse af deres reder eller æg og forstyrrelse af fugle, men også omfatter menneskelige aktiviteter, der indebærer en accept af muligheden for et sådant drab eller en sådan forstyrrelse, ødelæggelse eller beskadigelse, og at der er tale om et dolus eventualis-forsæt, jf. de forenede sager C-473/19 og C-474/19, Föreningen Skydda Skogen (MRF 2021.35) (præmis 49). Samtidig understregede EU-Domstolen dog, forbuddet i art. 5 er omfattet af afvejningsreglen i art. 2, og fandt herefter, at forbuddet mod at forstyrre fuglene i art. 5(1)(d) er begrænset til det nødvendige, men omfatter yngleperioden. EU-Domstolen fastslog videre, at forbuddet i art. 5(1)(a) og (b) mod drab og ødelæggelse af reder ikke er begrænset til det nødvendige, og at fravigelse derfor må ske på grundlag af afvejningen i fugledirektivets art. 9, jf. de forenede sager C-473/19 og C-474/19 (MRF 2021.35). Herefter fastslog EU-Domstolen, at når der er ca. 10 fuglepar med rede pr. hektar i en skov, som skal enten slutfældes eller delvis fældes, er fældningen omfattet af forbuddene i art. 5(1)(a) og (b), selv om der er tale om fuglearter i gunstig bevaringsstatus, og tilsvarende gælder for forbuddet mod forstyrrelse i yngletiden (præmis 62). Afslutningsvis fastslog EU-Domstolen, at art. 9 i fugledirektivet giver mulighed for at fravige forbuddene i art. 5.
Kommentar: Dommen tager alene direkte stilling til skovfældning ved mindst 10 ynglende fuglepar pr. hektar, hvilket var det, som var oplyst af den forelæggende estiske domstol. EU-Domstolen begrunder ikke dette tal nærmere, og dommen kan forstås på den måde, at det blot er svar på spørgsmålet, men kan også forstås på den måde, at der ikke med dommen er taget stilling til, om der gælder en bagatelgrænse for ynglende vilde fuglearter, der er i gunstig bevaringsstatus og ikke har karakter af trækfugle eller særligt beskyttede fugle. Dommen må i alle tilfælde betyde, at 10 ynglende fuglepar er over bagatelgrænsen, men følger i øvrigt principperne i de forenede sager C-473/19 og C-474/19, Föreningen Skydda Skogen (MRF 2021.35). Dommen er også kommenteret af Jan Darpö og Mikael Schultz – se http://jandarpo.se/wp-content/uploads/2026/01/2025-Voore-Mets-2025-12-12.pdf.