MRF 2025.124
Østre Landsret dom af 23. december 2025, 25. afd., sag BS-15095/2024-OLR
(Lise Troelsen, Jesper Jarnit og Lise Reuss Muff (kst.))
A (adv. Bjarne Skøtt Jensen) mod B og C (adv. Malin Lundø Brun)
Ophævet hegnssynskendelse om flytning af blomsterkasser, da dette lå uden for hegnssynets kompetence. Afvist, at hegn opført i 2023 var i modstrid med hegnsloven, da hegnets placering og udformningen var etableret på grundlag af en aftale mellem parterne.
I en tvist mellem A og naboerne B og C om B og C’s opførelse af nyt hegn, som begrænsede A’s udsigt ved udkørsel, traf hegnssynet den 4. maj 2023 afgørelse, hvor det blev lagt til grund, at hegnet var placeret 60 cm inden på B og C’s grund, men pålagde A og B og C i fællesskab at flytte blomsterkrukke, blomsterkasser med blomster, tre renovationsspande og den støbte postkasse og placere dette på B og C’s matrikel op ad fælleshegn ved udkørsel. A anlagde den 30. maj 2023 sag mod B og C, hvor A nedlagde påstand om, at hegnssynets kendelse var ulovlig og ugyldig, og at B og C skulle tilpligtes at flytte hegnet beliggende ud til X-vej tilbage tilsvarende det tidligere hegns placering, dvs. 34 cm væk fra X-vej, og subsidiært nedtrapning af hegn for at forbedre udsynet. B og C nedlagde påstand om ophævelse af hegnssynets kendelse samt frifindelse for påstand om at flytte hegnet. Til støtte for påstand 1 og 2 gjorde begge sagens parter gældende, at hegnssynet ikke har kompetence til at pålægge en grundejer at flytte genstande på de berørte naboers ejendom, mens A i forhold til den 3. påstand gjorde gældende, at det var nødvendigt at flytte hegnet for at A kunne overholde færdselsloven, når hun kørte ud fra sin indkørsel. I forhold til flytning af hegnet gjorde B og C gældende, at A forud for hegnssynet den 10. januar 2023 havde accepteret hegnets placering og udformning. Byretten lagde indledningsvis til grund, at hegnssynet har kompetence til at afgøre, omhegn er i overensstemmelse med hegnsloven, men at hegnssynet ikke har kompetence til at afgøre, om blomsterkasser, renovationsspande mv. skal flyttes, hvorfor hegnssynets kendelse blev ophævet. I forhold til flytning af hegnet lagde byretten på grundlag af bevisførelsen til grund, at hegnet var opført i henhold til aftale mellem parterne den 10. januar 2023, hvorfor hegnslovens § 2 om egne hegn ikke finder anvendelse, jf. hegnslovens § 5. Byretten afsagde herefter dom om, at hegnssynets kendelse af 4. maj 2023 ophæves, og at B og C frifindes. A ankede dommen til landsretten, hvor A alene nedlagde påstand om, at B og C tilpligtes at flytte hegnet 34 cm, mens B og C påstod frifindelse, og hvor parterne i det væsentlige gentog deres anbringender vedrørende dette tvistepunkt. Landsretten lagde til grund, at det var ubestridt, at parterne i sommeren 2022 og den 9. januar 2023 indgik aftale om, at det nye fælleshegn i skellet mellem deres matrikler skulle opsættes i de eksisterende stolpehuller fra det tidligere hegn, men spørgsmålet var, om parterne efterfølgende den 10. januar 2023 indgik en ny aftale om hegnets placering. På grundlag af bevisførelsen lagde landsretten til grund, at parterne den 10. januar 2023 indgik en ny aftale om, at B og C kunne forlænge fælleshegnet ud mod X-vej som sket, hvorfor landsretten frifandt B og C for A’s påstand.
Kommentar: Dommen giver anledning til to kommentarer. Det er oplagt, at hegnssynet ikke har kompetence til at træffe afgørelse om flytning af bestemte genstande på ejendommen, hvilket begge parter var enige om, uanset at påstandene var formuleret lidt forskelligt. Man kan diskutere, om denne del af sagen ikke burde være ført mod hegnssynet, der må have misforstået sin kompetence, men i MRF 2023.137 Ø er det ligeledes lagt til grund, at dette retsspørgsmål må afgøres i en sag mellem parterne. Se dog U 2023.4840 H (MRF 2023.122), hvor en sag om vurderingsmænds kompetence efter mark- og vejfredsloven kunne føres direkte mod vurderingsmændene. Den anden bemærkning vedrører betydningen af parternes aftale, idet landsrettens dom må forstås sådan, at hvis der mellem naboer er indgået aftale om eget hegn på den ene ejendom, er det aftalen, der gælder.