MRF 2025.135
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 9. juli 2025, j.nr. 25/05972
Afvist genoptagelse af MRF 2024.271 Mfk, hvor klagenævnet ophævede og hjemviste tre tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 28 til udledning af overfladevand fra vejarealer for Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund til det offentlige vandløb Marbækrenden med virkning fra 1. august 2025 som følge af, at Vejdirektoratet havde søgt om ny spildevandsledning til afledning af vejvand, hvilket ville kræve miljøvurdering og konsekvensvurdering, idet der ikke var fremkommet yderligere oplysninger, som kunne begrunde yderligere udsættelse af ophævelsen af tilladelserne.
Sagen angik udledning af overfladevand fra vejarealet for Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund via et privat rørlagt forløb frem til det offentlige vandløb Marbækrenden henholdsvis direkte udledning til Marbækrenden. Folketinget meddelte ved anlægslov nr. 1519 af 27. december 2014 tilladelse til projektet, hvori var indeholdt VVM-tilladelse, da Folketinget anvendte undtagelsen i VVM-direktivets art. 2(5) for anlægslove. Frederiksund Kommune meddelte i november 2015 tilladelse til afledning af vejvand efter miljøbeskyttelseslovens § 28, hvilket Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede i MAD 2018.190 Mfk. Efterfølgende ophævede klagenævnet i MRF 2022.106 Mfk kommunens afgørelse om at anse medbenyttelsen af vandløbet for reguleret i vandsynsprotokol eller beslutning truffet af ekspropriationskommissionen. I september 2019 meddelte kommunen tre nye særskilte tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 28 til udledning af overfladevand fra fjordforbindelsen til Marbækrenden. Efter klage fra en bredejer ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet i februar 2024 (MRF 2024.42 Mfk) de tre tilladelser, fordi det ikke i tilstrækkelig grad var dokumenteret, at udledningen kunne ske uden oversvømmelse af vandløbet, men således at ophævelsen af tilladelserne først fik virkning fra 1 år fra nævnets afgørelse, dvs. den 9. februar 2025. I juli 2024 anmodede Vejdirektoratet om en udsættelse af ophævelsen med yderligere seks måneder med henvisning til, at direktoratet var i dialog med kommunen om at etablere en ny udløbsledning til afvanding af vejvand uden om Marbækrenden, hvilket imidlertid bl.a. krævede VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25 og en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6. På den baggrund genoptog klagenævnet i MRF 2024.271 Mfk afgørelsen og udsatte ophævelsen af § 28-tilladelserne til den 1. august 2025. Den 30. juni 2025 anmodede Vejdirektoratet på ny Miljø- og Fødevareklagenævnet om at udsætte ophævelsen med yderligere seks måneder med henvisning til, at vurderingerne af projektets påvirkning på miljøet var trukket ud. Klagenævnet fandt, at der ikke med anmodningen var fremkommet nye oplysninger eller sket væsentlige fejl i MRF 2024.271 Mfk, hvorfor nævnet afslog anmodningen om at genoptage sagen med henblik på at udsætte ophævelsen af tilladelsen yderligere.
Kommentar: Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse følger praksis i andre sager, hvor nævnet normalt er utilbøjelig til at forlænge udsættelsen af ophævelsen af ugyldige tilladelser, medmindre dette skyldes uforudsete forhold eller nævnets egne fejl, jf. f.eks. MAD 2019.203 Mfk (j.nr. 19/04744), hvor kommunen ved en fejl ikke var blevet oplyst om nævnets første afgørelse. Forløbet omkring udledningstilladelserne til den nye fjordforbindelse illustrerer dog i sig selv de udfordringer, som nævnets praksis om udsat virkning af ophævelsen af ugyldige tilladelser kan give anledning til, jf. nærmere kommentaren til MRF 2024.271 Mfk med henvisninger til litteratur og praksis.