MRF 2025.134

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 8. juli 2025, j.nr. 25/02890

Ophævet tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, til udledning af overfladevand fra ny bydel i Skævinge til regnvandsledning ejet af offentligt spildevandsselskab, da der ikke var meddelt tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, til regnvandsledningen.

Hillerød Kommune meddelte i februar 2025 tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, til tilslutning af tag- og overfladevand fra ny bydel ved Skævinge til udledning i offentlig spildevandsledning ejet af spildevandsselskab. Tilladelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. gjorde gældende, at tilladelsen vil medføre en merudledning af forfor og kvælstof til Roskilde Fjord. På forespørgsel fra Miljø- og Fødevareklagenævnet oplyste Hillerød Kommune, at kommunen ikke var i besiddelse af en udledningstilladelse for den regnvandsledning, hvortil overfladevand fra den nye bydel skulle udledes. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at kommunen tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, er reguleret i spildevandsbekendtgørelsen, hvor det i § 15, stk. 2, bestemmes, at kommunen ved fastsættelse af vilkår i en tilladelse meddelt efter § 28, stk. 3, skal sikre, at afledningen ikke er til hinder for, at et spildevandsanlæg, der er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, kan opfylde sin tilladelse til udledning, herunder at miljøkvalitetskravene for det berørte vandområde sikres opfyldt. Da der ikke forelå en udledningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, til spildevandsselskabets udledning gennem regnvandsledningen, fandtes betingelsen ikke opfyldt, hvorfor kommunens tilladelse blev ophævet med bemærkning om, at der først kan meddeles tilladelse efter § 28, stk. 3, når der foreligger den fornødne tilladelse til regnvandsledningen.

Kommentar: Afgørelsen viser, at det i forbindelse med tilslutningstilladelser til spildevandsledninger ejet af kommunalt ejede spildevandsselskaber kan være nødvendigt at kontrollere, om der foreligger de fornødne tilladelser til især regnvandsledninger efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1. Hvis der foreligger en sådan tilladelse til regnvandsledningen, skal kommunen imidlertid samtidigt efter spildevandsbekendtgørelsens § 15, stk. 2, sikre, at spildevandsselskabet kan overholde vilkårene i spildevandstilladelsen og ”herunder at miljøkvalitetskravene for det berørte vandområde sikres opfyldt”. Den sidste tilføjelse rejser et mere principielt spørgsmål, nemlig om en kommune kan afvise tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, hvis det kan godtgøres, at spildevandsselskabets tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, kan overholdes. Problemet er, at formuleringen af spildevandsbekendtgørelsens § 15, stk. 2, kan læses på to måder. Den ene er, at henvisningen til miljøkvalitetskravene udgør et supplerende krav, som kommunen skal undersøge. Den anden og mere nærlæggende fortolkning er, at det med ”herunder” er understreget, at kommunen alene skal kontrollere, om de vilkår, som er indeholdt i spildevandsselskabets udledningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, kan overholdes, og at dette også gælder mht. miljøkvalitetskravene fastsat i indsatsprogrammet. Miljø- og Fødevareklagenævnet tog i afgørelsen ikke stilling til, hvilken af de to fortolkningsmuligheder, nævnet lagde til grund. Se tillige Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse i MRF 2025.157 Mfk, hvor nævnet ophævede ændrede vilkår i en virksomheds udledningstilladelse af spildevand efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3 til udledning til det offentlige spildevandsselskab Esbjerg Øst med den begrundelse, at miljøkvalitetskravet for PFOS på 0,13 ng/l er overskredet i Grådyb Tidevandsområde, og at der på trods heraf ikke er fastsat krav om grænseværdier for udledning af PFAS-stoffer, herunder PFOS, i udledningstilladelsen til Renseanlæg Øst. Som lovgrundlag henviste klagenævnet til, ”at tilslutningstilladelsen ikke opfylder spildevandsbekendtgørelsens § 15, stk. 2, og § 15, stk. 3, nr. 4, idet bestemmelserne bl.a. forudsætter, at miljøkvalitetskravene i det berørte vandområde sikres opfyldt”. Afgørelsen kan give problemer, da den forudsætter, at der i tilslutningstilladelser efter § 28, stk. 3 kan stilles vilkår, som ikke er nødvendige for at overholde tilladelsen efter § 28, stk. 1. Det sidste kan være velbegrundet, hvor en § 28, stk. 3 tilladelse forudsætter udledning af stoffer, der ikke er reguleret i § 28, stk. 1, tilladelsen. Men fortolkningen giver problemer, når der som i sagen fra Esbjerg er tale om PFOS-stoffer, som tilledes spildevandsanlægget fra en række andre kilder, da reguleringen i så fald må komme til udtryk i § 28, stk. 1-tilladelsen til spildevandsselskabet. Se også MRF 2025.166 Mfk.

Link til afgørelsen.