MRF 2025.173
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 19. december 2025, j.nr. 24/04853
Stadfæstet påbud efter jordforureningslovens § 40 til tagrensningsvirksomheden T om at undersøge efterladt restforurening på to naboejendomme, uanset at T havde gennemført en frivillig oprensning af de to naboejendomme, som kommunen havde fundet tilstrækkelig, da der ikke var foretaget analyser af jorden på de to naboejendomme.
Baggrunden for denne sag var, at Faaborg-Midtfyn Kommune den 22. juni 2023 mundtligt meddelte et strakspåbud til tagrensningsvirksomheden T, om at undersøge asbestforurening af E’s ejendom, hvor der var konstateret asbestforurening, hvilket den 23. juni 2023 blev fulgt op af et skriftligt påbud med henvisning til jordforureningslovens §§ 40, 55 og 56. Påbuddet blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der ophævede påbuddet (MRF 2025.172 Mfk). Da klagen ikke havde opsættende virkning, blev påbuddet opfyldt af T, og den 10. juli 2023 meddelte kommunen, at undersøgelsespåbuddet var opfyldt. Den 21. juli 2023 meddelte T til kommunen, at der var gennemført en frivillig oprydning af asbestforureningen på E’s ejendom. Den 21. september 2023 meddelte kommunen til T, at kommunen havde modtaget tilstrækkelig dokumentation for oprensning på E’s ejendom, og at disse arealer var udgået af Regionens kortlægning, men at Regionen havde fastholdt, at kortlægning på vidensniveau 1 af to naboejendomme, hvor indtørret slam var blæst med vinden som porøse flager af asbestholdigt materiale, og at Regionen krævede, at den kvantitative analyse skulle vise en koncentration af asbest under 100 mg asbest/kg TS, før de to ejendomme kunne udgå af kortlægningen. Kommunen meddelte herefter i april 2024 påbud til T om forureningsundersøgelse af de to naboejendomme med henvisning til jordforureningslovens § 40. Påbuddet blev påklaget af T, der bl.a. gjorde gældende, at der ikke var påvist forurening af de to naboejendomme som stammede fra T’s aktiviteter, at kommunen havde oplyst, at der med den fremsendte dokumentation ikke længere er en asbestforurening, der kan henføres til tagrensningen, at Regionens kortlægning af forurening på vidensniveau 1 af de to naboejendomme ikke var relevant, og at de påbudte undersøgelser vil koste 14.000 kr., hvilket var i modstrid med proportionalitetsprincippet. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at det var ubestridt, at der på de to naboejendomme havde forekommet flager af slam fra tagrensningen, og at T alene havde foretaget en fjernelse af synlig forurening uden nærmere dokumentation for eventuelt indhold i jord. Nævnet lagde på den baggrund til grund, at der forelå en begrundet mistanke om, at der kunne være en jordforurening med asbest på de to naboejendomme. Da det var vurderet, at undersøgelserne ville koste 14.000 kr., fandt nævnet, at forpligtelsen ikke var uproportional, hvorefter Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede afgørelsen.
Kommentar: Forløbet i denne sag om asbestforurening fra tagrensning gør ikke myndighederne ære. Det indledes med det ugyldige strakspåbud, som nævnet ophævede samme dag som denne afgørelse i MRF 2025.172 Mfk. Efter strakspåbuddet var efterkommet, og forureneren havde gennemført en oprensning af den ejendom, hvor tagrensningen skete, og af de to naboejendomme, og kommunen havde erklæret, at forureningen var fjernet, ville de fleste tro, at sagen var afsluttet. Men her kom så regionen, som havde kortlagt de to naboejendomme som forurenet på vidensniveau 1, og som krævede yderligere undersøgelser for at ophæve denne kortlægning. Hertil kan bemærkes, at når regionen har forureningskortlagt en boligejendom på vidensniveau 1, kan boligejeren kræve, at regionen undersøger, om der overhovedet er grundlag for forureningskortlægning, hvilket regionen skal afslutte inden for et år, jf. jordforureningslovens § 7. Hvis undersøgelsen måtte vise, at der foreligger en asbestforurening, som kan henføres til T, kan regionen kræve udgiften til undersøgelse dækket af T, jf. jordforureningslovens § 73, stk. 1. Men da der var tale om et ældre asbesttag, hvor asbestforurening i form af støv er sket i mange år før T’s tagrensning, kan regionen naturligvis ikke gøre T erstatningsansvarlig for udgifter til at undersøge den ældre del af asbestforureningen. De problemer kom man uden om i den foreliggende sag ved, at kommunen meddelte påbud til T om at foretage undersøgelser af jorden på de to naboejendomme. Såfremt disse undersøgelser måtte vise, at der ikke er grundlag for at kortlægge de to naboejendomme som forurenet, er retsvirkningen, at kommunen skal godtgøre T udgifterne til disse undersøgelser, jf. jordforureningslovens § 76, stk. 4, hvilket Miljø- og Fødevareklagenævnet burde have oplyst. Set med regionens øjne vil det i så fald være kommunen (og ikke regionen), der skal afholde udgiften til at afklare, at forureningskortlægningen på vidensniveau 1 kan slettes.