MRF 2025.45
Retten i Odenses dom af 23. maj 2025, sag BS-36367/2024-ODE
A (adv. Bjarne Skøtt Jensen) mod Byggeklageenheden (adv. Simon Birch Jessien)
Ikke grundlag for at underkende Byggeklageenhedens afvisning af nabos klageret over lovliggørende byggetilladelse til tagterrasse på naboejendom, da byretten efter besigtigelse fandt, at der ikke forelå så væsentlige indbliksgener, at naboen havde klageret.
Kerteminde Kommune havde meddelt lovliggørende byggetilladelse til en tagterrasse på E’s ejendom, hvilket naboen A påklagede til Byggeklageenheden med henvisning til indbliksgener. Byggeklageenheden afviste i marts 2024, at A var klageberettiget med henvisning til, at tagterrassen ikke ville udsætte A for væsentlige indbliksgener, hvorfor A ikke havde en tilstrækkelig væsentlig interesse i sagen. A indbragte afgørelsen for domstolene med påstand om, at Byggeklageenheden skulle realitetsbehandle klagen, og gjorde til støtte herfor gældende, at den tilladte terrasse medførte indbliksgener og værdiforringelse af A’s ejendom, og at A burde have været partshørt. Byggeklageenheden påstod frifindelse og gjorde bl.a. gældende, at byggeloven ikke varetager nabohensyn, at udsigtsgener ikke er omfattet af byggelovens formål, og at Byggeklageenheden havde vurderet, at det tilladte byggeri ikke ville medføre konkrete og væsentlige gener for A, og at indsigelse om manglende partshøring ikke var anført A’s klage over kommunens byggetilladelse, hvorfor der ikke var taget stilling til denne indsigelse i klagesagen. Byretten lagde til grund, at A’s klageret måtte vurderes ud fra de hensyn, som byggeloven varetager, og at indbliksgener og værdiforringelse ikke er omfattet af formålene i byggeloven § 1. Derimod fremgår det af bygningsreglementets (BR18) §§ 187 og 188, at reglementet bl.a. skal sikre mod væsentlige indbliksgener. Herefter lagde byretten på baggrund af rettens besigtigelse af de omhandlede ejendomme til grund, at tagterrassen var placeret 12 meter fra skel til A’s ejendom og yderligere 6 meter til A’s flisebelagte areal, og at der forud for etableringen af terrassen var en kvist med indblik til A’s have. På den baggrund fandt byretten, at A ikke var udsat for sådanne indbliksgener, at A kunne anses for klageberettiget, hvor Byggeklageenheden blev frifundet.
Kommentar: Dommen er et af flere eksempler på, at naboklager over byggetilladelser afvises med, at der ikke foreligger tilstrækkeligt væsentlige nabogener til at danne grundlag for en klageret. Når byretten i den foreliggende sag foretog besigtigelse, må det være udtryk for, at retten var usikker på de faktiske forhold på grundlag af skriftvekslingen, hvilket kan sammenholdes med, at Byggeklageenheden afgjorde sagen på skriftligt grundlag. Rettens stadfæstelse af Byggeklageenhedens afvisning af klagen kan derfor muligvis bero på en sammenblanding af prøvelsen af formalitetsspørgsmålet om A’s klageret, som var retssagens genstand, med en realitetsprøvelse af klagen over byggetilladelsen, herunder sagsoplysningens omfang. Det er meget muligt, at der ikke var grundlag for at give naboen medhold i klagen, men dette hører under sagens realitet og angår ikke spørgsmålet om klageret, hvorfor byretten i givet fald burde have givet A medhold og hjemvist sagen til fornyet behandling. For nyere retspraksis om naboers klageret efter byggeloven se også MRF 2023.24 Ø, MRF 2023.278 B, MRF 2024.92/3 B og MRF 2025.47 B.