MRF 2025.159
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 31. oktober 2025, j.nr. 25/07468
Afvist klage over lovliggørelsespåbud til konkursbo om på forureningskortlagt ejendom at retablere belægning, der fem år forud for konkursbehandling var fjernet af fallenten uden tilladelse efter jordforureningslovens § 8, da lovliggørelsespåbud efter jordforureningslovens § 67 ikke kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 67, stk. 3.
Brøndby Kommune meddelte i april 2018 tilladelse til nedrivning af bebyggelse placeret på en ejendom kortlagt som jordforurenet. På baggrund af kortlægningen fremgik det bl.a. af tilladelsen, at konstruktioner, anlæg og befæstelse ikke måtte fjernes uden forudgående tilladelse meddelt efter jordforureningslovens § 8. Ved tilsyn på ejendommen konstaterede Brøndby Kommune i august 2019 at bl.a. belægninger var blevet fjernet. Kommunen meddelte herefter påbud efter jordforureningslovens § 67 om at lovliggøre forholdet ved midlertidigt at etablere plastmembran for at imødegå øget udvaskning ved nedsivning. I forbindelse med, at grundejeren i 2024 blev taget under konkursbehandling, meddelte kommunen påbud til konkursboet om, at forholdet i stedet blev lovliggjort ved retablering af belægning på hele ejendommen og med afledning fra belægningen til spildevandssystemet. Påbuddet blev meddelt med vejledning om klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Konkursboet efter grundejeren påklagede afgørelsen og gjorde gældende, at konkursboet ikke kunne stå som adressat for påbuddet, da det ulovlige forhold var etableret forud for, at grundejeren blev taget under konkursbehandling. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) konstaterede, at den påklagede afgørelse var meddelt efter jordforureningslovens § 67, stk. 1, hvor § 67, stk. 3, fastlægger, at afgørelser efter § 67, stk. 1, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, hvorfor Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste klagen fra realitetsbehandling.
Kommentar: Klagenævnets afgørelse giver ikke anledning til bemærkninger, da det følger jordforureningslovens § 67, stk. 3, og af fast praksis, at lovliggørelsespåbud ikke kan påklages. Derimod giver kommunens afgørelse anledning til nogle principielle bemærkninger om lovliggørelsespåbud over for konkursboer. Hvis et konkursbo ikke driver en konkursramt virksomhed videre, kan der hverken efter jordforureningsloven eller miljøbeskyttelsesloven meddeles lovliggørelsespåbud til kurator som repræsentant for konkursboet. Dette kan kort forklares med, at konkursboet ikke er ansvarligt for det ulovlige forhold, når boet ikke driver virksomheden videre. Hvis kommunen derimod selv vil iværksætte lovliggørelse, kan kommunens udgift til en sådan lovliggørelse indtales som et simpelt krav i konkursboet. Se hertil uddybende Pagh og Haugsted, Fast ejendom – regulering og køb, 4. udg., 2022, s. 656 ff. samt Pagh: TfM 2019, s. 115.